1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Holbæk

Danmarks Akkrediteringsinstitution

Studentermedhjælper til Danmarks Akkrediteringsinstitution

Fuldtid

Permanent

Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2585130
|
Indrykket for 10 dage siden

 

Vil du være med til at skabe kvalitet i de videregående uddannelser?

- Vi søger en studentermedhjælper til Danmarks Akkrediteringsinstitution

Kunne du tænke dig at blive en del af en mindre, statslig institution, hvor det faglige engagement går helt til loftet, og hvor vi hver dag arbejder for at sikre og udvikle kvaliteten af de videregående uddannelser? Og er du analytisk anlagt med en veludviklet sans for det administrative? Så er det dig, vi søger.

Danmarks Akkrediteringsinstitution er en faglig uafhængig institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der arbejder med kvalitet og relevans på det videregående uddannelsesområde. Vi gennemfører akkrediteringsprocesser på alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Akkreditering er en særlig evalueringsform med udgangspunkt i fastsatte kriterier. Vi er ca. 40 medarbejdere fordelt på fire enheder og arbejder bl.a. projektorienteret.

Vi søger en studentermedhjælper, som skal assistere vores akkrediteringskonsulenter i det daglige arbejde med opgaver såsom:

  • Rekruttering og betjening af akkrediteringspaneler, herunder research og kontakt til panelmedlemmer
  • Logistik herunder mødeplanlægning og rejsebestilling
  • Bistå akkrediteringsprocesser, bl.a. tage referater, opsætte rapporter mv.  
  • Sagsbehandling (journalisering, udarbejdelse af høringsbreve, kontrakter mv.)
  • Bidrage til analyser og præsentationer om uddannelseskvalitet
  • Bidrage til bearbejdning af kvalitative og kvantitative data vedrørende akkreditering og uddannelsernes kvalitet
  • Diverse praktiske opgaver

Som studentermedhjælper hos os får du et fleksibelt job, hvor du både vil kunne arbejde hjemmefra og på vores kontor i Holbæk. Vi stiller computer med mobilt bredbånd til rådighed, så du som del af din arbejdstid kan arbejde i toget til og fra Holbæk. Vi ser gerne, at du er i Holbæk mindst én dag om ugen.

Danmarks Akkrediteringsinstitution er en del af arbejdsfællesskabet Østre Skole tæt på stationen i Holbæk. Vi deler bygning med flere andre statslige institutioner, der deler vores interesse for uddannelse. Der er ca. 40 minutter med regionaltog fra København H, og gode kollektive transportmuligheder fra de omkringliggende byer på Sjælland.   

Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed og nøjagtighed i opgaveudførelsen, da opgaveløsningen har stor betydning for Akkrediteringsinstitutionens arbejde. Som studentermedhjælper får du blandt andet mulighed for at følge en institutionsakkreditering fra start til slut og bidrage til analyser. Du kommer også til at have kontakt til panelmedlemmer (forskere, aftagere og studerende) fra hele Norden, som taler dansk, norsk, svensk eller engelsk. Det er derfor vigtigt, at du kommunikerer præcist og er imødekommende, dialogorienteret og frisk på at løse forskellige opgaver. Du skal også være god til at skabe overblik i din opgaveportefølje.

Vi forventer, at

  • Du er bachelorstuderende eller kandidatstuderende, gerne med minimum et år tilbage af dit studie  
  • Du er initiativrig, løsningsorienteret og pligtopfyldende. Du er i stand til at bevare overblikket med øje for de væsentligste detaljer
  • Du er struktureret – også når det går stærkt
  • Du er god til at skrive og kan formidle kompliceret stof skarpt og præcist
  • Du har kendskab til Office-pakken, herunder Excel
  • Du er villig til at tage fra, når der er travlt
  • Du er interesseret i det videregående uddannelsesområde og/eller offentlig forvaltning

Vi tilbyder

Gode udviklingsmuligheder i en energisk institution med udviklende faglige diskussioner. Vi har en uformel omgangsform, højt humør og et velfungerende kollegialt fællesskab. Du kommer til at indgå i et team af dygtige studentermedhjælpere og bachelorfuldmægtige. Stillingen er som udgangspunkt ca. 15 timer ugentligt, men vi er naturligvis fleksible i forhold til eksaminer og lignende. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside her: www.akkr.dk. Vi ønsker at fremme ligestillingen i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte konsulent Maria Thorup Jacobsen, (tlf.: 7231 8831, e-mail: mtho@akkr.dk) eller områdechef Steffen Westergård Andersen (tlf.: 5099 8364, e-mail: [email protected]) for yderligere information om stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag d. 27. maj 2024 kl. 12.00. Samtaler vil finde sted mandag den 17. juni 2024.  

Ansættelsesstart: 15. august 2024 eller hurtigst muligt derefter.   

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Holbæk
Studentermedhjælper
Sjælland
Kontor og administration
Holbæk
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Andel - Digital & Marketing

    Studentermedhjælper til Data&Indsigter

    Deltid

    4520 Svinninge, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Hovedgaden 36, 4520 Svinninge, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Bysøstræde 9, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Rosenvænget 15, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job