1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
UDLØBET

Aarhus Universitet

Studentermedhjælper til Health Fakultetssekretariat

Fuldtid

Tidsbegrænset

Vennelyst Boulevard 4, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2550729
|
Indrykket for 40 dage siden
Fakultetssekretariatet på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studentermedhjælper til administrative og praktiske opgaver pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt derefter.

Du bliver en del af et ledelsessekretariat, der understøtter dekanen og fakultets­ledelsen i deres ledelsesudøvelse.

Du kan læse mere om Fakultetssekretariatet her og om fakultetet her.

Vi søger en studentermedhjælper, der kan bidrage til en professionel og driftssikker opgaveløsning i forbindelse med sekretariatsbetjening og sagsbehandling for den forskningsetiske underkomite på fakultetet og til øvrig understøttelse af komiteens arbejde. Herudover vil du varetage en bred vifte af administrative opgaver. Alt efter din faglige profil vil der kunne suppleres med opgaver, der passer til den.

Dine arbejdsopgaver

Dine helt primære opgaver er sekretariatsbetjening og forberedelse af sager til behand­ling i den forskningsetiske underkomite. Derudover vil der være en række driftsoriente­rede og praktiske opgaver, der kan spænde vidt, alt afhængig af behovet i sekretariatet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med flere rådgivere i sekretariatet.

Stillingen er studierelevant, da du bliver inddraget i arbejdsopgaver og processer, som er genkendelige både ift. dit studie, og når du efter afsluttet uddannelse skal på arbejdsmarkedet.

Dine opgaver vil primært bestå af:
  • forberedelse af sager til fakultetets forskningsetiske underkomité
  • sekretariatsbetjening af fakultetets forskningsetiske underkomité
  • informationssøgning og procesunderstøttelse
  • udarbejdelse af mødemateriale
  • håndtering af professortiltrædelser på fakultetet (i efteråret 2024)
  • håndtering af dekanudtalelser til studerende (i efteråret 2024)
  • praktisk hjælp i forbindelse med møder og arrangementer
  • journalisering i Workzone
  • forefaldende kontoropgaver, herunder bestilling af mødeforplejning mv.
Stillingens omfang er gennemsnitligt 10 timer om ugen fordelt på 2 dage, placeret så de passer ift. dit studie. Du får daglig gang i et miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor vi hjælper hinanden. I januar 2025 bliver du desuden en del af et lille team af studentermedhjælpere, når vores nuværende studentermedhjælpere kommer retur fra praktik/udveksling.  Vi forventer, at du kan være i stillingen i min. et år og gerne længere, du kan f.eks. være i slutningen af bacheloruddannelsen.

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du er stud.jur., stud.scient.pol eller tilsvarende. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, systematisk og får afsluttet opgaverne inden for tidsfristerne. Du er pligtopfyldende, omhyggelig og detaljeorienteret.

Som person har du gode samarbejdsevner, er fleksibel og imødekommende. Du trives også med administrative og praktiske opgaver og har flair for anvendelse af IT- systemer.

Vi forventer, at du kommunikerer præcist og ubesværet på både dansk og engelsk.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Hanne Johansen, [email protected] eller 41893067
Marianne Vonsild, [email protected] eller 93508864

Arbejdsstedet er Fakultetssekretariatet, Health, Vennelyst Boulevard 4, 8000 Aarhus C

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag d. 30. april 2024.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Aarhus
Studentermedhjælper
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Studentermedhjælper til fakultetssekretariatet på NAT, Aarhus Universitet

    Deltid

    Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    True Møllevej 7, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Jens Baggesens Vej 53, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job