Synes du, at det er spændende at gå på jagt i arkiver? Vil du være med til at sikre borgernes ret til indsigt i egne personoplysninger? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Dokumentationsenheden i Rigsarkivet i København.
Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere, arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Jobbet
Du bliver en del af Dokumentationsenheden, der består af 23 engagerede medarbejdere fordelt på Rigsarkivets adresser i København, Odense, Viborg og Aabenraa.
I Dokumentationsenheden løser vi sager vedr. tidlig pension og borgernes ret til indsigt i oplysninger om dem selv i henhold til egenacces-bestemmelserne i arkivloven.
Dine opgaver bliver at assistere i arbejdet med at give borgerne indsigt i oplysninger om dem selv. Du vil få en grundig oplæring og du vil have mulighed for løbende sparring med dygtige og engagerede kolleger.
Vi har en venlig og uformel omgangstone, og sparring og humor er en naturlig del af hverdagen. Din faglige udvikling sikrer vi gennem samarbejde og sparring med kollegaer.
Om dig
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og omhyggeligt. Det er en fordel hvis du kan læse ældre håndskrift og har kendskab til Rigsarkivets samlinger. Jobbet fordrer, at du er serviceminded og god til at samarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og omhyggeligt. Det er en fordel hvis du kan læse ældre håndskrift og har kendskab til Rigsarkivets samlinger. Jobbet fordrer, at du er serviceminded og god til at samarbejde.
Der er tale om en fast stilling. Arbejdstiden er gennemsnitlig ca. 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt. Arbejdsstedet er Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København.
Ansættelse pr. 1. september 2024 eller snarest derefter.
Vi indhenter straffeattest.
Din ansøgning
Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.
Ansøgningsfristen er søndag den 12. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Katrine Tovgaard-Olsen på 41 71 73 02.
Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.
Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir