1. Alle Job
  2. IT
  3. Ballerup
UDLØBET

Statens It

Tekniske Sikkerhedskonsulenter

Fuldtid

Permanent

Lautruphøj 2, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572402
|
Indrykket for 18 dage siden
Vi søger nye medarbejdere til Team Operationel Sikkerhed, som har ansvaret for at forebygge, opdage og håndtere sikkerhedshændelser i Statens It og for vores mere end 150 kunder og 40.000 brugere. Vi leverer en række ydelser vedrørende sikkerhed både internt i Statens It og til vores kunder.

Statens It arbejder på at skabe fundamentet for den fortsatte digitalisering i staten. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre høj tværgående standard for it-service i staten og de ca. 40.000 ansatte.

Du vil blive en del af et godt team, som er i løbende udvikling, med dygtige kollegaer, hvor der er plads til hinanden og til at prøve nye værktøjer og metoder af.

Om stillingen Vi søger dygtige tekniske sikkerhedskonsulenter til at udføre softwaresikkerheds- og sårbarhedsvurderinger baseret på hhv. kunders ønsker til ny software og sårbarhedsscanninger. Som teknisk sikkerhedskonsulent vil du være ansvarlig for at identificere potentielle sikkerhedsrisici i net og systemer og sårbarheder i softwareprodukter, samt foreslå tiltag til at minimere eller eliminere disse risici. Du vil arbejde tæt sammen med vores sikkerhedsteam og kunder for at sikre, at sikkerhedsstandarder overholdes, og at softwaren opfylder de nødvendige sikkerhedskrav.

Ansvarsområder:

  • Udføre softwaresikkerheds- og sårbarhedsvurderinger i overensstemmelse med kunders ønsker og krav.
  • Identificere og analysere potentielle sikkerhedsrisici og sårbarheder i software- og netværksprodukter.
  • Udarbejde rapporter og anbefalinger til at adressere identificerede sikkerhedsproblemer.
  • Rådgive kunder om sikkerhedsrelaterede spørgsmål og hjælpe med at opbygge robuste sikkerhedsstrategier.
Kvalifikationer:

  • Erfaring med softwaresikkerheds- og sårbarhedsvurderinger.
  • Kendskab til sikkerhedsprincipper, -standarder og -protokoller.
  • Evne til mundtligt og skriftligt at kommunikere komplekse sikkerhedsemner klart og effektivt.
  • Praktisk erfaring med sårbarhedsscanningsværktøjer og bredt kendskab til Windows- og Linux, samt standard Microsoft enterprisesoftware..
  • Relevant certificeringer og / eller uddannelse er et plus.
  • Bachelor- eller kandidatgrad inden for datalogi, informationssikkerhed eller relaterede områder.
Vi tilbyder:

  • Et job i en åben og dynamisk organisation, som er præget af et meget højt fagligt niveau.
  • Du vil blive en del af et team, der dagligt arbejder med at sikre it-sikkerheden i størstedelen af den danske stat.
  • Et forløb der sikre at dine kompetencer bliver løftet og at du bliver klædt på til at kunne håndtere opgaverne.
  • Et hyggeligt team med god omgangstone og respekt for hinanden.
  • Vi afsætter tid i teamet til i fællesskab at kunne fordybe os i emner.
Om os Statens It er en veletableret driftsorganisation, med mere end 550 mennesker, der står for håndtering af samfundskritisk It infrastruktur og applikationsdrift. Vi er en organisation i vækst, og den udvikling ser vi fortsætter.

Intelligente løsninger og aktuelle teknologier er derfor en prioritet for Statens It, og her er sikkerhedsområdet ingen undtagelse.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Statens It er en styrelse under Finansministeriet. Vi har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn, og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg.

Ansættelsesvilkår Afhængig af din uddannelsesbaggrund ansættes du efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveauet HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte konst. teamleder Kresten Jacobsen på telefon 72 31 11 72 på hverdage mellem kl 09:00 og 15:00 eller pr mail [email protected].

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den fredag d. 26. april 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen pr. 1. juni 2024.

Statens It ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi ser frem til at læse din ansøgning, og tilbyder en spændende mulighed for at være en del af vores meget dedikerede sikkerhedsteam.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-konsulent
Ballerup
IT-konsulent
Hovedstaden
IT
Ballerup
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    SCANPEOPLE ApS

    ScanPeople søger Technical Sales Supporter til GEMÜ i Ballerup

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Borupvang 4A, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job