1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

DANMARKS STATISTIK

UX-designer til Danmarks Statistik

Fuldtid

Permanent

Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2546643
|
Indrykket for 43 dage siden
Vil du være med at udvikle Danmarks Statistiks digitale platforme og sikre et højt niveau af brugervenlighed? Har du UX-værktøjskassen i orden, og kan du omsætte brugerbehov og ønsker fra ledelse og kollegaer til velfungerende digitale løsninger? Så er det måske dig, vi leder efter til vores webteam.

Hvad skal du arbejde med?

Som UX-designer får du en vigtig rolle i udviklingen af Danmarks Statistiks digitale platforme, dst.dk og statistikbanken.dk. Du vil både skulle løse mindre optimeringsopgaver, men også være UX-lead på større webudviklingsprojekter. Nogle af de opgaver, du vil skulle arbejde med, er forbedring af vores søgeside og kontaktside, udvikling af en samlet præsentationsside for alle vores forskellige udgivelsestyper samt udvikling af en række nye sidetyper til præsentation af metadata. På sigt vil du også blive involveret i udvikling af en ny brugergrænseflade til Statistikbanken, som er Danmarks Statistiks store databank, hvor brugerne kan lave egne dataudtræk og -visualiseringer.

Dine opgaver vil primært være:

  • Afdække brugerbehov gennem UX-research.
  • Udarbejde brugerflows, wireframes og prototyper til at understøtte design- og udviklingsprocessen. Det kan både være mindre forbedringer på websitet og helt nye digitale produkter.
  • Indtage rollen som UX-lead på små og store webprojekter.
  • Fungere som faglig sparringspartner og UX-ekspert for dine kolleger i webteamet og andre dele af organisationen.
  • Være tovholder på brugertest – og fungere som moderator/interviewer eller være kontaktperson for ekstern leverandør af brugertest.
  • Herudover kan der være mindre opgaver med produktion og opdatering af indhold.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for digitalt design med fokus på UX og UI, hvor du har tilegnet dig viden om brugercentreret design, brugervenlighedsprincipper og design af digitale produkter. Herudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med at udarbejde wireframes og prototyper i fx Adobe XD, Figma eller et lignende værktøj.
  • Tænker alle device typer med ind i dine designs og sikrer optimal brugeroplevelse, uanset om det er på desktop, mobil eller tablet.
  • Har erfaring med indtænke webtilgængelighed i dine designs og sikre WCAG compliance.
  • Har et solidt UX-fundament og følger med i trends og tendenser inden for feltet.
  • Er god til at fremlægge dine faglige argumenter og begrunde dine UX-valg, men samtidig lydhør og inddragende over for andre fagligheder.
  • Har erfaring med at planlægge og gennemføre brugertest.
Hvem skal du arbejde sammen med?

Du bliver ansat i Kommunikation og bliver en del af webteamet, som består af tre webredaktører, en digital kommunikationskonsulent og en webkoordinator/teamleder. Du vil derudover arbejde tæt sammen med udviklere i IT, vores in house grafiske designer, dine øvrige kolleger i Kommunikation samt medarbejdere fra andre dele af organisationen.

I Kommunikation er vi ca. 25 medarbejdere. Ud over webområdet har kontoret også ansvaret for Statistikbanken, pressearbejde, sociale medier, nyhedsbreve og publikationer, design og grafisk produktion, oversættelser samt informationsservice. Vi har fokus på at skabe gode resultater ved at bringe forskellige kompetencer i spil i løsningen af vores opgaver.

Vi værdsætter et godt grin, socialt samvær med kolleger, og vi tror på, at god stemning og højt humør på arbejdspladsen smitter positivt af på løsningen af opgaverne.

Hvad tilbyder vi?

  • Mulighed for at arbejde med mange forskellige målgrupper – med forskellige brugerbehov.
  • Et job med en stor grad af ansvar.
  • En hverdag med engagerede kolleger, hvor du samarbejder med mange forskellige fagligheder.
  • En arbejdsplads med stor tradition for sociale arrangementer, fx musikquiz, revy, banko og sommerudflugter.
  • Fokus på fysikken med massageordning, yogahold, rygtræning og elastiktræning på gangene.
Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Larsen på 5114 8325 / [email protected] eller kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på 2427 4725 / [email protected].

Kunne du tænke dig at blive vores nye kollega? Så send os din ansøgning, CV mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor senest fredag den 5. april 2024. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Kort om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Vi er ca. 600 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og gode udviklingsmuligheder. Hertil kommer massage-, yoga- og kantineordning, parkeringsmulighed samt medarbejderarrangementer organiseret af Danmarks Statistiks Personaleforening og Kunstforening. Få et hurtigt overblik på www.dst.dk/profil

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Grafisk designer
København
Grafisk designer
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Digital Læring

    Kreativ grafisk designer til Digital Læring

    Fuldtid

    Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Er du en engageret grafisk designer klar til at forme fremtidens digitale læringsoplevelser? Vi søger en ny kollega til vores team af digitale læringskonsulenter. Om jobbet Som kreativ grafisk designe... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Mesh Community 120, 1200 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Mesh Community 120, 1200 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksberg, København

    Indrykket for 18 dage siden

    Spotkompagniet ApS

    Deltid

    Værkstedvej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Vi søger et par grafikere til at lave simple reklamespots. Du kan være både: Studerende. Freelancer. Deltidsmedarbejder. Udover grafisk arbejde indeholder jobbet også opgaver som firmaopdateringer via... Læs mere
    Spotkompagniet ApS
Søg efter andre job