Kan/vil du…?
Bidrage til at drive den strategiske udvikling af socialafdelingen? Være en nysgerrig og refleksiv samarbejdspartner for lederne og medarbejderne i de mange opgaver og beslutninger, der knytter sig til deres hverdag? Være med til at dyrke og vedligeholde den altafgørende relationelle kapacitet og forpligtelse mellem afdelingerne? Sætte borgeren ved roret? Så er du måske vores nye områdeleder.
Om jobbet – ledelse af både udvikling og stabilitet
Områdelederen refererer til socialchefen og er en del af den strategiske ledelse i Socialafdelingen. Som områdeleder har du naturligvis ansvar for myndighedsområdet, men lige så vigtigt er det tværgående samarbejde med dine områdekollegaer. Vi ønsker os en områdeleder, der tager et tydeligt medansvar og deltager aktivt i udviklingen af hele afdelingen. Du vil sammen med dygtige og engagerede medarbejdere få en unik mulighed for at forme den transformation vores myndighedsafdeling er optaget af, hvor de værdier og pejlemærker der definerer tilgangen ”borgeren ved roret” skal implementeres i vores praksis og resonere i samarbejdet. Dine opgaver vil blandt andet være:
Om dig
Vi ønsker os en kollega med solid ledelseserfaring inden for socialområdet og gerne indenfor myndighed. Du har erfaring med at ledelse, og måske er du på vej til et større ledelsesområde.
Vi har indsigt i egne styrker og udfordringer, og vi forventer det samme af dig. De ønskede kendetegn for vores nye områdeleder er:
Ud over at være en leder for teamlederne, bliver du en vigtig brik i områdeledergruppen, der vil ledelse og hinanden. Ledergruppen ser frem til at få dig som lederkollega og vil sætte en ære i at tage godt imod dig og give dig den støtte og sparring, som er nødvendig i opstartsfasen. Vi har fokus på at styrke den relationelle kapacitet i ledelsen på tværs af Socialafdelingen.
Om os
Socialafdelingen er overordnet organiseret i Myndighed, Dagområdet og Boområdet. Socialafdelingen er i direktørområde med Ældre-, Sundhed samt Borger- og Arbejdsmarkedsområdet. Vi har et tæt samarbejde med kommunens øvrige afdelinger, og i vores hverdag har vi en tæt faglig og samarbejdsmæssig relation afdelingerne imellem.
Socialafdelingen Myndighed i Svendborg Kommune har ca. 30 ansatte, som er opdelt i en team struktur med 2 teamledere og 4 faglige koordinatorer. Vi er primært placeret fysisk på Svinget 14, men vi er også fysisk til stede i Ungekontakten på A P Møllers Vej 37.
Målgruppen for Ungekontakten er unge i alderen fra 15 år til og med 29 år, der har vanskeligheder og behov for en koordineret og tværfaglig kommunal indsats.
I Myndighed varetager vi en bred vifte af sagsbehandling inden for servicelovens voksenparagraffer på det specialiserede socialområde. Disse områder inkluderer blandt andet: Handicap, psykiatri, misbrug og udsatte. Området omfatter opgaver som: personlig hjælpeordning, bostøtte, botilbud, aktiviteter, beskyttet beskæftigelse og væresteder. Vi håndterer også henvendelser fra borgerne vedrørende tilkendelse af førtidspension og merudgifter, samt almindelig råd og vejledning.
Myndighed er i konstant faglig udvikling, og vi har i de seneste år blandt andet implementeret VUM 2.0 og arbejder stadig med at få det helt ind under huden. Vi ønsker at blive skarpere på recovery orienteret rehabilitering – og det håber vi, du vil hjælpe med.
I løbet af foråret bliver Masterplan for det sociale område vedtaget politisk, og vi skal i gang med en spændende implementering. Som nogle af de store fokuspunkter i Myndighed vil være arbejdet med helhedsorienteret sagsbehandling, borgeren ved roret, lettilgængelig støtte og samarbejde med civilsamfundet. Noget af det kræver ændringer hos os selv, men det meste kræver, at vi styrker samarbejdet både internt i organisationen, men også eksternt.
Socialområdet – faglig kernefortælling
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et så selvstændigt liv som muligt, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Sådan søger du
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialchef Vickie Kramer på telefon 23 43 27 92 eller mail [email protected]
Ansøgningsfristen er den 14. april 2024. Vi forventer at holde første samtalerunde den 18. april 2024. Går du videre til samtalerunde 2, vil det forventeligt blive den 24. april 2024.
Ansættelsesudvalget består af:
Løn og ansættelse
Vores nye områdeleder skal helst begynde den 1. juni 2024. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Der skal afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen. Områdeledelsen har kontorer på Svinget 14 i Svendborg og kommer rundt på botilbuddene i forbindelse med. møder, sparring osv.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir