1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Vi søger en ny akademisk medarbejder til vores kliniske forskningsenhed til at varetage myndighedsanmeldelse, kontrakt- og budgetforhandlinger

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2532641
|
Indrykket for 57 dage siden
Vi kan tilbyde et arbejde i en enhed, der understøtter kliniske lægemiddelforsøg i Afdeling for Blodsygdomme. En arbejdsplads hvor vi administrativt forbereder afdelingen til at teste behandlinger til patienter med blodsygdomme.

Vi søger en kollega, som er god til tal, forhandlinger og detaljer. En person som har lyst til at anmelde forsøgsprotokoller til myndighederne og forhandle kontrakter og budgetter med vores samarbejdspartnere fra lægemiddelindustrien.

Det er ikke en forudsætning, men en klar fordel, hvis du har arbejdet med lignende opgaver tidligere. Det er derimod nødvendigt, at du har lyst til at arbejde med budgetter og er klar til forhandlinger, for at komme i mål med opgaven.

Du skal have lyst til at lære nyt og gribe de udfordringer, der vil være i jobbet.

Vi tilbyder en 30-37 timers fast stilling. Vores arbejdstid er 8 til 15:30 på hverdage, men kan tilpasses individuelt og fleksibelt. Der er også mulighed for at have en hjemmearbejdsdag om ugen.

Tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller meget gerne før.

Dine primære arbejdsopgaver vil blive at:

  • Forberede anmeldelse af forsøg til myndighederne.
  • Forhandle på vegne af KFE i forbindelse med kontraktuelle forhold og budgetter.
  • Indgå samarbejdsaftaler med interne afdelinger på Rigshospitalet.
  • Gennemarbejde og oversætte dokumenter der bruges i de kliniske studier.
  • Daglig kommunikation og samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Være aktiv i udvikling af arbejdsgange og processer i KFE.
  • Deltage i møder og konferencer.
Vi har brug for dig i KFE, hvis du:

  • Har en kandidat indenfor sundhedsvidenskab, sundhedsøkonomi eller lign.
  • Har lyst til og er god til tal og kan overskue store budgetter i Excel.
  • Har gode kommunikative evner i skrift og tale, både på dansk og engelsk.
  • Arbejder struktureret, analytisk og trives med deadlines.
  • Arbejder selvstændigt og ansvarligt, men med mulighed for sparring i teamet.
  • Er fleksibel og har lyst til at påtage sig ad-hoc opgaver, indenfor det primære arbejdsfelt.
  • Trives i en travl hverdag, har et stort engagement og en god portion humoristisk sans.
Kort fortalt om os

Klinisk Forskningsenhed (KFE) er en del af Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet. Vi er et team på omkring 45 personer, fordelt på projektsygeplejersker, bioanalytiker/laboranter, samt administrative- og akademiske medarbejdere.

I tæt samarbejde med afdelingens læger og forskere, iværksætter og gennemfører vi kliniske forsøg til patienter med bl.a. lymfekræft, myelomatose, leukæmi og blødersygdomme.

Vores overordnede opgave er at gennemføre de kliniske lægemiddelforsøg og sikre. at de høje kvalitetskrav til disse bliver efterlevet. Lægemiddelforsøgene omfatter medicinalindustri- og læge-initierede forsøg i alle faser af den kliniske udvikling.

KFE er en enhed med engagerede, ansvarsfulde og positive medarbejdere, som arbejder målrettet, selvstændigt, effektivt og med masser af godt humør. Vi vægter højt at være gode kollegaer og vi bestræber os på en kultur, hvor vi passer på hinanden.

Yderligere oplysninger om stillingen, samt stillingsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til Line Ørnbo tlf. 3545 9606, som arbejder med ovenstående eller Ledende projektsygeplejerske Jytte Kock tlf. 3545 8339.

Der henvises i øvrigt til Hæmatologisk Kliniks hjemmeside her.

Stillingen er fondslønnet. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 21. april 2024

Samtaler afholdes løbende

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-fuldmægtig
København
AC-fuldmægtig
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

    AC-fuldmægtig (barselsvikar) til VIVEs ledelsessekretariat

    Fuldtid

    Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 14 dage siden

    Deltid

    Valdemarsgade 19, 1665 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job