1. Alle Job
  2. Finans og bank
  3. København
UDLØBET

Bygningsstyrelsen

Vi søger en ny kollega med interesse for investeringer og data i Bygningsstyrelsen – er det mon dig?

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2544703
|
Indrykket for 45 dage siden
Vil du udvikle dine kompetencer inden for investeringer, finansiering, data og analyser? Og trives du i en rolle med både ansvar og frihed til at bruge dine kompetencer til at løse komplekse sager? Så er du måske vores nye kollega!


Team Porteføljeudvikling og Analyse
Som vores nye kollega vil du indgå i Team Porteføljeudvikling og Analyse, der er forankret i vores Center for Udlejning. Vores team består af 8 medarbejdere, der alle arbejder med Bygningsstyrelsens porteføljestrategi gennem udvikling af ejendomsporteføljen samt digitalisering heraf. Du kommer til at løse dine opgaver i et tæt tværfagligt samarbejde med erfarne kollegaer i teamet og i et bredt samarbejde i huset. Vi sparrer med hinanden og bruger hinandens fagligheder som en styrke.

I teamet har vi mange spændende opgaver med analyser, investeringer, finansiering og værdiansættelse (DCF-modeller mv.) relateret til fast ejendom. Herudover arbejder vi med digitalisering af forretningsgange samt tilgængeliggørelse af intern- og ekstern ejendomsdata, så det understøtter analyse- og forretningsbehov. Ansvaret for opgaverne er i høj grad uddelegeret.

Foruden varierende opgaver og et stort ansvar, så tilbyder vi dig et solidt fagligt fundament for din videre karriere. Vi er ambitiøse, således vi skaber resultater til fordel for vores kunder. Mellem de høje ambitioner er der også altid plads til uformelle snakke og grin, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med sammenhold og vidensdeling. Et arbejdsfællesskab vi rigtig gerne vil byde dig inden for i - med fokus på faglig og personlig udvikling.


Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en spændende og fagligt udfordrende stilling, hvor du får ansvar for opgaver relateret til strategisk udvikling af ejendomsporteføljen. Alt efter dit faglige udgangspunkt og interesse, kan følgende opgaver eksempelvis blive en del af din opgaveportefølje:

  • Screene og analysere investeringsmuligheder, herunder værdiansættelse og risikoanalyse – og på sigt deltage i forhandlinger om køb af ejendomme
  • Udvikle datagrundlaget til brug for analysearbejde og beslutningsoplæg
  • Udarbejde business cases i forbindelse med køb samt større investeringer i erhvervsejendomme
  • Udvikle Bygningsstyrelsens porteføljestrategi vedrørende nye investeringer med fokus på økonomi og energi
  • Analysere den eksisterende ejendomsportefølje med fokus på optimering eller udvikling af rammerne (finansiel modellering)
Vores sager er til tider meget store både økonomisk og politisk, men vi sørger naturligvis for, at du som led i din introduktion får en mentor og den nødvendige oplæring og sparring med dygtige og erfarne kollegaer.

Du kan læse mere om, hvordan vores kollega Jonas startede som studentermedhjælper i teamet og nu er fastansat hos os her.


Hvem er du?
Vi ser først og fremmest vores nye kollega være analytisk, grundig og struktureret med en nysgerrighed og lyst til at udvikle eksisterende rammer og regler. Én der formår at skabe fremdrift og bevare overblikket ved at påtage sig ansvar. Vi forventer, at du har – eller er ved at afslutte – en kandidatuddannelse i fx cand.merc., cand. polit., cand.oecon. eller lignende. Måske du har nogle få års erhvervserfaring fra et ejendomsselskab, en analyseafdeling eller en anden offentlig myndighed.
Du må meget gerne have interesse for fast ejendom og for at opnå en dybere specialisering, men det er ikke et krav.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har økonomisk-analytiske kvalifikationer
  • formår at omsætte din faglige viden til konkrete leverancer
  • formulerer dig klart i både skrift og tale – og har god dataforståelse
  • arbejder selvstændigt med dine sager under kyndig vejledning, og følger dem til dørs
  • er god til at samarbejde og arbejder løsningsorienteret med forståelse for de interne processer

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende Overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43 i København V. Du må desuden forvente rejseaktivitet i mindre omfang, da vi har ejendomme og kunder i hele landet.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.

Vi arbejder ligeledes for at skabe en inkluderende arbejdsplads, som understøtter mangfoldighed. Derfor har vi en politik for diversitet, ligestilling og inklusion (den kan du læse HER), og vi har løbende indsatser, der skal gøre vores arbejdsplads tilgængelig for alle. Bl.a. har vi etableret et refleksionsrum, som kan bruges af medarbejdere, der har brug for pause eller bøn undervejs i arbejdsdagen.


Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen? Så er du mere end velkommen til at kontakte teamleder Maria Landberg Sørensen på tlf.: 41 70 11 28 eller fuldmægtig William Tang Lærke på 41 70 11 30.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os en motiveret ansøgning, et CV og dit uddannelsesbevis senest torsdag den 4. april 2024. Vi indkalder løbende og forventer at holde samtaler i uge 15 og 16.

Du søger stillingen via linket på denne side. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvittering på, at vi har modtaget din ansøgning. Vi håber at kunne byde dig velkommen den 1. juni 2024 eller efter aftale.


Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er, og hvad vi gør, kan du gøre det HER, og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
København
Analytiker
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

    Analytiker til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Er den grønne omstilling og klimaforandringer noget der interesserer dig, og vil du bruge dine analytiske evner og løse udfordringer med energi, så har du her muligheden. Som Porteføljeanalytiker bliv... Læs mere
    Hofor A/S

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job