1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Til at stå i spidsen for Det Kongelige Akademis indsats med iværksætteri og entreprenørskab søger vi erfaren og udviklingsorienteret specialkonsulent

Fuldtid

Permanent

Philip De Langes Allé 10, 1435 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2556220
|
Indrykket for 34 dage siden
På Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering ønsker vi at videreudvikle vores indsats på iværksætteri og entreprenørskabsområdet, så vores studerende og kandidater klædes godt på til deres kommende arbejdsliv.
Derfor søger vi en kandidat med erfaring med at skabe udviklingsforløb for kreative iværksættere, der kan fortsætte udviklingen af entreprenørskabsindsatsen på Holmen i København.

Om stillingen
Vi tilbyder en mangfoldig og kreativ organisation, hvor du bliver ansvarlig for en spændende opgaveportefølje, herunder:
• Videreudvikle vores indsats på området, bl.a. i forhold til vores Start-up Support, der rådgiver studerende omkring entreprenørskabsaktiviteter, iværksætteri og funding
• Medvirke til fundraising og ekstern finansiering indenfor området
• Understøtte arbejdet med dimittender i arbejde, karriererådgivning og andre karrierefremmende aktiviteter
• Faciliterer og skabe nye partnerskaber mellem virksomheder, studerende og Det Kongelige Akademi.
• Understøtte undervisningen i entreprenørskab og hjælpe med at udvikle undervisningsforløb, kurser, forelæsninger mv.
• Skabe samarbejder både på tværs af Det Kongelige Akademi, men også mellem eksterne vidensinstitutioner
• Skabe et netværk med relevante og inspirerende iværksættere, der kan være rollemodeller og bygge bro til innovationsmiljøerne, værksteder, hubs og branchespecifikke organisationer
• Deltage i relevante udvalg, eksempelvis akademiets aftagerpaneler

Det er tale om en stilling med stort udviklingspotentiale, hvor du vil få en bred samarbejdsflade på tværs af Det Kongelige Akademi med både medarbejdere og studerende, i både faglige og administrative miljøer. Det Kongelige Akademi er desuden karakteriseret ved et spændende miljø med god energi, engagement og høje ambitioner.

Stillingen er placeret under Det Kongelige Akademis Erhverv & Innovation.
Erhverv & Innovation er centreret omkring eksterne, tværgående og strategiske samarbejder. Enheden understøtter efter- og videreuddannelser, værksteder, udstillinger og events, iværksætteri, fonds- og erhvervssamarbejder og faciliterer og projektleder tværgående udvikling.

Du får reference til chefen for Erhverv og Innovation.

Kvalifikationskrav
Du har en relevant videregående uddannelse, gerne indenfor forretningsudvikling, innovation eller iværksætteri og er erfaren i at arbejde med iværksættere.

Du har muligvis selv været iværksætter og startet egen virksomhed, været en del af et innovationshub eller du har på anden måde erhvervet dig dybdegående er-faring med området. Du har forståelse for at iværksætteri ikke kun handler om vækst, unicorns og seedcapital, men i høj grad også skal appellere og resonere med fx kvindelige founders og founders som vil ændre verden til et bedre sted gennem deres forretning.

Det vil være fordelagtigt, hvis du har erfaring med at udvikle og drive et inkubationsmiljø, et acceleratorprogram for studenter start-ups og er vant til at arbejde med 1:1 forretningsudvikling, indgåelse af partnerskaber, innovation og iværksætteri og hvis du har ledelses– eller projektledererfaring fra privat eller offentlig virksomhed.

Derudover forventer vi, at du har gode relationer i start-up økosystemet og til lignende miljøer på andre relevante uddannelsesinstitutioner og de potentialer, der er for samarbejder, netværk og forretningsudvikling.

Endeligt forventer vi at du har du gode samarbejdsevner, som gør, at du kan begå dig i et fagprofessionelt miljø med mange engagerede studerende og dygtige, højt faglige kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske efter kvalifikationer som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

Ansøgningen
Ansøgningen sendes elektronisk via ”Søg job”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest tirsdag den 9. april 2024 kl. 12.00.
Til ansøgningen vedlægges opdateret CV, dokumentation for uddannelse og evt. andre relevante bilag. Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke. Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Yderligere oplysninger
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Erhverv og Innovation Jeppe Debois Baandrup på tlf 4170 1557 eller mail: [email protected]
Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Om Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca. 1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
København
Specialkonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundhedsdatastyrelsen

    Fuldmægtig til internationale projekter på sundhedsdataområdet

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job