1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Fredericia
UDLØBET

Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34

Tilsynsmedarbejder til vedligeholdelse af den danske jernbane

Fuldtid

Permanent

Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572676
|
Indrykket for 23 dage siden
Vil du have en vigtig rolle i forhold til at sikre fremtidens grønne jernbane?

Banedanmark har besluttet, at 90% af alt vedligehold af jernbanen skal udføres af eksterne entreprenører. Det betyder, at Banedanmark fremover kommer til at få ansvaret for at sikre, at vedligehold af jernbanen sker i henhold til planer, kontrakter, normer og regler. Vi har derfor brug for dygtige medarbejdere, som har lyst til at indgå i et team af tilsynsmedarbejdere.

Du vil komme til at arbejde ud fra vores kontor i Herning, Fredericia eller Aarhus alt efter din bopæl.

Banedanmark er i øjeblikket ved at opbygge et team af kompetente tilsynsmedarbejdere, som du vil blive en del af og som du videndeler og sparrer med om opgaverne. Du vil få tildelt spændende og forskelligartede tilsynsopgaver i kortere eller længere perioder på forskellige områder i organisationen.

Jobbet er en kombination af administrative opgaver på kontoret, samt tilsynsopgaver ude på jernbanen. En typisk arbejdsuge for dig kan bestå af en god blanding af tilsyn, både planlagte og akut opståede, transport, skrivning af rapporter, videndeling med kollegaer og evt. et møde med din tilsynsgruppe. Hovedparten af tilsynene ligger i dagtimerne, hvor der udføres kvalitetskontrol på udført arbejde; men der vil også blive behov for at føre tilsyn om natten på igangværende arbejder, hvor der føres tilsyn med arbejdsprocesser, arbejdsmiljø, jernbanesikkerhed og kompetencer. Der indgår også opgaver som Liniesyn, hvor man går jernbanestrækningerne igennem. Arbejdsområdet vil hovedsageligt ligge i Midt og Vestjylland.

Vi tilbyder et job med gode udviklingsmuligheder. Du vil gennemgå et uddannelses- og træningsforløb og derefter forventer vi, at du på egen hånd kan føre tilsyn og vurdere og reagere over for væsentlige problemer. Alt sammen med en dialogbaseret tilgang.

Hvem er du?
Vi er på udkig efter en tilsynsmedarbejder, som har kendskab til sporområdet og til fagtekniske løsninger. Det forventes, at du som minimum har bestået kurserne Sporteknik 1+2 og herudover har en del erfaring fra arbejder i sporet, særligt indenfor fornyelse eller vedligeholdelse. Desuden vil det være en fordel, hvis du har Banedanmarks sikkerhedsuddannelse SR og/eller OR. Derudover skal du være indstillet på at blive uddannet og trænet i selve tilsyns-disciplinen. Som tilsynsmedarbejder skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og du skal derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav og der vil blandt andet blive lavet en lægelig vurdering af din hørelse, synssans, farvesans og om du har sukkersyge, epilepsi og hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Vi lægger vægt på, at du er motiveret for at varetage rollen som myndighedsperson, når du fører tilsyn med entreprenørernes arbejde og at du i den forbindelse personligt fremstår robust og kan stå ved dine beslutninger. Vi forventer, at du er struktureret, effektiv og målrettet i den opgaveløsning. Du kender vigtigheden i at opbygge gode relationer til dine samarbejdspartnere og at du er positiv og konstruktiv i dit samarbejde både internt og eksternt. Du trives i et spændende og travlt miljø og har evne og lyst til at dykke ned i faglige udfordringer uden at miste overblikket.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • er rutineret IT-bruger
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • kan begå dig på engelsk
  • har kørekort til personbil
Har du også erfaring med værktøjerne Irissys, SAP PM og F2 eller andre vedligeholdelsesstyrings- og forvaltningssystemer, er det absolut en fordel.

Løn
Som tilsynsmedarbejder vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. teamleder Johnny Vistrup på mail [email protected] eller mobil 26320136 eller sektionschef Brian Klastrup på mail [email protected] eller mobil 21716925.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tilsynsførende
Syddanmark
Tilsynsførende
Fredericia
Bygge og anlæg
Syddanmark
Bygge og anlæg
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Eltransmission

    El-teknisk specialist til Danmarks højeste spændingsniveauer

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job