1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Indkøb & Medicoteknik

Studentermedhjælper til spændende kommunikationsopgaver på LinkedIn

Deltid

Tidsbegrænset

Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2542340
|
Indrykket for 46 dage siden

Drømmer du om at prøve teori af i praksis? Har du lyst til at prøve kræfter med LinkedIn og employer branding? Vil du have ansvar for egne opgaver og praktisk erfaring til dit CV? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Vi er på udkig efter en studerende, som har lyst til at bruge 10-12 timer om ugen på at drive Indkøb & Medicotekniks LinkedIn-side og producere indhold i form af tekst, billeder og korte videoer – såvel som enkle grafikker, hvis du har mod på det.

I Indkøb & Medicoteknik sørger vi for, at Region Midtjyllands hospitaler og enheder har de varer og det udstyr, som er nødvendige for at kunne behandle og undersøge patienterne. Samtidig er vi med til at fremtidssikre sundhedsvæsenet ved bl.a. at reducere CO2-udledningerne fra de varer og det udstyr, vi køber ind, og ved at nytænke vores udbud, så vi sikrer mest mulig sundhed for pengene.

Vores LinkedIn-side bruger vi derfor til at kommunikere med en bred målgruppe lige fra leverandører, samarbejdspartnere, politikere og hospitalspersonale til især potentielle medarbejdere. 

Du skal derfor kunne finde de gode historier og kunne formidle dem kort, levende og præcist. Fx hvordan vi får fortalt politikere og samarbejdspartnere om de mange vigtige indsatser, vi arbejder på til fordel for klima og miljø? Eller hvordan skal vi gøre virksomheder, der leverer varer og udstyr til Region Midtjylland, opmærksomme på nye samarbejdsmuligheder? Og hvordan bør vi arbejde med employer branding og kommunikere til potentielle medarbejdere, så de får indblik i vores fleksible arbejdsplads og spændende jobmuligheder?

Alt sammen opgaver, der kan lande på dit bord. Derfor er det vigtigt, at du kan omsætte kompliceret stof til levende budskaber på LinkedIn. 

Du kommer til at: 

  • Stå for driften af vores LinkedIn-side og producere indholdet i form af tekst, foto, video og gerne små, enkle grafikker
  • Stå for koordineringen af vores LinkedIn-team, som hjælper dig med at komme på gode ideer til opslag på baggrund af det, der rør sig i vores afdeling
  • Omsætte kompliceret stof til levende LinkedIn-opslag ud fra de input og fakta, som dine kolleger kommer med om deres forskellige arbejdsindsatser
  • Selv komme med gode ideer til LinkedIn-opslag, som vil være relevante for vores målgrupper
  • Løbende overvåge vores LinkedIn-side og dens performance

Du vil primært selv stå for at drive vores LinkedIn-side men vil løbende få både hjælp og sparring hos dine kolleger og stabschef. Især vores LinkedIn-team er vant til at arbejde med vores LinkedIn-side og kan fx hjælpe dig med, hvilke opslagstyper der ofte performer godt på siden. 

Derudover kan der være mindre kommunikationsopgaver, som vi aftaler sammen. Det kan fx være hjælp til at lave oplæg og lignende.

Hvem er du:

  • Du læser en relevant uddannelse inden for fx Kommunikation, Medie- eller Informationsvidenskab eller Journalistik
  • Du er god til at skrive og kan formidle til forskellige målgrupper
  • Du er nysgerrig på LinkedIn og har mod på at fotografere og producere video – gerne i en lækker grafisk indpakning
  • Du er struktureret og kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • Du spiller ind med egne idéer og erfaringer
  • Du tør kaste dig ud i opgaver, du ikke har prøvet før

Som studentermedhjælper hos os får du: 

  • Stor indsigt i den regionale verden og indkøbsområdet
  • Erfaring med ekstern kommunikation og SoMe 
  • Mulighed for at deltage i forskellige sociale arrangementer arrangeret af vores Sundhedsudvalg lige fra gokart til klatring og mindfulness-øvelser
  • Og allervigtigst en hverdag fyldt med humor, uhøjtidelighed og gode kollegaer

Ansættelsesvilkår
Du vil få arbejdsplads hos Indkøb & Medicoteknik, Region Midtjylland, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. 

Stillingen er på 10-12 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet, når det er aktuelt, fx ifm. konkrete arbejdsopgaver, eksamen og lignende. Det endelige (faste) timeantal aftaler vi sammen inden ansættelsen.

Du skal kunne starte snarest og senest den 1. maj 2024.

Ansættelsen løber frem til 1. juni 2025, evt. med mulighed for forlængelse. Ansættelsen forudsætter, at du er indskrevet på en uddannelsesinstitution i hele perioden. 

Du vil få reference til stabschef Charlotte Toftgård Nielsen. 

Lyder stillingen som noget for dig? 
Så ser vi frem til at læse din ansøgning, som du skal sende senest den torsdag den 4. april 2024.

Er du nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at kontakte stabschef Charlotte Toftgård Nielsen på tlf. 2464 3447 eller mail [email protected].

Vi afholder jobsamtaler den torsdag den 11. april 2024 og eventuelt en 2. samtalerunde mandag den 15. april 2024. Vi indkalder med kort varsel til begge samtalerunder.

Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem. Vælg det anførte link for at søge stillingen.

Vedhæft en kopi af dit evt. opnåede eksamensbevis eller seneste karakterblad.

 

 

 

 

 

 

Bliv en del af en spændende afdeling 
Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 190 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:

  • Vi står for alle regionens udbud, indkøbsaftaler og kontrakter,
  • Vi har ansvaret for varelogistikken, lige fra varen bestilles, til den leveres rette sted i regionen, hvilket også indebærer regionens fælleslager, der drives af en privat partner,
  • Vi anskaffer, drifter og vedligeholder det medicoteknisk udstyr på regionens hospitaler og rådgiver hospitalerne på området.

Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.

Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Aarhus
Studentermedhjælper
Midtjylland
Andre erhverv
Aarhus
Andre erhverv
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    VIA University College

    Studentermedhjælper søges til støtte af projektledelse i europæisk EU-alliance

    Deltid

    Filmbyen 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Vil du være en del af et aktivt forskningsmiljø og være med til at udbrede eHealth behandling til patienter med længerevarende symptomer og kropslig stress i almen praksis? Så er du måske vores nye st... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Deltid

    Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Deltid

    Tilst Søndervej 136, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job