1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Botilbuddet Tranehavegård

Sundhedsfaglig kontaktperson til Botilbuddet Tranehavegård

Fuldtid

Permanent

Tranehavegård 14, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2586930
|
Indrykket for 11 dage siden

Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og søger du faglige og personlige udfordringer samt mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling? Så har vi en spændende stilling til dig som kontaktperson på Botilbuddet Tranehavegård.

Hvem er vi?
Tranehavegård er et socialpsykiatrisk botilbud efter Servicelovens § 105 og ligger i Københavns Sydhavn. Vi er forankret under Center for Selvstændige Boformer og Sundhed under Borgercenter Voksne i Socialforvaltningen. Borgercenter Voksne arbejder løbende på at tilpasse tilbudsviften til borgere med sindslidelse, så tilbuddene matcher de behov, som borgerne har. 

På Tranehavegård bor der 44 beboere i aldersgruppen 28-70 år. Fælles for beboerne er, at de har psykiske lidelser og behov for hjælp og støtte i hverdagen. Flere af beboerne har misbrugs-, helbreds-, beskæftigelsesmæssige og/eller sociale udfordringer. Formålet med at bo på Tranehavegård er, at beboerne får opbygget de nødvendige kompetencer til at kunne flytte til egen bolig med mindre støtte.

Vi har et hyggeligt fællesområde, der har åbent alle ugens dage, i tidsrummet kl. 08.30-21.30. I fællesrummet bliver der spist fredagsboller, hygget ved fjernsynet, spillet spil eller andet, der bliver planlagt af/med beboerne.

Vi har derudover mulighed for at planlægge aktiviteter og ture ud af huset, hvilket flere af beboerne er glade for.

Hvad går jobbet ud på?

  • at vejlede og støtte beboerne i at mestre et så selvstændigt liv som muligt
  • at tilbyde støttende og motiverende samtaler, der kan have fokus på alt fra angst og ensomhed til forebyggelse af misbrug samt sundhedsfremmende tiltag
  • at planlægge og afvikle aktiviteter for beboerne på Tranehavegård og ude i samfundet
  • at dokumentere, følge op og evaluere i fagsystemet DOMUS
  • at koordinere og planlægge med tværfaglige samarbejdspartnere, herunder botilbudsteamet, sagsbehandler, URUS (udegående rusmiddelbehandling) og privatpraktiserende læge og evt. deltage ved behov
  • at håndtere medicin, herunder depotinjektion og andre sundhedsfaglige opgaver
  • at understøtte det gode arbejdsmiljø og arbejdsfællesskabet
  • at have blik for og fokus på forebyggelse af livsstilsygdomme
  • at videndele sundhedsfaglige observationer, refleksioner og opmærksomheder med kollegaer i dagligdagen

Det er vigtigt for os, at du

  • har interesse for arbejdet med psykisk sårbare beboere, der i varierende grad har behov for støtte i deres hverdag
  • ønsker at arbejde struktureret og systematisk med at understøtte beboerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt
  • er med til at sikre en fælles opmærksomhed på den sundhedsfaglige opgave blandt dine kollegaer på tilbuddet
  • er med til at have et fokus på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats på Tranehavegård
  • kan understøtte en kvalitetssikring af det sundhedsfaglige arbejde på botilbuddet og arbejde instruksbaseret
  • har en interesse for at vidensdele og oplære andre faggrupper i sundhedsfaglige opgaver
  • kan se dig selv som praktikvejleder for social- og sundhedsassistentelever
  • er i stand til at tilpasse den faglige indsats til beboernes individuelle behov for vedligeholdelse og udvikling af funktionsniveau
  • er med til at sikre kontinuitet i pleje og behandling af beboerne
  • trives i en foranderlig hverdag, er omstillingsparat og har interesse for faglig udvikling
  • er autentisk, opsøgende og støtter beboerne i relationsdannelse
  • vægter faglighed og arbejdsmiljø højt
  • har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt
  • har gode IT-kundskaber

Vi tilbyder dig

  • Et spændende, udfordrende og afvekslende job i et uformelt miljø
  • En dynamisk arbejdsplads med et godt samarbejde mellem engagerede kollegaer og ledelse
  • Anerkendende, tillidsbaseret og synlig ledelse
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et stort center med mulighed for forskellige arbejdsopgaver og lokationer
  • Supervision
  • Personalepleje i form af motionsrum, kaffe og frugtordning

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og med weekendvagt hver 3. weekend. Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 08.00-22.00. Ansættelse pr. 1. juli 2024 eller snarest muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn.

Mere information
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nathalie Suldvart på 2183 9739 eller tilbudsleder Ida Nissen på 3060 3733.

Søg via linket senest søndag den 12. maj 2024
Vi afholder samtaler i uge 20 (det forventes at blive tirsdag den 14. maj 2024). Du kan forvente, at der er beboerdeltagelse i eller efter ansættelsessamtalen.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Social- og sundhedsassistent
København
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Neurorehabilitering - Kbh

    Social- og sundhedsassistenter til Neurorehabilitering – Kbh (korte aftenvagter fra kl. 16-22.00)

    Deltid

    Strandvejen 119, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Er du sundhedsfagligstuderende, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske? Så har du nu en spændende mulighed for at blive en del af vores medarbejder team. Vi søger... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Absalonsgade 35, 1658 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Genopslag Motiveres du af at yde en høj kvalitet af pleje og omsorg til ældre? Og er du samtidig en kollega, som har gode samarbejdsevner og lyst til udvikling? Så er du måske vores nye social- og sun... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Deltid

    Vigerslevvej 180, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du have et udviklende, dynamisk og spændende job i kombination med et godt privatliv? Det kan du få hos os. Lige nu søger vi dig, som er uddannet social- og sundhedsassistent til et barselsvikaria... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Guldbergs Have 19, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent? Og vil du arbejde med hjemmesygepleje i et tværfagligt og selvstyrende team? Så se lige her! Lige nu søger vi en sygeplejerske eller so... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job