1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Odsherred
UDLØBET

Odsherred Kommune

Vi søger afdelingsleder til bevægeligt ledelsesrum på Nykøbing Skole

Fuldtid

Permanent

A Ladingsvej 1, 4500 Nykøbing Sjælland, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2537858
|
Indrykket for 53 dage siden

”Det føles som at komme hjem – fra man træder ud af bilen første dag, er man en del af Odsherred” – Trine Hjortebjærg Mortensen, skoleleder på Nykøbing, Odden og Egebjerg Skole.

Føl dig hjemme blandt varme hjerter og dygtige hjerner på en lokal, transformerbar folkeskole i Nykøbing Sjælland, hvor sund trivsel og god undervisning for de børn, der bor her, er skolens vigtigste puls.

Vil du udvikle Nykøbing Skole sammen med os og styrke vores børn og unge i deres egen selvforståelse og dannelsesmuligheder?

Et skolefællesskab med et grønt hjerte i Geopark Odsherred
Nykøbing Skole er en del af et folkeskolefællesskab bestående af Nykøbing, Odden og Egebjerg Skole. Hver skole arbejder selvstændigt, men med gode og forpligtende samarbejder på tværs, der holder den ’grønne tråd’ intakt.

Du træder ind i et frugtbart, levende og udviklende fællesskab, der bl.a. byder på:

  • Sparring og stærkt samspil mellem erfarne og visionære ledere med meget på hjerte
  • Forandringsledelse – vi har et dygtigt medarbejderkollegie i strukturel og kulturel forandring
  • Udvikling af det sammenhængende børne – og ungeliv fra 0 – 16 år med fokus på trivsel, faglighed og de gode overgange

Vi har flere vigtige missioner i gang, og til dem har vi store forventninger. Her bliver du en aktiv aktør og innovativ sparringspartner, der tænker i medinddragelse og kommunikation:

  • At blive mobilfri skole i skoleåret 2023/2024 – skolen skal leve bedre blandt lærernes hænder
  • At være et attraktivt og naturligt valg for overbygningseleverne 7. – 9. klasse
  • At vores elever føler stolthed ved det ophav de kommer fra med kendskab til og bevidsthed om landskabet, kunsten, kulturhistorien og de lokale råvarer, som Odsherred er så rigt repræsenteret ved

Mellem by og land bygger vi nyt
Vi er en lokal byskole i stor forandring. Vi er nemlig i fuld sving med at udbygge og ombygge vores skole til en topmoderne skole. Her skal være plads til alle elever fra 0. – 9. klasse i inspirerende og attraktive udviklingsmiljøer – et fælles hjerterum med plads til samlinger, sang og fællesskab, sanselige miljøer med gode kroge til både undervisning og samvær. Byggeriet står færdigt i slutningen af 2024 og skal være med til at gøre Nykøbing Skole til det naturlige skolevalg for alle skolesøgende børn og unge i og omkring Nykøbing.

Vi laver skole for 365 elever i to spor fra 0. – 6. årgang og i tre spor fra 7. – 9. årgang. Her danner vi nemlig nye overbygningsklasser med eleverne fra Odden og Egebjerg Skole. Efter skoletid slår vi dørene op til fællesskab, aktiviteter og rolige stunder i vores velbesøgte SFO og klub.

Dem der får det hele til at blomstre, er vores knap 40 dygtige medarbejdere. Et mangfoldigt medarbejderkollegie, der rummer mange kompetencer, engagement og godt humør – lærere, pædagoger, ressourcemedarbejdere, vejlederkorps, skolesekretærer, SFO-leder, afdelingsleder, skoleleder, teknisk service, afdelingsråd samt skolebestyrelse.

Du har hjemme, hvor liv, lyst og læring udfolder sig
Som afdelingsleder på Nykøbing Skole, bliver du en del af et dygtigt og bevægeligt ledelsesrum. Du oplever hurtigt et stort handlerum i ledelsesteamet – selvstændigt og i samarbejde med din kollega – et åbent og udviklingsorienteret fællesskab med skolens øvrige afdelingsleder, SFO-leder, skolesekretær og skoleleder. Her tænker vi højt, og deler tillidsfuldt hverdagen med hinanden. Vi tror nemlig på, at vi i fællesskab kan løfte mere, når vi står sammen.

