1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Hjerne, Tale og Psykisk Sårbarhed

To afdelingsledere søges til Center for Specialundervisning for Voksne

Fuldtid

Permanent

Frankrigsgade 4, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2551467
|
Indrykket for 37 dage siden

Vi søger to nye kompetente og erfarne ledere på fuld tid fra den 1. maj 2024 eller snarest derefter, da en af vores afdelingsledere har søgt andre udfordringer, og vi desuden udvider vores ledelsesteam.

Stilling 1: Afdelingsleder for faggrupperne ”Læring og Udvikling” (psykisk sårbarhed) og Hjernerystelsesområdet

Stilling 2: Afdelingsleder for faggrupperne ”Afasi/Hjerneskade” og ”Stemme (stammen)”

Som afdelingsleder skal du stå i spidsen for udvikling og drift af et af de ovenstående fagområder hos os. Begge faggrupper er i rivende udvikling. Du vil skulle lede specialundervisere med forskellige faglige baggrunde, herunder blandt andet speciallærere, audiologopæder, neuropsykologer m.fl., som alle er højt specialiserede inden for voksen specialundervisning til målgrupperne.

På hvert af de to fagområder er der ansat 15-20 medarbejdere, og de supporteres af CSV’s samlede administration og serviceafdeling. Der er ca. 95 ansatte på det samlede CSV. Du kan læse mere om CSV på www.csv.kk.dk

Særligt om Læring og Udvikling + Hjernerystelse (Stilling 1)
Læring og Udvikling har gennem det sidste år udvidet fra 5 til nuværende 11 medarbejdere og har gennem de seneste år haft særlige indsatser i forhold til at få implementeret valide og systematiske undervisningsmetoder og kvalitetssikre dokumentationen.

Hjernerystelsesfaggruppen har gennem de seneste år opbygget CSVs tvær- og monofaglige specialundervisningstilbud til borgerne. Udviklingen har været drevet af et nationalt større fokus både i forskning og på jobcentrene med at få hjulpet målgruppen mere effektivt, og gøre det muligt for borgerne at komme tilbage til et aktivt liv.

Om dig

  • Du har viden om og erhvervserfaring med målgrupperne: voksne med autismespektrumforstyrrelser, ADHD, psykiske og psykiatriske lidelser, samt senfølger efter hjernerystelse og piskesmæld.
  • Viden om hjælpsomme specialundervisningsmetoder til målgruppen. Fx psykoedukation, energiforvaltning og andre strategier til at mestre hverdagens kommunikations-, aktivitets- og deltagelsesvanskeligheder.
  • Viden om andre virksomme indsatser for de to målgrupper på det regionale og kommunale plan, samt kendskab til forskellen mellem behandling/terapi og specialundervisning til målgruppen.
  • Gerne erfaring på ledelsesniveau og/eller indsigt i samarbejdet med jobcentre, andre aktører, sagsbehandler i socialforvaltningen og sundhedsvæsen omkring målgrupperne.

Særligt om Afasi/Hjerneskade- og Stemmeområdet (Stilling 2)
Begge faggrupper er optagede af at udvikle individuelle og holdundervisningstilbud til borgere og pårørende.

Hjerneskadefaggruppen er i gang med at opkvalificere i forhold til den nyeste viden inden for udrednings- og undervisningsmetoder på det kognitive område. Vi afprøver et kursusforløb for fagpersonale om samtalestøtte til borgere med afasi. Vi afdækker i øjeblikket muligheden for at inddrage børn og unge pårørende i vores tilbud til borgerne. Sidst men ikke mindst er vi ved at vurdere behovet og metoden for udredning af voksne med diagnosen DLD (Developmental Language Disorder).

Stemmefaggruppen er optaget af at forbedre samarbejdet bl.a. med øre-næse-halslæger og andre samarbejdspartnere. Derudover har stemme- og stammefaggruppen de sidste par år haft fokus på at udbyde og udvikle kurser til andre logopæder inden for bl.a. børnestemmeundervisning, stemmeundervisning for transkønnede og stammeundervisning for voksne. Vi samarbejder med universiteter i forhold til oplæring, undervisning og vejledning af studerende og har derfor løbende praktikanter i kortere og længere forløb.

