1. Alle Job
  2. Rejser og turisme
  3. Ballerup
UDLØBET

Ballerup Kommune

To sygeplejersker til medstyrende team i dagvagt

Fuldtid

Permanent

Telegrafvej 4, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune Rådhuset
ID: 2554008
|
Indrykket for 34 dage siden

Vi har gjort noget endnu bedre i Ballerup Hjemmesygepleje.

Vi har i de seneste to år arbejdet målrettet med medstyrende teams, faglig kvalitet og ansvar for borgerne. Vi oplever nu mange gevinster, deriblandt en langt højere kontinuitet hos borgerne og en øget arbejdstilfredshed hos medarbejderne.

Teamet er en god blanding af sygeplejersker med forskellige aldre og baggrunde og med mange forskellige kompetencer. Fælles er en positiv stemning med meget let til grin og interesse og respekt for hinanden. Vi prioriterer at holde fælles frokost, så vi styrker vores sammenhold.

Lyder det interessant, så læs med, vi søger nemlig to nye kolleger.

Dine vigtigste opgaver
Som udekørende hjemmesygeplejerske spænder dine opgaver rigtig bredt fra sygepleje ude hos borgeren, koordinering af forløb med egen læge og hospitaler, til undervisning, sparring og vejledning af andre faggrupper og kolleger i teamet.

Som sygeplejersker er vi den højeste faglighed omkring borgeren, og vi har et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter og -hjælpere omkring borgeren.

Stillingerne er på 37 timer i dagvagt. Der er mulighed for et andet timeantal, hvis du ønsker det. Der planlægges med weekendvagt hver 4. weekend og et minimum af helligdagsvagter. 

Vi møder som udgangspunkt fra klokken 7:30 til 15:30.

Dine kompetencer
Vi ser gerne, at du har erfaring fra hospital eller anden kommune, men det er ikke et krav. Du skal være glad, nysgerrig og en god teamplayer.

Det får du hos os
Vi fokuserer på, at alle føler sig trygge og klædt på til de opgaver, der skal varetages, og at vores nye kolleger får en grundig og tilrettelagt introduktion.

Du bliver tilknyttet en mentor og får et introprogram, der passer til dig og de kompetencer, du har med dig. Rammerne er cirka 4-8 uger i introduktion og herefter planlagt opfølgning i op til 3-6 måneder.

Vi har længe arbejdet i omsorgssystemet Nexus og arbejder med tidstro dokumentation via iPad. Vi har vores egen projektkoordinator på Nexus, som kontinuerligt og i tæt samarbejde med de udekørende sygeplejersker arbejder på korrekt anvendelse og udvikling af Nexus.

Hele hjemmesygeplejen og hjemmeplejen for Ballerup Kommune er samlet på én matrikel. Vi er spredt i alder, anciennitet og interesseområder. Stemningen hos os er præget af humor, gensidig respekt og sammenhold samt engagement og høj faglighed.

Som ansat i Ballerup hjemmepleje er der rig mulighed for at lære dine kolleger at kende i sociale sammenhænge uden for arbejdstid. Der arrangeres i huset fredagsbarer, julefrokost og banko og derudover kan du for kun 50 kr. om måneden benytte fitnessrummet i kælderen så meget som du har lyst. Som sygeplejeteam mødes vi også ind imellem til fx bowling.

Hvem er vi
Vi er en sygeplejegruppe på 42 medarbejdere fordelt over dag-, aften- og nattevagter.

Ballerup er en geografisk stor kommune og for at holde kontinuiteten og højne kendskabet til borgerne er vi inddelt i to medstyrende miniteams, Syd og Nord. Vi har et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som ligeledes arbejder i faste teams. Det betyder, at de, der kommer i borgers hjem, stort set er de samme. Den geografiske inddeling betyder selvfølgelig også, at vi har meget mindre køretid.

I sygeplejen har de medstyrende teams betydet, at alle har en afgørende stemme og rolle i planlægning af dagen, samt en tæt sparring med kolleger om borgerforløbene.

Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde både internt i vores samlede syge- og hjemmepleje, hvor vi dagligt mødes til triagering. Eksternt samarbejder vi dagligt med praktiserende læger, hospitaler, diætister med flere. Alt dette så vi oplever en høj kvalitet i vores arbejde med borgerne.

Vi har i sygeplejen ansat ressourcepersoner, som arbejder meget tæt sammen med de udekørende sygeplejersker. Vi har lige nu en kontinenssygeplejerske, en sårsygeplejerske, en diætist, en kontinenskoordinator og en stomikoordinator. Alle samarbejder tæt med vores sygeplejekoordination, som varetager visitation og myndighedsopgaver.

De udekørende sygeplejersker har ligeledes forskellige funktioner, som sikrer udvikling og vidensdeling i teamet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Line Holm Knudstrup på telefon 7230 9400. Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2024 eller hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: 16. april 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hjemmesygeplejerske
Ballerup
Hjemmesygeplejerske
Hovedstaden
Sygeplejerske
Ballerup
Sygeplejerske
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Ballerup

    Sygeplejerske med interesse for vejledning og undervisning til Psykiatrisk akutmodtagelse i Ballerup

    Fuldtid

    Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Maglevænget 16, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job