1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup
UDLØBET

Ballerup Kommune

Teamleder til Jobsporet i Center for Social og Arbejdsmarked i Ballerup

Fuldtid

Permanent

Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune Rådhuset
ID: 2589777
|
Indrykket for 21 dage siden

Vi søger en stærk ledelsesmæssig profil, som har et bredt og godt kendskab til - og erfaring med - dagpenge og kontanthjælpsborgere, samt sygedagpenge/JAF, og som kan fastholde et konstant arbejdsmarkedsrettet mindset, gennem retningsgivende og motiverende ledelse.

Som teamleder i Jobsporet får du sammen med afsnittets afsnitsleder del i både den faglige og personalemæssige ledelse af teamets ca. 32 medarbejdere. Det vil være din opgave som teamleder at være tæt på driften, herunder at bistå med at sikre kvaliteten af det faglige arbejde og at beskæftigelsesstrategiens fokusområder fortsat bliver implementeret helt ud i mødet med borgerne. Ordentlighed er en kerneværdi i vores møde med borgerne.

I de seneste 3 år har vi arbejdet intensivt og systematisk med netop indsatserne for ovennævnte jobparate borgere. I den nationale benchmark af jobcentrenes indsatser var vi for to år siden nr. 9 blandt kommunerne. I benchmarken fra 1. oktober 2023 opnåede vi en flot 1. plads, og aktuelt er vi på 2. pladsen. Vi er fortsat ambitiøse, og du får en meget aktiv rolle i at indfri ambitionerne.

Ballerup Kommune har i øvrigt et godt ry, en sund økonomi og et stærkt fokus på det gode samarbejde med borgere og virksomheder.

 Dine vigtigste opgaver

  • At være med til at tegne vores linje og tidlige indsatser på området. Vi er kommet langt, men der skal holdes fast, og vi har fortsat ambitiøse mål på området.
  • At følge og understøtte den faglige indsats tæt, herunder sammen med to faglige konsulenter at facilitere sagssparrings- og læringsfora, og give individuel sparring og, med datainformeret ledelse, identificere de vigtige indsatsområder, og være med til at udvikle teamet sammen med afsnitslederen
  • At medvirke til at klæde nye medarbejdere fagligt på, tænke tværfagligt og støtte erfarne medarbejdere i spidsfindige og særlige sager
  • At fungere i et netværk af teamledere og afsnitsledere på tværs af målgrupper, og bidrage til en stærk fælles retning i den samlede indsats 
  • At arbejde tæt med afsnitsleder om mindset og systematik.  

Dine kompetencer
Vi forventer, at du har været i lederrollen før, og trives med proaktiv ledelse, både direkte i teamet, og i diverse tværfaglige fora. Samtidig skal du evne at understøtte og formidle til et team af dygtige, erfarne og engagerede medarbejdere, og fastholde vores overordnede virksomhedsrettede tilgang i alt, hvad vi gør.

Vi søger dig der drives, motiveres og begejstres af ledelsesmæssigt at understøtte menneskers vej ud af ledighed og sygdom og tilbage i job. 

Du er en udviklingsorienteret, innovativ, handlekraftig og nysgerrig leder, der er i stand til at motivere og udvikle hverdagens praksis sammen med medarbejderne.

Du har en inddragende ledelsesstil, der sikrer, at evnen til at indfri de ambitiøse målsætninger kombineres med et godt arbejds- og læringsmiljø præget af kreativitet og arbejdsglæde. Det er endvidere vigtigt, at du behersker et lede både nedad, opad og til siden.

Det får du hos os
Ballerup er en kommune med en sund økonomi og vi har stor grad af ambitioner i både Jobsporet og Center for Social og Arbejdsmarked. Hos os får du mulighed for at tage en aktiv del af de ambitiøse processer og de tætte arbejde med både virksomheder og mødet med borgerne. 

Du kommer til en kommune med tydelige visioner. Som den vigtigste er Vision 2029, hvor vi sætter fokus på retten til at bidrage og til at være en del af fællesskabet; på samarbejdet med borgere og virksomheder i øjenhøjde, og på Ballerup Kommune som et godt sted at leve, bo og arbejde i alle livets faser.

Vi styrer fokuseret efter vores overordnede beskæftigelsesstrategi, som bl.a. har indgående fokus på virksomhedsindsatsen. I de seneste tre år har vi arbejdet intensivt, systematisk og dataunderstøttet i netop Jobsporet, har opnået flotte resultater, og her spiller teamlederens indsats en væsentlig rolle. 

Hvem er vi
Teamet er forankret i Jobsporet, og omfatter dagpenge og kontanthjælpsborgere, samt sygedagpenge/JAF. I Jobsporet er der i alt 33 ansatte, hvor lederen er afsnitsleder. Ledelsen af centerets virksomhedsservice med 22 virksomhedskonsulenter er ligeledes forankret hos afsnitslederen, og der er et tæt og systematisk samarbejde med virksomhedskonsulenterne på tværs af målgrupper. 

Vi har en meget lav personaleomsætning og dermed en række erfarne medarbejdere, hvorfor opgaven går på at fastholde og videreudvikle indsatsen i en stærk medarbejdergruppe. Det er derfor særligt vigtigt, at du står stærkt i din faglighed og mindset, og formår at formidle den på en empatisk og støttende måde. 

Vil du vide mere
Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder for Virksomhedsservice og Jobsporet Henrik Rosenkilde på telefon 2810 3951.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt. 

Ansøgningsfrist: 16. maj 2024. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Ballerup
Teamleder
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Statens It

    Teamleder til Netværk

    Fuldtid

    Lautruphøj 2, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Baltorpvej 54, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ballerup Idrætsby 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at skabe en idrætsby, som alle kender og bruger? Så er det nu, du har muligheden for at blive en del af holdet i Ballerup Idrætsby. I Ballerup Idrætsby er vi virkelig gode til at s... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
Søg efter andre job