Drømmer du om en stilling i et dynamisk, udviklende og fagligt stærkt team? Så læs med, for vi søger to nye terapeuter til vores team. Vi opnormerer vores team med en terapeut og har samtidig en ledig stilling.
Vi søger lige præcis dig, der vil være med til at gøre en forskel for borgerne og vil være en del af et fantastisk Hjælpemiddelteam.
Stillingerne er ledige pr. 1. august 2024, 32-37 timer om ugen.
Dine vigtigste opgaver
Du vil indgå i et team, hvor dine arbejdsopgaver primært vil omfatte sagsbehandling af alle typer genbrugshjælpemidler, boligændringer og forbrugsgoder.
Dine kompetencer
Jobbet forudsætter, at du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut. Det vil være en fordel, at du har erfaring med sagsbehandling og bevilling af hjælpemidler m.m. efter Servicelovens §§ 112, 113, 114 og 116.
Vi sagsbehandler bilsager og udarbejder bilindstillinger til Bilstøttenævnet, der træffer afgørelse om bil efter §114. Vi ønsker en ansøger, der har erfaring med bilberegninger og dermed bilsagsbehandling.
Vi sagsbehandler derudover syns- og kommunikationshjælpemidler. Vi foretager selv udredning og afprøvning af disse typer hjælpemidler.
Vi samarbejder med Visitationen omkring udskrivelser til egen bolig fra hospital og fra kommunens korttidspladser. Derudover vurderer vi ældre- og handicapegnede boliger og indgår i Visitationsudvalget til dette.
Vi forestiller os derfor at du:
Det får du hos os
Hvem er vi
Hjælpemiddelteamet er en del af Afgørelser og Hjælpemidler, der varetager myndighedsområdet i Center for Omsorg og Sundhedsfremme.
Hjælpemiddelteamet består af 10 engagerede terapeuter og dertilhørende eget Hjælpemiddeldepot med seks depotteknikere. Vi indgår dagligt i et tæt samarbejde med vores depot.
Vi sidder fysisk på Ballerup Rådhus i storrumskontor med vores kolleger i Afgørelser og Hjælpemidler. Vi indgår i tæt tværfagligt samarbejde med øvrige teams i afdelingen sammen med borger og pårørende. Derudover arbejder vi i Ballerup Kommune med Sammenhængende borgerforløb på tværs af kommunen, hvor Hjælpemiddelteamet indgår i en stor del af forløbene med udgangspunkt i borgers mål og ønsker.
Vi er en god blanding af nyere og erfarne kolleger, som lægger vægt på et godt og sundt arbejdsmiljø og humor i hverdagen. Vi arbejder i det daglige med Social Kapital og en anerkendende tilgang i en struktureret forbedringskultur.
Vi har løbende faglig udvikling/sparring og fokus på vores arbejdsgange. På den måde understøtter vi vores kerneopgave og har borgeren i centrum for vores kerneydelse. Vi dokumenterer i KMD Nexus og administrerer vores hjælpemiddellager i KMD Sundhedslogistik.
Hver tirsdag har vi åbent i Kvikservice, hvor vi straks-sagsbehandler på udvalgte hjælpemidler. Vi har også el-scooter-dage på vores depot, hvor vi sagsbehandler og foretager afprøvninger.
Vil du vide mere
Får du lyst til at vide mere om stedet og stillingen, kan du ringe til enten Helle Efferbach på tlf. 2522 8199 eller Sidse S. Jakobsen på tlf. 2535 3728.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. august 2024.
Første ansættelsessamtaler finder sted uge 22 og 2. samtale i uge 24.
Ansøgningsfrist: den 15. maj 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir