1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Aalborg
UDLØBET

TECHCOLLEGE

TECHCOLLEGE søger faglærer til mekanikeruddannelsen

Fuldtid

Permanent

Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2551174
|
Indrykket for 37 dage siden

Evner du at motivere og inspirere fremtidens mekanikere? Og er du en frisk og teknisk dygtig mekaniker, som også kan undervise?

Så læs videre…

TECHCOLLEGE søger en velkvalificeret og engageret faglærer til mekanikeruddannelsen, der har lyst til at være en del af vores team. Vi søger en faglærer med relevant erhvervserfaring, som har lysten til at lære fra sig, en solid teknisk viden og lyst til at arbejde med unge mennesker.

Du kan godt søge jobbet, selvom du ikke har arbejdet med uddannelse før. Det vigtigste er, at du har en baggrund med erfaring i mekanikerjobbet og, at du har aktuel viden fra det private arbejdsmarked. Branchen er i en rivende udvikling, og der er brug for kræfter, der er nysgerrige på udviklingen.

Jobprofil

Som faglærer vil dit primære arbejdsområde være at undervise på hovedforløbet indenfor Citroën, Opel og Peugeot, idet vi har lavet et samarbejde med forhandlerne af disse bilmærker. Vi har opført et nyt værksted med det nyeste udstyr indenfor branchen og byder velkommen til elever fra hele landet, der har en læreplads indenfor disse mærker.

 

Du skal arbejde sammen med eleverne med henblik på at udvikle deres selvstændighed, modenhed og især faglighed. Du vil indgå i et undervisningsteam, hvor planlægning og udvikling af uddannelsen løbende finder sted i samarbejde med dine kolleger.
 

Hvem er du?

  • Du har grundlæggende erfaring fra mekanikerbranchen.
  • Det vil være en fordel hvis du har erfaring indenfor ovenstående bilmærker.
  • Du er fagligt dygtig og har lyst til at lære fra dig.
  • Du ser potentialer i alle og sætter elevernes læring og udvikling i centrum.
  • Du kan godt lide at skabe positive relationer til unge mennesker.
  • Du har gåpåmod, gode samarbejdsevner og vil bidrage aktivt til udviklingen af mekanikeruddannelsen på TECHCOLLEGE.
  • Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden – og er fleksibel, når opgaveløsningen kræver det.

 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende og udviklende job. Du vil få faglige udfordringer i et dynamisk, tværfagligt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor du er omgivet af engagerede og kompetente kolleger. Vi har udover ovenstående samarbejde også indgået et samarbejde med forhandlerforeningerne fra Ford, Citroën, Peugeot og Opel, hvilket giver gode samarbejdsmuligheder samt viden om den allernyeste udvikling i branchen.

Vi har en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone og ses ofte til sociale arrangementer. Vores elever har forskellige baggrunde og fagligheder, hvilket skaber liv på skolen og giver jobbet en ekstra dimension. Da det er et krav, for at kunne undervise på en erhvervsskole, at man har en pædagogisk diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller tilsvarende, vil vi tilbyde uddannelsen som et led i din ansættelse.
 

Ansættelse

Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

 

Tiltrædelse

Der er tale om 1 stilling, som vi gerne vil have besat senest den 1. august 2024 eller snarest muligt.

 

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 25. april 2024

For de kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, holdes 2. samtalerunde inkl. personprofil onsdag den 30.april 2024.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, kan oplysninger fås ved henvendelse til uddannelsesleder Jakob Pilgaard på mobil 2538 8810

 

Ansøgning

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingerne via TECHCOLLEGEs hjemmeside under ’Ledige stillinger’.
 

Send din ansøgning og dit CV senest fredag den 19. april 2024 kl. 12:00.

 

https://techcollege.dk/kontakt/ledige-stillinger/

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglærer
Nordjylland
Faglærer
Aalborg
Mekaniker
Nordjylland
Mekaniker
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    AMU Nordjylland

    Faglærer med el-teknisk baggrund

    Fuldtid

    Sofievej 61, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Gugvej 138, 9210 Aalborg SØ, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Vossvej 29, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job