1. Alle Job
  2. Industri
  3. Skanderborg

CLEMCO DANMARK A/S

Teknisk Projektleder til robotafdeling

Fuldtid

Permanent

Niels Bohrs Vej 40, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2588409
|
Indrykket for 18 dage siden

Vi søger en Teknisk Projektleder

Clemco Danmark A/S, Skanderborg

Skal du være vores nye kollega i vores afdeling for robotsystemer indenfor overfladebehandling?

Clemco Danmark A/S søger en teknisk projektleder, til vores hovedkontor i Skanderborg.

Vil du være med til at udvikle fremtidens robotter til overfladebehandling af store stålkonstruktioner, samtidig med at du har fokus på resultaterne, og får enderne til at mødes i større og forholdsvis komplekse projekter til store internationale virksomheder? Finder du motivation og arbejdsglæde i at skulle involvere dig i faseplaner med økonomi- og ressourcestyring, så hele afdelingen, der konstruerer og fremstiller modulopbyggede robotkonstruktioner, kommer i mål til tiden? Og har du erfaring med projektledelse, så kan du meget vel blive vores næste nye kollega.

Du bliver en del af en mindre virksomhed, der blandt andet udvikler automationsløsninger til vindmølle-, olie & gas- samt metalindustrien. Clemco Danmarks robotafdeling består af et ungt og højt uddannet team med god erfaring indenfor kvalitetskontrol, robotprogrammering og -simulering, samt teknisk design i Inventor.

Vi har også et hold af montører, som står for vores installationer af automationsløsninger, som vi eksporterer til blandt andet Asien, USA og Europa.

 

Projektledelse af konstruktionsarbejde indenfor avancerede robotsystemer

Med reference til afdelingslederen får du en central rolle i Teknisk Afdeling.

Hos Clemco Danmark får du mulighed for at drive og styre spændende projekter fra start til slut, og du vil have det overordnede ansvar for at alle projekter afvikles effektivt, grundigt og med altid høj kvalitet – og til tiden.

Projektlederen er ansvarlig for den overordnede projekteksekvering, hvilket blandt andet indebærer gode kommunikationsevner både internt, men bestemt også overfor vores kunder. Det er vigtigt at du er god til at sætte dig ind i vores kunders situation, og hele tiden er et skridt foran i forhold at holde kunden orienteret om projektets fremgang om eksekveringen af projektet.

 

Vi tilbyder dig

Som vores nye tekniske projektleder bliver du en del af en ambitiøs, velrenommeret virksomhed med god holdånd og en synlig ledelse, som støtter og vejleder nye medarbejdere, for at sikre en god introduktion og opstart. Du kan se frem til et tæt samarbejde med dine kollegaer i robotafdelingen, samt på tværs af vores øvrige afdelinger. Vi har en uformel omgangstone kollegaerne imellem, hvilket sikrer en god og fornuftig tilgang til at løse de udfordringer der måtte være.

 

Din profil

Du har en relevant uddannelse som maskiningeniør, maskinmester eller ingeniør. Dertil har du minimum 2 års relevant erfaring indenfor projektledelse fra en tilsvarende stilling. Og det er en fordel, hvis du allerede har grundlæggende viden om robotter og mekaniske konstruktioner.

  • Du har evnen til at fastholde et skarpt fokus på projektets faser, ressourcer, økonomi og ønskede resultater.
  • Du har en bred faglighed, der giver dig et godt overblik og mulighed for at sparre med andre robotspecialister og konstruktører i Teknisk Afdeling.
  • Du er dygtig til at kommunikere og skabe det gode samarbejde blandt kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Du er løsningsorienteret, og det ligger naturligt for dig at have en positiv og engageret tilgang til arbejdet, og samtidig holde fokus på leveringen af projektets delmål.

 

Er du interesseret i jobbet?

Kan du se dig selv i ovenstående stilling? Så send din ansøgning til [email protected].

Har du spørgsmål til stillingen eller til Clemco Danmark som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Fie Iuel på 40 44 56 25.

Vi afholder løbende samtaler, og lukker stillingen når vi har fundet den rette kandidat.

 

Om Clemco Danmark

Clemco Danmark A/S er en grossigt- og projektvirksomhed, som hører til blandt Nordens førende leverandører af udstyr, maskiner samt robotløsninger indenfor overfladebehandling af stål. Vi har desuden en stor afdeling for salg, service og udlejning af malersprøjter til bygningsmalere.

Vi har igennem flere år udviklet vores egen robotteknologi til protective coating af store stålkonstruktioner. Vi eksporterer de fleste af vores robotløsninger til kunder i hele verden der typisk er underleverandører til vindenergi.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk projektleder
Skanderborg
Teknisk projektleder
Midtjylland
Tekniske projektleder
Skanderborg
Tekniske projektleder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    betterpeople A/S

    betterpeople A/S søger på vegne af ADA Green Energy A/S en teknisk projektleder

    Fuldtid

    Smedeskovvej 55, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 43 dage siden

    Fuldtid

    Præstbrovej 46, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Horsensvej 108, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Mosegårdsvej 1, 8670 Låsby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job