1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Herlev
UDLØBET

Herlev Kommune

Socialrådgiver eller socialformidler til vores Forebyggende Børne & Ungeteam i Børne- og Ungerådgivningen i Herlev

Fuldtid

Permanent

Dildhaven 43, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2577416
|
Indrykket for 24 dage siden

Vi søger en børne- og ungerådgiver til en fast stilling med opstart den 1. juni 2024 eller snarest derefter. 

 

Det her kendetegner vores kommende kollega

  • Du vægter tværprofessionelt samarbejde med fælles ansvar for opgaveløsningen
  • Du er god til at screene underretninger og foretage 24-timers vurderinger, afholde partshøringsmøder samt fremskudte børnesamtaler
  • Du arbejder inddragende ift. barnet, forældrene og samarbejdspartnere i eks. børnehuset og politiet samt interne dagtilbud, skoler mm
  • Du er stærk i din socialfaglige vurdering og kan tragte din bekymring ud fra ICS
  • Du er struktureret, systematisk og god til at planlægge dine opgaver
  • Du er engageret og i stand til at bevare roen i vanskelige situationer
  • Du kan række ud efter støtte fra kolleger, socialfaglig koordinator og ledelse, når du har behov for det
  • Du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø for at alle kan yde deres bedste til opgaveløsningen

 

Vi kan tilbyde dig

  • En afdeling med et højt fagligt niveau med barnet i centrum og god stemning
  • Et team og en afdeling, der hjælper, støtter og bakker hinanden op
  • En stabil medarbejdergruppe
  • God mulighed for faglig sparring hos socialfaglige koordinatorer og ledelse
  • Vi arbejder ud fra tilgangene i SOS og ICS som bliver understøttet af DUBU (digitalisering udsatte børn og udsatte)
  • Vi arbejder målrettet med børn og unges progression, da det er vigtigt for os at se at vores indsatser, hjælper børnene og de unge
  • Der er mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Afdelingen har fast ekstern supervision 
  • Vi hører til på et nybygget rådhus med kort afstand til vores nærmeste samarbejdspartnere
  • Der er kantineordning

 

Om os

Børne- og Ungerådgivningen er organiseret på Rådhus Hjortespring i distriktsteams omkring Herlev Kommunes tre folkeskoler; Byskolen, Kildegårdsskolen og Gl. Hjortespring/Lindehøjskolen. Denne organisering muliggør et tæt samarbejde med skolerne og institutionerne i de enkelte sager.

Vi har tidligt forebyggende møder på skolerne og daginstitutionsområdet, som tager afsæt i et nyere syn på tværprofessionelt samarbejde og relationel koordinering, som bl.a. handler om, at alle fagligheder byder ind ift. hvad opgaven kalder på, og hvor børnenes og familiens/netværkets ressourcer i højere grad inddrages. Det helhedsorienterede arbejde tættere mod almenområdet og over mod andre myndighedsafdelinger er også noget, vi øver os på at blive endnu bedre til, ligesom vi er i fuld gang med implementeringen af barnets lov. Vi ønsker grundlæggende at arbejdet med børnene og deres familier sker ud fra en faglighed, der står stærkt på ressourcesyn og på børneinddragelse.   

I Børne- og Ungerådgivningen arbejder 15 distriktsrådgivere med indsatser ift.  børn og unge i mere eller mindre udsatte positioner samt med børn og unge, der har funktionsnedsættelser. Vi har 2 tværkoordinerende rådgivere der arbejder med sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af afdelinger. Specialrådgivningens 4 rådgivere varetager sagsbehandlingen i forhold til handicapkompenserende ydelser til forældre, der har børn med varigt nedsatte funktionsevner. Det forebyggende Børne og ungeteams 4 rådgivere foretager screening, 24-timers vurderinger og handler i akutte sager, og vores 2 familieplejekonsulenter arbejder med børn og unge, der er i aflastning eller er anbragt i en plejefamilie. Afdelingen har også 1 STU-koordinator, som målgruppevurderer unge til særligt tilrettelagt uddannelse samt to administrative rådgivere, der betaler regninger og har andre understøttende funktioner i afdelingen. De 3 socialfaglige koordinatorer understøtter den faglige kvalitet i afdelingen i samarbejde med ledelsen i afdelingen.  Ledelsen i Børne- og Ungerådgivningen består af den øverste leder souschef for tværfaglige indsatser Børn- Unge og Familier og afdelingsleder for Børne- og Ungerådgivningen.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast 37 timers stilling med flekstid. Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst samt efter principper om Ny Løn.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 7. maj 2024 kl. 8.00. Du skal vedlægge dit CV, eksamensbevis/(eksamensudskrift) og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. 

 

Videre proces

Vi afholder ansættelsessamtaler den 9. maj 2023. Vi indhenter reference fra tidligere ansættelse, hvis du bliver tilbudt stillingen. Vi indhenter også børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse. 

 

For yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller hvordan det er at være ansat hos os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Børne- og Ungerådgivningen Tina Bohl-Kristensen på telefon 3033 5015 eller souschef for tværfaglige indsatser Børn- Unge og Familier Signe Elsvor på telefon 2420 5373. Du er i øvrigt meget velkommen til at kontakte vores TR Sara Hussein på telefon 2492 8928.

 

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Herlev
Socialrådgiver
Hovedstaden
Socialvæsen
Herlev
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Socialrådgivere til Familieafdelingen i Høje Taastrup kommune

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 2, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Park Allé 160, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Brænder du for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge? Trives du med både faste og uforudsigelige opgaver i en hverdag med fleksible arbejdstider? Vil du være med til at identificere, analysere... Læs mere
    Brøndby Kommune Rådhuset
Søg efter andre job