1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Solrød

Solrød Kommune

Vi søger en sagsbehandler og vikarer til det specialiserede voksenområde i Solrød kommune

Fuldtid

Tidsbegrænset

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

SE PÅ KORT
Solrød Kommune Rådhuset
ID: 2585309
|
Indrykket for 10 dage siden

Da en af vores unge dygtige sagsbehandlere har fået job i vores udførerenhed, søger vi en ny sagsbehandler - socialrådgiver eller socialformidler - til det specialiserede voksenområde i Solrød Kommune. Vi søger samtidigt også en 1-2 vikarer der kan træde ind i barselsvikariat. 

Vi er i en spændende udvikling og søger en kollega, som kan træde ind i vores myndighedsteam, hvor der er fokus på høj faglighed, god borger service og et godt arbejdsmiljø.

Jobbet
Vi søger dig, der har styr på paragrafferne og samtidig vægter dialogen og relationen med borgere og pårørende højtHos os mener vi det helt bogstavelig, når vi siger, at vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret. Det er derfor vigtigt, at man kan se fordelene ved, at der er kort vej og tæt samarbejde mellem beskæftigelses- og socialområdet. 

I socialteamet løser vi opgaver i samarbejde med borgere med handicap, psykiske lidelser, misbrug og sociale udfordringer. Kerneopgaven for teamet er at træffe afgørelser og visitere til indsatser i forhold til servicelovens §§82b, 85, 101, 103, 104, 107, 108, 109 og 110. 

Det er vores erfaring, at de bedste resultater opnås, når disse kombineres med sociale og sundhedsmæssige indsatser, virksomhedsrettede aktiviteter og ikke mindst tæt kontakt og håndholdte løsninger. Derfor er en af vores grundprincipper, at vores sagsstammer ikke må være større, end at der er tid til at sikre den bedste støtte til kommunens borgere. Dette i tæt makkerskab med vores udfører og andre relevante aktører.

Vores sagsbehandlere har særlige ansvarsområder og opgaver afhængigt af kompetencer og interesser fx i forbindelse med overgangen fra barn til voksen, hjerneskadeteamet, udførerområdet, psykiatrien og andre. Særligt for denne funktion vil der være borgere, der har behov for socialpædagogisk støtte, er på bosted eller på vej dertil, er på krisecenter eller på herberg o.l.

Fysisk vil du være placeret dør om dør med vores beskæftigelsesteam og du vil have en stor aktie i sager, hvor der både er bevillinger jf. LAB og SEL. Desuden skal du være nysgerrig og have lyst til at arbejde tværfagligt med andre afdelinger.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring fra socialområdet i en kommune
  • Skal have erfaring med at benytte VUM-metoden.
  • Har interesse for -  og gerne erfaring med handicap, misbrugs- og psykiatriområdet
  • Er nysgerrig på andres faglighed og din egen
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og har administrativt flair
  • Er åben, tålmodig og inddragende

Jobmiljø
Vi har høje ambitioner og er som nævnt i gang med en spændende udviklingsproces, hvor vi blandt andet kvalificerer vores arbejdsgange og indsatser til borgerne, og er aktuelt i gang med at implementere nyt fagsystem (KMD Nexus), VUM 2.0 og FFB.

Medarbejdernes trivsel og kompetencer er omdrejningspunktet for, at vi også fremadrettet kan sikre et godt arbejdsmiljø, en god service og ordentlig sagsbehandling. Du skal derfor have mod på at involvere dig i udviklingsprocessen og være med til at skabe den mest meningsfulde organisering og opgavefordeling.

Vi kan tilbyde:

  • En lille tæt medarbejdergruppe med plads til forskelligheder og højt til loftet
  • En plads i et specialiseret socialteam, som er forankret i en velfungerende afdeling på tværs af social- og beskæftigelsesområdet
  • Stor egenkompetence og gode muligheder for at få indflydelse.
  • Professionel samtalesparring og supervision både individuelt og i team
  • En nærværende og inddragende ledelse med fokus på den enkeltes trivsel 
  • Flextid, kantineordning og gode personaleforhold som f.eks. fleksibel fredag, sund arbejdsplads og muligheder for personlig udvikling

Center for Borgerservice, Job og social består af ca. 100 medarbejdere fordelt på fem afdelinger samt en stab. Vi er en dynamisk arbejdsplads med kort vej fra idé til handling og med interne samarbejdspartnere inden for umiddelbar rækkevidde. På det sociale voksenområde er vi organiseret i et velfungerende team med misbrugssagsbehandler, social- og handicapsagsbehandlere, samt faglig og juridisk koordinering og understøttelse.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til aftale med  dansk socialrådgiverforening/HK. Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelsesforhold i forbindelse med ansættelsen.

Fleksibel fredag
I Solrød Kommune prioriterer vi fleksibilitet for medarbejderne. Vi har flekstid og ”fleksibel fredag” i administrationen. ”Fleksibel fredag” betyder, at du som medarbejder fra uge til uge selv kan vælge, om du om fredagen vil arbejde hjemme, holde fleks-fri eller møde ind på arbejdspladsen. 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Sjælland
Sagsbehandler
Solrød
Socialformidler
Sjælland
Socialformidler
Solrød

Andre job der minder om dette

    Solrød Kommune Rådhuset

    Solrød Kommune

    GENOPSLAG - da vi ønsker at udvide vores ansøgerfelt og vi opnormerer igen, søger vi netop dig!

    Fuldtid

    Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du socialrådgiver eller –formidler, og vil du sammen med os styrke fokus på det gode socialfaglige håndværk med det formål at skabe positive og inddragende forandringer sammen med familierne i Solr... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
    Solrød Kommune Rådhuset

    Deltid, Fuldtid

    Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    I Solrød PPR glæder vi os meget til at tage godt imod en ny psykolog-kollega! Vi er en arbejdsplads præget af tæt samarbejde, høj faglighed, engagement, højt til loftet og en god kollegial stemning. I... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset

    Deltid

    Christians Torv 124, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Solrød Kommune Rådhuset

    Deltid

    Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Vores skønne natsygeplejerske mangler en makker og vi søger derfor en social- og sundhedshjælper i faste nattevagter. Stillingen er på 28 timer fordelt 7/7 (7 dages arbejde og 7 dage fri). Vagterne li... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
Søg efter andre job