1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Solrød
UDLØBET

Solrød Kommune

Udviklingskonsulent til Center for Borgerservice, Job og Social i Solrød Kommune

Fuldtid

Permanent

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

SE PÅ KORT
Solrød Kommune Rådhuset
ID: 2581485
|
Indrykket for 14 dage siden


Har du lyst til at arbejde i en politisk styret organisation? Og vil du være med til at gøre en forskel for de mennesker, der er ledige eller er udfordret af en funktionsnedsættelse, så de kan få et trygt og værdigt liv i alle aldre? Så har vi en ledig stilling i vores nyoprettede Center for Borgerservice, Job og Social. 

Hvem er vi? 
I Center for Borgerservice, Job og Social arbejder vi helhedsorienteret for at finde de bedste løsninger for kommunens borgere, der er ledige, har funktionsnedsættelser, psykisk sygdom, misbrug eller udsathed.

I 2023 har Solrød Kommune gennemgået det specialiserede voksenområde, og det har affødt en række nye projekter og arbejdsgange, hvor der er behov for en tovholder, der kan sikre en god implementering og forankring. Blandt andet er vi netop nu i gang med at implementere Nexus og VUM 2.0, som skal styrke samarbejdet mellem Social Service og Handicap- og Socialpsykiatrien.  

Om jobbet   
Som udviklingskonsulent i Center for Borgerservice, Job og Social skal du understøtte hele Centeret. Du vil referere direkte til centerchefen og bliver en del af et lille sekretariat i Center for Borgerservice, Job og Social, som løser en bred vifte af administrative og udviklingsorienterede opgaver, der understøtter den daglige drift i hele Centeret. 

Din opgaveportefølje vil være varieret, og da vi er en lille kommune med en flad struktur, er der ofte kort vej fra idé til handling. Det kræver, at du kan arbejde selvstændigt og er klar til at sætte dig ind i nye områder. Du vil have en koordinerende rolle i forhold til Center for Borgerservice, Job og Social og være i tæt dialog med Centerets afdelingsledere, koordinatorer og medarbejdere. 

Dine primære opgaver vil være at:

  • Indgå i udviklingsprojekter internt og i tværgående projekter. 
  • Sætte dig ind i ny viden og lovgivning og omsætte det til praksis, så det er brugbart for ledere og medarbejdere i en travl hverdag.
  • Gennemføre tilsyn. 
  • Udarbejde arbejdsgange. 
  • Udarbejde projektansøgninger.
  • Sikre implementering af IT systemer. 
  • Vedligeholde hjemmesiden.
  • Kendskab til Den Motiverende Samtale (MI) 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Har en lang videregående uddannelse eller har erfaring fra en lignende stilling.  
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner. 
  • Er en god tovholder og har erfaring med at implementere projekter. 
  • Har et godt overblik og er god til at planlægge.  
  • Har gode samarbejdsevner og arbejder positivt og konstruktivt sammen med både kolleger og ledere uanset faglig baggrund. 
  • Er selvstændig i din opgaveløsning. 
  • Har gode IT kompetencer og gerne kendskab til Nexus. 
     

Løn og arbejdsvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn efter gældende overenskomst.

I Solrød Kommune prioriterer vi fleksibilitet  i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Vi arbejder ud fra en udvidet flekstidsordning med Fleksibel Fredag, som indebærer, at Rådhuset er lukket for borgeradgang om fredagen. Som medarbejder kan du derfor frit vælge at holde fleksfri, arbejde hjemme eller på kontoret om fredagen.

Yderligere oplysninger
Du er også velkommen til at kontakte Centerchef for Borgerservice, Job og Social Jens Folman på tlf. 56 18 21 81 eller Udviklingskonsulent Diana Brandt på tlf. 56 18 21 98 , hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansøgningsfrist 
Synes du, at denne stilling lyder interessant, så send din ansøgning elektronisk via linket. Ansøgningsfristen er den 3. maj 2024 kl. 8.00. Der holdes samtale den 6. maj.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingskonsulent
Sjælland
Udviklingskonsulent
Solrød
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Solrød

Andre job der minder om dette

    Solrød Kommune Rådhuset

    Solrød Kommune

    Genopslag: AC generalist med interesse for børn og ungeområdet

    Fuldtid

    Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Center for Børn og Familier, Solrød Kommune søger en skarp og initiativrig akademisk konsulent. Dine arbejdsopgaver vil være mangeartede, men du forventes først og fremmest at skulle bistå med drift- ... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
    Nyt job

    Fuldtid

    Finlandsvej 1, 4970 Rødby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job