1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Økonomi Jura & Udbud

Udbudskonsulenter til Contract Management & Sourcing

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 23, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2543061
|
Indrykket for 47 dage siden

Vi gennemfører en række store jernbaneprojekter, som tilsammen leverer et solidt bidrag til en moderne kollektiv transport – et vigtigt led i den grønne dagsorden. Centralt for projekterne er, at det kontraktmæssige grundlag giver os alle sammen mest mulig jernbane for pengene.

Om os

Contract Management & Sourcing er en del af Ressourcedivisionen, som understøtter, at Banedanmark kan forvalte sin opgave. Vores sektions medarbejdere er dedikerede til at sikre optimale ressourcer og kontraktuelle grundlag for Banedanmarks projekter. Vi arbejder målrettet på at levere kontrakter til både rådgiverydelser og anlægsarbejder.

Vi er en ny stærk sektion i udvikling, hvor du med baggrund i egne erfaringer og kompetencer får mulighed for at præge den måde, vi driver udbud på. Sektionen består i dag af 3 forskellige teams. Vi er 3 udbudskonsulenter, som proaktivt arbejder på at udvikle strategier, formulere betingelser og facilitere hele udbudsprocessen fra start til slut. Derudover er vi 11 contract managere fordelt over København og Fredericia. Deres hovedfokus er at sikre effektiv styring og opfølgning på vores kontrakter. Slutteligt har vi 1 interface manager, i en nyopstartet og afgørende rolle som bindeled mellem forskellige interessenter i vores jernbaneprojekter. Deres primære ansvar er at sikre effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af forskellige discipliner, afdelinger og eksterne partnere.

Vi er i øjeblikket i gang med at styrke vores sektion yderligere og rekrutterer derfor løbende til alle tre teams. Samlet udgør vores sektion en vigtig del af Ressourcedivisionens bestræbelser på at sikre succesfulde jernbaneprojekter, og vi søger konstant at styrke vores team med dygtige og dedikerede fagfolk.

Din rolle som udbudskonsulent

Som udbudskonsulent i vores sektion vil du gennemføre både tværgående og projektbaserede udbud og indkøb af anlægsarbejder og teknisk rådgivning. Vores udbud og indkøb vil primært være baseret på Forsyningsvirksomhedsdirektivet med AB18 og ABR18 som kontraktgrundlag.

Du får en central rolle i projekterne, og i hele udbudsforretningen, som udbudskonsulent. Du vil arbejde tæt sammen med projektorganisationen og den juridiske afdeling for at sikre, at indkøb og kontrakter lever op til kravene og skaber værdi for Banedanmark.

Du vil have ansættelsessted på hovedkontoret i København, overfor Fisketorvet og tæt på Dybbølsbro station.

Dine ansvarsområder

Som udbudskonsulent bliver du tilknyttet egne projekter, hvor du er med fra behovsindmelding til kontrakttildeling, med ansvar for at tilrettelægge og gennemføre udbudsprocessen for indkøb af rådgiverydelser og anlægsarbejder. Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at omfatte:

  • Udarbejdelse af udbudsstrategi
  • Gennemførelse af markedsdialog
  • Udfærdigelse af udbudsbetingelser
  • Kontraktudarbejdelse og forhandling
  • Håndtering af EU-udbud og spørgsmål/svar
  • Bidrag til standardisering af udbudsprocesser på tværs af Ressourcedivisionen.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund og solid erfaring med indkøb og udbud. Erfaring med Forsyningsvirksomhedsdirektivet, AB18 og ABR18 kontrakter er en fordel, ligesom kendskab til jernbane- eller anlægsindustrien vægtes positivt.

Vi søger en struktureret og proaktiv udbudskonsulent, som kan arbejde selvstændigt og samtidig fungerer godt i teams. Du skal være kommunikativ og i stand til at samarbejde effektivt med forskellige interessenter på tværs af organisationen. Flydende dansk i både skrift og tale er en forudsætning.

Arbejde hos Banedanmark

Vi tilbyder dig spændende og betydningsfulde opgaver i en stor og travl bygherreorganisation, hvor du får mulighed for at tage ansvar for og drive spændende udbud og indkøb. Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens kompetencer i hverdagen. Sektionen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at hjælpe dig godt ind i fællesskabet og opgaverne.

Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil en attraktiv jernbane. Vi lægger også vægt på at have en god, fleksibel arbejdsplads i balance, hvor der også er plads til fritid og familie. Banedanmark kan tilbyde fitness rum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.  

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. 

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Ahmad El-Wali. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtale løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Contract Manager
København
Contract Manager
Hovedstaden
Udbudskonsulent
København
Udbudskonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Trafiktårn Øst, Carsten Niebuhrs Gade 49

    IT kontraktholder med sort bælte i leverandørstyring

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Polititorvet 14, 1567 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 100, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job