1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
UDLØBET

Personalejura og Forhandling

Studentermedhjælpere til Personalejura og Forhandling, Københavns Kommune

Deltid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2546333
|
Indrykket for 41 dage siden

Kunne du tænke dig at arbejde i en af landets største og mest specialiserede afdelinger for offentlig ansættelsesret og samtidig få mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder?

Så kan det være, at du er vores nye kollega. Vi løser en vigtig opgave på tværs af Københavns Kommunes 7 forvaltninger og understøtter lederne i personalesager. Vi lægger vægt på god arbejdsgiveradfærd og saglighed i vores rådgivning.

Personalejura og Forhandling søger studentermedhjælpere til vores studenterteam, som løser mange vigtige opgaver i kontoret. Studenterteamet foretager lettere sagsbehandling i personalesager om afsked, tjenstlige forløb, aktindsigter mv. og løbende ad hoc-opgaver.

Vi tilbyder en spændende studenterstilling i et travlt kontor, hvor der altid er mulighed for sparring med dygtige kollegaer og mange forskellige opgaver i løbet af en dag. Du vil blive grundigt oplært, og vi forestiller os en ugentlig arbejdstid på 15 timer fordelt på 2-3 dage med fleksibilitet ift. dine studier og eksamensperioder.

Om dig
Du er en fagligt dygtig stud.jur./stud.merc.jur. eller lignende, der har interesse for arbejds- og ansættelsesret og/eller forvaltningsret. Du er udadvendt og kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Udarbejde partshøringer og afgørelser i advarselssager, prøvetidsafskedigelser og sager om afsked grundet sygefravær
  • Aktindsigter efter forvaltnings- og offentlighedsloven
  • Juridisk informationssøgning
  • Diverse ad hoc-opgaver indenfor det personalejuridiske område

Det vil være en fordel, hvis du har haft arbejds-/ansættelsesret på studiet.

Om os
I Personalejura og Forhandling er vi ca. 40 dedikerede medarbejdere, som er fordelt i 3 teams. Vi har to jurateams, som arbejder med den individuelle del af ansættelsesretten, herunder advarsler, afskedssager og bortvisninger, samt et forhandlerteam, som arbejder med den kollektive del, herunder overenskomstfortolkning, arbejdstidsregler, løn mv. Studenterteamet understøtter alle 3 teams.

Vi er fagligt ambitiøse og har fokus på at udvikle vores arbejdsgange gennem automatiserede processer, robotter mv.

Vi er en del af Koncernservice, som er centralt placeret i København på Borups Allé 177, lige ved Fuglebakken Station. Det er nemt at komme hertil med offentlig transport.

Vi har aktivitetsbaseret indretning, kantine, fitnessrum, massageordning, mulighed for at låne el-cykler i arbejdstiden, og flere sociale arrangementer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller om, hvordan det er at være studerende i kontoret, er du velkommen til at kontakte teamleder Suzana Markovska på 2374 5416, stud.jur. Aiza Nisar på 2420 5920 eller stud.jur. Karim Zreim på 2015 1436.

Tiltrædelse snarest muligt.

Søg via linket senest onsdag den 10. april 2024
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV, karakterudskrift og evt. andet relevant materiale.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigsadvokaten, statsadvokaterne og Retspsykiatrisk Klinik

    Studerende til anklagemyndighedens bibliotek

    Deltid

    Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Deltid

    Amagerfælledvej 56, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job