Om dig

  • Vi ønsker, at du som leder har en stærk faglig viden og gerne praktisk erfaring inden for områderne hjerneskaderehabilitering, afasi/dysartri, stemme og stammen.
  • Du evner at lede en fagligt stærk og meget dedikeret medarbejdergruppe, som værdsætter tydelige overordnede rammer og retning i forhold til en selvstændigt tilrettelagt praksis.
  • Du er i stand til at yde faglig sparring og tage beslutninger i komplekse sager på et fagligt grundlag.
  • Du er pragmatisk og har en anerkendende ledelsesstil, hvor du har øje for medarbejdernes individuelle faglighed og arbejdsstil og kan tage højde for dette i din tilgang til den enkelte medarbejder.
  • Du evner at skabe samarbejdsrelationer til et bredt spektrum af samarbejdspartnere fx læger, hospital, genoptræningscentre, jobcentre, socialrådgivere o.lign.

CSV søger afdelingsledere, som

  • har en faglig baggrund indenfor det specialpædagogiske felt (audiologopæd, speciallærer, psykolog el.lign.)
  • har en lederuddannelse, erfaring med ledelse og trives med personaleledelse.
  • leder effektivt i overensstemmelse med lovgivning, politiske målsætninger, budget og aftaler
  • kan skabe gode rammer for et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed på arbejdspladsen
  • kan fastholde og udvikle det høje og fagligt specialiserede niveau på CSV
  • har gode relationelle kompetencer og kan styrke CSV’s samarbejder både internt og eksternt
  • er dygtige og fagligt velfunderet ledere, der navigerer effektivt i spændet mellem udvikling og drift – og formår at skabe tryghed og stabilitet under forandring og udvikling.
  • udviser rettidigt omhu i forhold til ventelister og udbytte/efterspørgsel af VSU
  • kan skabe sammenhængskraft og transparens i faggrupperne og på tværs af CSV
  • er autentiske, lydhøre, tillidsskabende og afbalancerede i deres fremtoning
  • kan tænke ud af boksen, er kreative og nyskabende i proces og indhold
  • kan reflektere over egen ledelsespraksis og skabe rammer for eget ledelsesrum
  • er aktivt bidragende i ledelsesteamet og har CSV for øje i beslutninger

Som afdelingsleder refererer du direkte til centerchefen for CSV. Du vil

  • indgå i et dynamisk lederteam bestående af centerchefen og fire afdelingsledere + én serviceleder
  • få frihed under ansvar
  • få plads i en organisation i stadig vækst og forandring
  • blive del af et lederteam, der arbejder systemisk og anerkendende
  • få et spændende og udfordrende lederjob i et undervisningsmiljø med engagerede, ansvarsfulde og ambitiøse medarbejdere

Løn- og ansættelsesforhold
Vi har to afdelinger på to matrikler: Amager og Brønshøj. Om et års tid forventes det, at vi flytter til Ryparken – VSU'en samles på en matrikel.

Ansættelse og aflønning er i henhold til gældende overenskomst.

Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen samt, at ligestilling mellem mænd og kvinder fremmes.

Mere information
Yderligere oplysninger fås hos konstitueret centerchef Marlene Dam Andersen på 2942 6787.

Søg via linket senest fredag den 5. april 2024
Vi holder ansættelsessamtaler til stilling 1 fredag den 12. april 2024 og til stilling 2 tirsdag den 16. april 2024. For begge stillinger forventes 2. samtale afviklet tirsdag den 23. april 2024. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Skolen på Amagerbro

    Visionær og strategisk skoleleder til Skolen på Amagerbro

    Fuldtid

    Lybækgade 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Genopslag Til Skolen på Amagerbro søger vi en skoleleder, som vil fortsætte den tydelige pædagogiske og faglige retning, som skolen har. Vi ønsker os en leder, der kan tage lederskabet og ejerskabet f... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Østerfælled Børnehus

    Fuldtid

    Borgmester Jensens Allé 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi søger en faglig dygtig og kompetent afdelingsleder, som kan vedligeholde og udvikle vores vision om et forpligtende fællesskab, som er idealet for alt, hvad vi laver. Som afdelingsleder bygger du b... Læs mere
    Østerfælled Børnehus

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Bomhusvej 16a, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg (BBU NB) søger en teamleder til vores gruppe af kontaktpersoner. Vi er lige nu 14 kontaktpersoner, der mangler en teamleder efter den forrige har søgt nye... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job