1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Viborg

Mercantec

Uddannelsesleder søges til EUD og VEU-områderne på Mercantec

Fuldtid

Permanent

H. C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2557569
|
Indrykket for 32 dage siden
Uddannelsesleder med fokus på pædagogisk ledelse, læreprocesser og kvalitet i erhvervsuddannelserne søges

EUD- og VEU-områderne på Mercantec har samlet set ca. 1400 årselever og 290 medarbejdere. Ledelsesteamet består af en uddannelseschef, en souschef og 9 uddannelsesledere. Vi søger nu endnu en uddannelsesleder, som i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam, har fokus på udviklingen af vores mange forskellige uddannelser, kurser og øvrige aktiviteter.

Du får ansvar for 2 uddannelsesområder – efteruddannelsesområdet på autoteknik samt én af bygge- og anlægsuddannelserne – og du bliver nærmeste leder for ca. 15 medarbejdere. Du har elevernes/kursisternes læring som centrum for hele dit virke, og dit primære fokus er derfor på pædagogisk ledelse. Du går gerne i konstruktiv dialog og proces omkring læreprocesser, didaktik og kvalitet, og du tager ansvar for dine uddannelsesområders kvalitet og udvikling helt ud i klasserummet. Vi arbejder undersøgende med PLF som pædagogisk model både på leder- og lærerniveau.

Hverdagen i stillingen

Som uddannelsesleder får du lige som dine lederkolleger ansvar for flere uddannelsesområder. Du får derfor en hverdag, hvor du dagligt skal tage beslutninger om fx udvikling, personaleledelse og økonomi mens du samtidig har fokus på at vedligeholde et tæt samarbejde med erhvervslivet.

Mere konkret bruger du din tid på:

  • Pædagogisk ledelse
  • At drive den pædagogiske udvikling af dine uddannelsesområder og videreudvikle samarbejdet i lærernes professionelle læringsfællesskaber
  • Tiltag, som har fokus på udvikling af kvaliteten i uddannelserne
  • Strategis udvikling af uddannelserne og uddannelsesudbuddet både inden for egne områder og på tværs af EUD- og VEU-områderne generelt
  • Samarbejde med erhvervslivet og øvrige interessenter fx via de lokale uddannelsesudvalg
  • Daglig drift af afdelingen herunder blandt andet økonomi- og ressourcestyring
Vi arbejder også i vid udstrækning med internt og eksternt finansierede projekter, og du skal derfor påtage dig projektlederrollen for relevante projekter.

Med andre ord garanterer vi dig et alsidigt job, hvor det er nødvendigt at du kan omstille dig med kort varsel, og arbejde både på det operationelle og strategiske plan. Du henter sparring og inspiration hos dine kolleger både i de andre uddannelser og i stabsfunktionerne. Vi har en kultur præget af samarbejde, respekt og åben dialog, og sammen finder vi bedre løsninger end hver for sig.

Hvem er du?

Som uddannelsesleder har du elevernes læring og trivsel i centrum for dine beslutninger, og du arbejder målrettet med at sikre et inspirerende studiemiljø for både elever og kursister.

Som leder er du tydelig i din ledelsesstil, og du formår at skabe udvikling og forandring gennem dialog og samarbejde. Du er tæt på underviserne, og du går i dialog med dem om fx undervisningsplanlægning, didaktik og kvalitet. Du har fokus på, at underviserne har den nødvendige viden og kompetencer både fagligt og pædagogisk.

Du er nysgerrig og udviklingsorienteret, og du følger med i udvikling og trends i erhvervslivet og omsætter dette til udvikling af uddannelserne.

Det er nødvendigt, at du har erfaring med pædagogisk ledelse, og du har formentlig en relevant lederuddannelse. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring fra erhvervsuddannelserne, men det er ikke et krav.

Yderligere oplysninger

Vi kan tilbyde dig en spændende og vidtfavnende lederstilling med en bred berøringsflade både internt og eksternt. Stillingen refererer til uddannelseschef John Hansen, og du er meget velkommen til at ringe til John på telefon 2949 0449 for at høre mere om stillingen.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller efter nærmere aftale. Løn og ansættelsesvilkår iht. Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Arbejdsstedet er primært i Viborg.



Vi vil gerne have din ansøgning senest den 4. maj 2024. Samtaler bliver afholdt den 14. maj 2024.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her. Vi ser frem til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Uddannelsesleder
Midtjylland
Uddannelsesleder
Viborg
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Viborg

Andre job der minder om dette

    Møldrup Skole, Undervisning afd. 2

    Naturfagslærer til Møldrup Skole

    Fuldtid

    Skolegade 27, 9632 Møldrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Spættevej 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Søndersøparken 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med psykotiske lidelser og bidrage til at udvikle en personalegruppe? Så er du måske vores nye souschef. Vi søger en erfaren psykiatrisk sygep... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Botilbud Artes Viborg ApS.

    Fuldtid

    Røddingvej 11A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Trives du i samarbejdet med mennesker om livskvalitet og udvikling for udsatte borgere? Har du en god portion selvindsigt, som du forstår at bruge konstruktivt i dit job? Ønsker du at modtage løbende ... Læs mere
    Botilbud Artes Viborg ApS.
Søg efter andre job