1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Herlev
UDLØBET

AF Toscano

Studentermedhjælper med passion for HR og forretningssupport i Herlev

Fuldtid

Tidsbegrænset

Herlev

SE PÅ KORT
ID: 2558116
|
Indrykket for 32 dage siden

Jobbeskrivelse

Tid til noget nyt? Så bliv en del af AFRY. Netop nu er vi på udkig efter en studentermedhjælper, der sammen med os vil være med til at understøtte og udvikle vores HR-afdeling i Herlev.

Hvem er AFRY?
AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 19.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi ca. 850 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.

Vi har en fælles mission: at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund. Vores vision er Making Future, og det forpligter, så det batter.


Hvem er mine kommende kolleger?
Du slutter dig til vores kontor i Herlev, hvor du vil indgå i vores HR Shared Service Center. Teamet består af 8 HR-kolleger, og vi favner bredt på tværs af HR-paletten – lige fra de administrative processer i forbindelse med rekruttering og on- og off-boarding til hele den systemmæssige del af HR samt drift og udvikling af vores HR-årshjulsprocesser.

”Som studiemedhjælper i Shared Service er man en del af et positivt team, som altid hjælper hinanden. Jeg har fået lov til at afprøve mange forskellige arbejdsopgaver, som har givet mig et godt indblik i, hvordan det er at arbejde i en HR-afdeling. Arbejdet hænger godt sammen med min uddannelse i forhold til opgaveindhold og frihed til planlægning af arbejdsdage” fortæller Rosaline Bjerg Knudsen, nuværende studentermedhjælper.

Kvalifikationer

Hvad er opgaven?
I HR Shared Service supporterer vi ledere, medarbejdere og HR Business Partnere i forbindelse med alle HR-processer fx rekruttering, on-/off-boarding, Global Mobility, lønregulering, MUS og trivselsmålinger samt generelle HR-spørgsmål omkring ansættelsesvilkår.

Som studiemedhjælper vil du i samarbejde med teamets HR Specialister bidrage til at løse ovenstående opgaver. Du vil referere til HR Shared Service Manager, Christina Jørgensen, men vil også have en direkte kontaktflade til vores HR Business Partnere og ledere i organisationen.

Konkret har vi brug for din hjælp til at:

  • Tage ansvaret for on- og off-boarding af medarbejdere, herunder bl.a. oprette medarbejdere i vores HR-system, udarbejde introplaner, administrere introaktiviteter samt sikre off-boardingprocedure
  • Udarbejde præsentationer samt lave udtræk med HR-data fra vores systemer
  • Vedligeholde og kvalitetstjekke data i vores HR-systemer
  • Assistere med Employer Branding aktiviteter, herunder messeforberedelse og afholdelse af messer
  • Supportere i forbindelse med Global Mobility herunder ansvarlig for at søge om social sikring
  • Supportere i forbindelse med rekruttering af medarbejdere, herunder bl.a. udarbejde stillingsannoncer og administrere ansøgere i vores rekrutteringssystem
  • Ad hoc-opgaver for HR Business Partnere
  • Derudover vil der være mulighed for at blive koblet på særlige projekter eller opgaver alt efter interesseområde.

    Vi søger både en studentermedhjælper til vores Aarhus-kontor og en til vores Herlev-kontor.

    Hvem er du?
    Du er i gang med en relevant uddannelse på enten bachelor- eller kandidatniveau og har gerne minimum 2 år tilbage af din uddannelse. Du har interesse for at arbejde inden for HR med ovenstående opgaver, og derudover er det vigtigt, at du:

  • Er serviceminded og trives i en supportrolle, hvor du både skal arbejde med rutineprægede opgaver, men samtidig også er klar på at tage et større ansvar i forbindelse med udvalgte opgaver og projekter
  • Motiveres af at sikre velfungerende administrative HR-processer
  • Er analytisk, har et stort drive og tør udfordre eksisterende processer, så der sker en løbende optimering
  • Er imødekommende og god til at kommunikere på alle niveauer af organisationen
  • Er flydende i dansk og skriver og forstår engelsk på et forhandlingsniveau
  • Derudover er du en fantastisk kollega, der elsker gode grin og er med til at skabe en god stemning i teamet.

    Hvorfor skal jeg vælge jer?
    AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse. Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og det giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere hos os. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.

    Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne.

    Af andre goder kan vi nævne:

  • en tryg sundhedsforsikring
  • en lækker kantineordning
  • aktive personaleforeninger
  • fleksible arbejdsforhold.
  • Yderligere oplysninger

    Hvordan søger jeg jobbet?
    Vi har kun behov for dit CV, men for at kunne beskytte dine persondata, kan du ikke sende det direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.

    Deadline for at indsende dit CV er den 15. april 2024 og tiltrædelse er pr. 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale.

    Hilsen fra dine (forhåbentlig) kommende kolleger.

    Jeg har et par spørgsmål …
    Så ring eller skriv til vores HR Manager Christina Jørgensen på telefon 23 65 98 54 eller .

    Christina holder ferie fra d. 2 – 5. april. I perioden kan du i stedet kontakte en af vores nuværende studentermedhjælpere tirsdag d. 2/4 og onsdag d. 3/4.

    Kontakt Nicoline på 20 52 86 06 eller .

    Kontakt Rosa på 40 31 46 91 eller .

    At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.

    Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

    Opret en jobagent

    Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

    OPRET JOBAGENT

    Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
    Du skal blot indtaste din e-mail her
    Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Andre brugere kiggede også på disse job:

    Studentermedhjælper
    Herlev
    Studentermedhjælper
    Hovedstaden
    Kontor og administration
    Herlev
    Kontor og administration
    Hovedstaden

    Andre job der minder om dette

      AF Toscano

      IT-studiemedhjælper til Herlev

      Deltid

      Herlev

      Indrykket for 19 dage siden

      Deltid

      Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev, Danmark

      Indrykket for 3 dage siden

      Deltid

      Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev, Danmark

      Indrykket for 6 dage siden

      Deltid

      Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev, Danmark

      Indrykket for 26 dage siden

    Søg efter andre job