1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Aalborg

Flyvestation Aalborg

Tankvognsoperatør ved Operationsstøtteeskadrillen, Flytankning og –Service ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg.

Fuldtid

Permanent

Thisted Landevej 53, 9430 Vadum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2584181
|
Indrykket for 11 dage siden
Ønsker du et alsidigt job i dynamiske omgivelser, med stort ansvar?
Har du erfaring med tankvognstjeneste eller servicevirksomhed og trives du med at være et afgørende led i flyoperationer?


Om os

Vi tilbyder en stilling som tankvognsoperatør ved Flytankning og –Service ved Operationsstøtteeskadrillen, Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg.

Her får du mulighed for at indgå som en del af den daglige flytankningsvagt, der døgnet rundt, året igennem, tilsikrer at Forsvarets flyvende kapaciteter og beredskaber kan holde sig på vingerne, nationalt og internationalt.

Operationsstøtteeskadrillens (OSS) kerneopgave er, at opstille taktisk og operativt beredskab med henblik på at støtte ATW operationer, træning og øvelser.

”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere. Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.

Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver. Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.


Om stillingen

Som tankvognsoperatør bliver du del af en professionel enhed, der med en bred ansvars- og opgaveportefølje, primært varetager flytankning og –service på alle faste og gæstende militære flytyper på Flyvestation Aalborg.

Opgave- og ansvarsporteføljen består bl.a. af tankning af fly og jordudstyrsmateriel, opfyldning og servicering af flydende oxygen (LOX), udførsel af flyservice for gæstende flytyper, marshalling, kørsel med passagerer, catering, håndtering af generatorer, trapper, stiger m.m. Derudover leverer vi støtte til en række andre enheder både på og uden for Flyvestation Aalborg, herunder fuellifts til beredskabet på Grønland. Enheden støtter også til årlige øvelses- og træningsvirksomhed i samarbejde med andre operationsstøtteenheder.

Jobbet er ansvarsfuldt og et afgørende led for udførslen af flyoperationer og opretholdelse af bl.a. Forsvarets Search- and Rescue-beredskab. Derfor kan jobbet til tider være krævende, både mentalt og fysisk men også tidsmæssigt.

Stillingen indebærer i perioder tilkaldevagter, samt rejse- og øvelsesaktivitet. Desuden gøres der opmærksom på, at vagtrullet består af både faste dags-, nat-, og weekendarbejde. Derfor er det vigtigt at have afklarede familieforhold, da der stilles høje krav til medarbejdernes fleksibilitet.

Som tankvognsoperatør skal du afhængigt af din faglige profil og erfaring gennemgå de uddannelser og kurser, som er nødvendige for at kunne varetage stillingen, samt at kunne indgå i operative opgaver både nationalt og internationalt.


Om dig

Du er en selvstændig og handlekraftig person, der kan levere uagtet af arbejdsomgivelserne og -forholdene.

Du har gode samarbejdsevner og det er afgørende at du er en holdspiller. Vi forventer, at du er serviceorienteret og hjælpsom, og at du på en professionel måde kan repræsentere enheden over for vores mange samarbejdspartnere.

Du udviser initiativ og besidder en høj grad af ansvarsbevidsthed og dertil besidder du en professionel tilgang til jobbet. Det forventes at du er omstillingsparat og fleksibel, i et til tider omskifteligt arbejdsmiljø, hvor du er i stand til at håndtere fysisk arbejde og udvise mentalt overskud alle tider på døgnet. Hertil forventes det, at du er i god fysisk form.

Tidligere erfaring som tankvognsoperatør eller anden vognkørsel er ikke et krav, men ses som en ønsket kompetence.

Gode engelskkundskaber er nødvendigt for håndtering og støtte af udenlandske enheder.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Brian Ravn Jensen, Leder for Flytankning og –Service Tlf.: 72 84 71 52 / 25 66 43 51 E-mail [email protected].
Alternativt
PL, Freya Lyngsø, Operationsstøtteeskadrillens ledelsesteam
Tlf.: 72 84 71 83. Email: [email protected]. Træffes bedst mellem 08-15 på hverdage.


Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 12. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. juli 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING AALBORG

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Nordjylland
Sergent
Aalborg
Transport og logistik
Nordjylland
Transport og logistik
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Aalborg

    Forsyningshjælper til Jægerkorpsets Forsyningssektion

    Fuldtid

    Thisted Landevej 53, 9430 Vadum, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Thisted Landevej 53, 9430 Vadum, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job