Du er åben for sparringsrummet og er opmærksom på det rum du træder ind i. Nærvær og omsorg bor naturligt i dig, og du kender dig selv, dine styrker og svagheder.

Du kan facilitere og inspirere samarbejdet mellem dine medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere – et samarbejde der gavner vores fælles forståelse, kultur og nysgerrighed og dem det hele drejer sig om – nemlig vores fantastiske elever. En af dine største opmærksomheder er at skabe et trygt og udviklende skoleliv, hvor alle skal have en plads i fællesskabet.

Vi arbejder intenst med skolens målsætning om at gøre vores elever bekendte med og stolte af den del af landet de bor i, for derigennem at styrke dem i valg af uddannelse, bevidsthed om tilhørsforhold samt at tage medansvar for den verden vi lever i. Vi tror på, at vi på den måde kan understøtte vores elever bedst – uanset social baggrund og faglige forudsætninger.

Dine formelle ledelseskompetencer og læreruddannelse er vigtig, men for os er dine menneskelige egenskaber, din drivkraft og dine personlige værdier afgørende, og vi er nysgerrige på hvem du er og hvad du kommer med.

Som afdelingsleder kommer du rundt om hele skolen

Som afdelingsleder på Nykøbing Skole hører også en række lokale og tværgående ledelsesopgaver, personaleledelse, styrkelse og implementering af vores profil som Danmarks første Geopark-skole, samarbejde med tillidsvalgte (TRIO), PPR/Børneindsatsen, skolebestyrelse og afdelingsråd, netværksmøder, forældresamarbejde og dokumentation. Herudover har du interesse i økonomi, data og prøveafholdelse.

Ledelsesmæssige værdier, der får dit hjerte til at banke højt:

  • Virkelyst, nysgerrighed og iværksætteri – vi leger med hverdagen og lærer af den
  • At være en åben, energisk og motiverende leder, der tør at lede, tåler dilemmaer og som anvender feedback-kulturen som en positiv vej at gå
  • Mestring af de ledelsesmæssige greb og beslutninger – du inviterer ind i samarbejdsrummet og byder ind ud fra devisen ”Jeg kan selv, men jeg trives bedst i et sparringsfællesskab”

Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads med store udviklingsmuligheder, hvor du kan glæde dig til:

  • At skabe din rolle som afdelingsleder på Nykøbing Skole i samspil med den øvrige ledelse – vi iværksætter bl.a. en proces om fordelingen af personaleledelse
  • At være det kloge anker i skolens prøveafvikling – vi har tillid til dig og din erfaring
  • At udfolde dine dygtige kompetencer indenfor drift og intensivere vores arbejde med data
  • At træde ind på en skole med et humørfyldt arbejdsmiljø, højt til himlen og rum til kreative tanker
  • Et tæt og frugtbart samarbejde mellem skole og SFO og udviklingen af de gode børnemiljøer
  • Et tæt og forpligtende samarbejde med de øvrige matrikler i fællesskabet
  • At gøre en værdifuld forskel for børn, unge og deres familier

Klar på luftforandring?
Sæt kurs mod Odsherred og kom på besøg på Nykøbing Skole. Vi giver en kop kaffe og deler ud af gode svar til dine spørgsmål, inden du sender os din ansøgning. Kontakt afdelingsleder, Bettina Schou på tlf. 21 16 51 45 eller skoleleder, Trine Hjortebjærg Mortensen på tlf. 51 22 28 18 og aftal nærmere.

På vores hjemmeside https://nykoebingskole.aula.dk/ kan du læse mere om vores skole, og på skolens facebookside kan du gå på opdagelse i små og store hverdagshistorier.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Samtaler
1. samtale forventes afholdt 2. maj og 2. samtale 5. maj 2024
Der vil ifm. samtalerne blive udført test og trukket referencer
Vi gør opmærksom på at der indhentes børne- og straffeattester ved ansættelse.

Opstart
1. august 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Odsherred
Afdelingsleder
Sjælland
Ledelse
Odsherred
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Odsherred Kommune

    Centerleder til Grevinge Plejecenter

    Fuldtid

    Rolighedsvej 2, 4571 Grevinge, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Toftegårdsvej 25, 4550 Asnæs, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Gnibenvej 55, 4583 Sjællands Odde, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Gnibenvej 55, 4583 Sjællands Odde, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job