1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Genbrug og Adfærd

To udviklingsorienterede projektmedarbejdere til Sydhavns Genbrugscenter

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2556828
|
Indrykket for 33 dage siden

Vil du arbejde med klima, miljø og genbrug i tæt samarbejde med Københavnerne?

I Sydhavns Genbrugscenter faciliterer vi et ambitiøst arbejdsfællesskab omkring genbrug og udviklingsprojekter med borgerinddragelse, bydelsudvikling, iværksættere, skoler, institutioner, virksomheder og organisationer.

Baggrund
Sydhavn Genbrugscenter er indviet i 2019. Vores opgave er at udvikle nye metoder, indsatser og partnerskaber, der fører til øget genbrug i København. Sydhavn Genbrugscenter er derfor et vigtigt indsatsområde i Københavns Kommunes kommende Ressourceplan 2030 og Klimaplan 2035.

Sydhavn Genbrugscenter er en helt unik genbrugsstation, som er sammenkoblet med et innovationscenter. Sydhavn har en ambition om både at skabe et stærktlokalt samarbejde omkring genbrug og byudvikling og samtidig række ud til resten af byen og være i front omkring viden, partnerskaber og samarbejde om cirkulær økonomi.

Vi søger medarbejdere til at indfri vores ambitioner om Sydhavn Genbrugscenter som et inviterende og innovativt arbejdsfællesskab. Med centerfunktionen vil vi både have fokus på et stærkt lokalt samarbejde i Sydhavnens udvikling som bydel – og dertil en opgave med at fremme samarbejdet om cirkulær økonomi på tværs af bydele, forvaltninger og sektorer. Endelig skal vi have udmøntet vores ønske om at bidrage til netværk og viden på nationalt plan.

Vi har aktuelt følgende indsatsområder: ‘Partnerskaber’, ‘Iværksætterfællesskab’, ‘Netværk og Bydelsudvikling’, ‘Læring og Formidling’ samt ‘Borgerworkshops og Events’. Dertil er der faste opgaver, vi deler i teamet omkring kommunikation, administration og praktisk arbejde i vores værksteder, genbrugsområde og bygning.

Opgaver i teamet

  • Tæt teamsamarbejde omfattende udviklingsarbejde, administrative og praktiske opgaver.
  • Inddragelse af lokale beboere, virksomheder, institutioner og organisationer, hvor vi fortløbende inviterer til dialog og samarbejde.
  • Udvikle og planlægge workshops i samarbejde med interne og eksterne aktører.
  • Udvikle og planlægge undervisnings- og læringsforløb i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og andre institutioner omkring uddannelse og læring.
  • Udvikling af Iværksætterfællesskabet med nye talenter, der arbejder på at udvikle levedygtige forretningsmodeller i den cirkulære økonomi.
  • Tæt samarbejde med kolleger i Team Genbrug under enheden Genbrug og Adfærd.
  • Samarbejde med ARC, der driver Genbrugsstationen og Genbrugsområdet.
  • Særlige opgaver omkring drift og vedligehold af vores træ- og tekstilværksted.

Forventninger til ansøgere

  • Du er udpræget samarbejdsorienteret – med forståelse for både at løse den individuelle opgave og samtidigt have blik for sammenhænge og synergier.
  • Du er analytisk, praktisk og helhedssøgende og kan gå ind i komplekse samarbejdsfora med både høje ambitioner og stærke, relationelle egenskaber.
  • Du har erfaring med at være i rummet mellem udvikling og drift – og kan præstere kompetent og rettidigt i begge fora.
  • Du har erfaring med projektledelse, borgerinddragelse og netværksarbejde og kan både være i den nære dialog med borgere, lede møder og facilitere mere komplekse netværk og arbejdsgrupper.

Opgavens karakter kræver, at du er fleksibel i opgaveløsningen og kan arbejde med skiftende arbejdstider, der kan omfatte aften- og weekendarbejde.

Din primære arbejdsplads vil være i Sydhavn Genbrugscenter, Bådehavnsgade 50, 2450 København SV, men du skal også deltage i møder på Njalsgade. Du vil blive tilknyttet Team Genbrug i enheden Genbrug og Adfærd, der arbejder med at øge genbrug i Københavns Kommune. Teamet i Sydhavn består udover en projektleder af to fuldtidsmedarbejdere, en studentermedhjælper, en flexjobber og praktikanter.

Vi forventer, at du

  • har en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse
  • har flere års relevant erfaring med projektledelse og udviklingsopgaver
  • har viden om og erfaring med udvikling af en eller flere af følgende områder: undervisning, borgerinddragelse, workshops og events eller iværksætteri
  • har stor interesse for bæredygtighed og genbrug
  • er ansvarsbevidst og indstillet på både at udføre selvstændig opgaveløsning og indgå i mange forskellige samarbejder
  • er god til at skrive både i forhold til det daglige arbejde, vores projekter – og vores strategier
  • er rutineret bruger af Office-pakken

Om Sydhavn Genbrugscenter
Sydhavn Genbrugscenter er tilknyttet Team Genbrug, der i tæt samarbejde med Amager Ressourcecenter drifter og udvikler genbrugs- og nærgenbrugsstationerne i København. Vi er et team på 17 medarbejdere, hvor der er højt til loftet og godt kollegaskab.

Teamet er en del af den nyetablerede enhed Genbrug og Adfærd og består af et stærkt fagligt miljø med en stor og mangfoldig bredde i uddannelser og erfaringer.

Læs mere om Cirkulær København her: https://www.kk.dk/artikel/cirkulaer-koebenhavn-ressource-og-affaldsplan-2024.

Enheden er en del af afdelingen Klima og Byudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Her kommer du til at arbejde sammen med ca. 350 dedikerede, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i. Afdelingen har 15 faglige enheder og et sekretariat, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, jorddeponi, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger, udsat by og analyser.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste, og den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Opgavernes karakter forudsætter en høj grad af tilstedeværelse i centeret, og der kan forekomme aften- og weekendarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ønsker stillingerne besat med virkning fra den 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Yderligere information
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk.

Du kan læse mere på  Sydhavn Genbrugscenter | Affald KBH (kk.dk)

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte projektleder Søren Løkke på 2056 1868 eller enhedschef Jonas Bjørn Jensen på 2469 2835.

Din ansøgning skal maks fylde en side og dit CV maks tre sider.

Søg via linket senest søndag den 14. april 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 17.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektmedarbejder
København
Projektmedarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nordiq Group A/S

    Projektmedarbejder til miljøafdelingen

    Fuldtid

    Bygmestervej 59, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du en dygtig projektmedarbejder, og vil du være med til at øge brandsikkerheden i vores bygninger? Så er du måske vores nye projektmedarbejder. Om stillingen Københavns Ejendomme (KEJD) er Københav... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Udløber snart

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kan du lede andre ledere? Trives du med både at tænke strategisk og gå i detaljen? Og ved du det meste om kollektiv arbejdsret, personalejura og lønforhold i det offentlige? Så er det måske dig, der s... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Nansensgade 19, 1366 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Hammerichsgade 14, 1611 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job