1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Sundhedsdatastyrelsen

Vicedirektør til Sundhedsdatastyrelsen

Fuldtid

Tidsbegrænset

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2540741
|
Indrykket for 49 dage siden
Vil du som en del af Sundhedsdatastyrelsens direktion stå i spidsen for at sætte retning for digitalisering af sundhedsvæsenet? Og kan du få det bedste frem i ledere og specialister og derigennem styrke vores arbejde med it og digitalisering. Så er du den vicedirektør, vi leder efter.

Om stillingen

Du bliver del af en organisation, der har ambitioner om at sætte retningen for samarbejdet om sundheds-it og -data både i Danmark og Europa. Som ansvarlig for en række højt profilerede udviklingsprojekter på sundhedsområdet får du en central rolle og indflydelse på, hvordan digitale løsninger og fælles it-infrastruktur kan være med til at skabe sammenhæng og transformation af det danske sundhedsvæsen. Arbejdet sker i et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets parter og den øvrige del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern.

Flere af vores løsninger er samfundskritiske og anvendes mere end 1 mio. gange dagligt af både sundhedsprofessionelle og borgere. Du bliver vicedirektør for tre afdelinger med ca. 100 medarbejdere og et leverandørbudget på omkring 250 mio. kr. Vores ambition er at styrke vores it-faglige miljø og vores leverancestyring. Da området udvides, vil én af dine første opgaver være at ansætte ny afdelingschef.

Ledelsesudvikling og samarbejde er højt prioriteret både i direktionen og i vores øvrige ledelsesgrupper. Vores samarbejdsform er uformel og åben med plads til løbende dialog og sparring om ledelsesmæssige udfordringer. I direktionen fastlægger vi sammen rammerne og sætter retningen for styrelsen – også for alt det, som går på tværs af huset.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse (samfundsfaglig, sundhedsfaglig eller teknisk) og har erfaring med ledelse af ledere. Du har et godt kendskab til den offentlige sektor og er fagligt velkvalificeret inden for digitalisering og it ved, at du bl.a.:

  • Har betydelig erfaring med styring af it-leverancer via styregrupper og/eller som leveranceansvarlig
  • Har indsigt i kravene til god it- og økonomistyring i staten
  • Kan sætte retning for et godt samarbejde med eksterne leverandører og har et grundigt kendskab til arbejdsmetoder inden for it-udvikling og drift
  • Er vant til at sætte retning og præge udviklingen inden for it og digitalisering overfor eksterne samarbejdsparter i et komplekst interessentlandskab.
Som leder er du optaget af at inddrage og samarbejde med andre for at nå fælles mål og skabe resultater. Det er naturligt for dig at tage ansvar og skabe gode relationer internt og eksternt. Som vicedirektør for Sundhedsdatastyrelsen er du klar til at sætte dig for bordenden i styregrupper, lede processer og samle alle om et fælles projekt og retning. Du er eksponent for et godt samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets mange parter og er vant til at navigere i en verden med mange interessenter.

Du har både fokus på de langsigtede strategiske perspektiver og på en stabil daglig drift, der bygger på fælles gennemskuelige processer og klare aftaler.

Du kan skabe følgeskab for medarbejdere, chefer og ledere i udviklingen af en god og attraktiv arbejdsplads og er samtidig i stand til at sætte klare linjer for, hvor vi er på vej hen.

Ansættelsen

Ansættelse sker på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 (lønramme 38). Ansættelse sker på åremål i 5 år.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde godkendelsen under ansættelsen.

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om os på sundhedsdatastyrelsen.dk.

Har du spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Thomas Fredenslund på tlf. 21998082/[email protected] eller Tina Overgaard fra Genitor på 31410582/[email protected].

Vi afholder første samtaler torsdag d. 18. april og anden samtaler fredag d. 26. april. Mellem disse samtaler anvendes test.

Er du interesseret?

Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest mandag d. 8. april.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vicedirektør
København
Vicedirektør
Hovedstaden
Afdelingschef
København
Afdelingschef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Energistyrelsen

    Vicedirektør til Energistyrelsen

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Østergade 36, 1100 København K, Danmark

    Indrykket for 58 dage siden

Søg efter andre job