1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse
UDLØBET

Antvorskov Kaserne

Staff officer Training & Exercise branch (G7) Multinational Division North

Fuldtid

Permanent

Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2563480
|
Indrykket for 28 dage siden
Vil du have en spændende stilling, hvor du arbejder med øvelsesplanlægning på både kort og lang sigt for troppeenhedsniveauet i et multinationalt miljø? Multinational Division North (MND N) er et NATO hovedkvarter i dels Karup/Slagelse i Danmark samt Adazi i Letland. Du vil blive en del af Long Term Planning Team (G7) i fredstid og indgå i divisionens felthovedkvarter i Letland under krise og konflikt.

Om os

Multinational Division North (MND N) er en operativ division, der har til formål at medvirke til afskrækkelse af et angreb på Europa og bidrage til NATOs forsvar af Letland og de baltiske lande. Divisionen indgår i NATOs styrkestruktur og har hovedkvarter i Adazi i Letland (lidt nord for Riga) og i Slagelse i Danmark.

MND N gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland og kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum, hvilket er nødvendigt i forhold til divisionens unikke opgave, forsvaret af Letland og de baltiske lande.

Divisionen er en multinational enhed med p.t. 13 lande, der samarbejder tæt og indgående med nationale lettiske myndigheder og enheder samt foresatte myndigheder i NATO om den operative opgaveløsning. Hertil kommer, at divisionen også samarbejder med enheder og bidrag fra andre NATO-lande, når de i kortere eller længere perioder er udstationeret i Letland.

Divisionen opretholder og vedligeholder divisionens efterretningsmæssige og operative situationsbillede, så divisionen kan føre i forhold til situationens udvikling. Divisionen gennemfører uddannelses- og øvelsesvirksomhed for affilierede brigader, så enheder under divisionens kommando er godt samarbejdet.

Divisionen udvikler sig selv som troppeenhed og vi går gerne forrest med udvikling af nye tiltag inden for føring, ledelse, HR, logistik, ildstøtte m.v. Uanset om tjenesten foregår fra Slagelse eller Adazi udgør det multinationale miljø rammen for spændende udfordringer og stærke relationer.


Om stillingen

Stillingen oprettes i MND N vestlige hovedkvarter i Slagelse, Danmark. Du vil indgå i G7 i fredstid i den daglige tjeneste, men have en anden designeringsfunktion i kriseopstillingen, afhængig af dine forudsætninger.
I fredstid er du en væsentlig spiller i at sikre divisionens langtidsplanlægning for øvelsesaktiviteter samt herunder tilrettelægge og koordinere alle indledende detaljer forud for overdragelsen til en af Divisionens to Exercise Planner Teams.

I fredstid indgår du i Long Term Planning Team, som er et dansk team bestående af i alt 3 medarbejdere. Teamet er over for chefen for MND N ansvarlig for langtidsøvelsesplanlægning, udvikling af Divisionens Training and Exercise Concept, koordinering af øvelsesaktivitet med multinationale enheder, gående fra Joint Force Commands (JFC) ned til nationale enheder spredt langs NATOs østlige flanke. Dette arbejde kræver gode koordinationsevner, stor gennemslagskraft og evnen til at tale til større forsamlinger på divisionens arbejdssprog; engelsk. Dertil kommer evnen til at have endog mange samtidige bolde i luften.
Som stabsofficer indgår du i divisionens felthovedkvarter i krise og krig. Den endelige designeringsfunktion afgøres bl.a. af dine forudsætninger, men hovedsageligt på baggrund af operative behov, idet felthovedkvarteret vil være på et kontinuerligt højt beredskab.

Der skal påregnes ca. tre til fire ugers øvelse om året samt yderligere fire - seks ugers anden aktivitet som ikke foregår i Adazi.
Afhængig af dig og dine personlige ambitioner, er der mulighed for forskellige tilbud for kompetenceudvikling, herunder mulighed for at læse eksempelvis Master i Militære Studier (MMS) eller en ækvivalerende civil master.
Tjenesten vil være mangfoldig og afvekslende. Den omfatter bl.a. operativ planlægning, deltagelse i stabens interne stabsrutinering, træning af brigader, deltagelse i konferencer, udvide- samt vedligeholde divisions netværk til andre NATO enheder, vedligeholdelse af metadata i NATO eMTEP, støtte til gennemførelse af øvelsesaktiviteter for både division samt dens manøvreenheder samt daglig drift. Du vil selv kunne påvirke mulighederne for fortsat kompetenceudvikling indenfor specialet, gennem uddannelser og kurser, men også ved eksterne og foresatte myndigheder.


Om dig

Du er kaptajn eller major M322 og har gennemført VUT/I-L eller VUK BTN og BDE. Alternativet er du reserveofficer med den rette baggrund og profil.

Du har operativ erfaring samt erfaring fra projektarbejde, planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af øvelser, herunder eventuelt også i henhold til BI-SC 75-003; NATO Collective Training & Exercise Directive.
Du er analytisk, selvstændig, struktureret og initiativrig, samt vant til at arbejde i et dynamisk miljø både nationalt og internationalt. Du har gode samarbejdsevner, og forstår at indgå i et dynamisk team i et multinationalt miljø. Du mestre at holde mange bolde i luften samt varetage alles interesse efter bedste formåen. Du kommunikerer sikkert, i skrift og tale, på både dansk og engelsk samt mestre at udarbejde beslutningsnotater der er visuelle, enkle og informative.

Det vil være en fordel hvis du tidligere har arbejdet i en operativ stab på troppeenhedsniveauet, og herigennem opnået kendskab til arbejdsgangene og omgangstonen i operative stabe.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i Slagelse.

Stillingen kan også søges af reserveofficerer. I så fald vil en ansættelse bero på en individuel vurdering. Stillingen vil derudover være tidsbegrænset til en 2-årig periode.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte major Johan Poulsen på [email protected] eller på mobil 40 25 08 05.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfrist er den 21. april 2024.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 17.

Stillingen er til besættelse pr. den 1. maj 2024, eller snarest muligt derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajn
Slagelse
Kaptajn
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Antvorskov Kaserne

    Rådighedsstillinger - Kaptajner til reserven ved Gardehusarregimentet

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajn
Slagelse
Kaptajn
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland