1. Alle Job
  2. Marketing
  3. København
UDLØBET

Udenrigsministeriet

Videojournalist og visuel formidler søges til Udenrigsministeriet

Fuldtid

Tidsbegrænset

Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2578764
|
Indrykket for 16 dage siden
Digital kommunikationsmedarbejder søges til Udenrigsministeriet

Kan du sætte digitalt tryk til Danmarks EU-formandskab i 2025 på sociale medier? Og har du stærke samarbejdsevner og god politisk forståelse?

Udenrigsministeriets Kontor for Public Diplomacy, Kommunikation og Presse (KOM) søger en digital kommunikationsmedarbejder med speciale i sociale medier til en tidsbegrænset stilling i perioden 1. august 2024 -1. marts 2026.

Baggrund

I anden halvdel af 2025 overtager Danmark EU-formandskabet. Her spiller Udenrigsministeriet en central rolle og der er behov for en solid kommunikationsindsats af høj kvalitet for at sikre, at Danmarks prioriteter står klart både i og uden for Danmark. Den opgave er forankret i Udenrigsministeriets Kontor for Public Diplomacy, Kommunikation og Presse, som blandt andet har ansvaret i Udenrigsministeriets Public Diplomacy, digitale og sociale medier, ministeriets eksterne og interne kommunikation, kampagner og krisekommunikation.

Arbejdsopgaver (Digital kommunikationsmedarbejder)

Du kommer til at blive en central del af redaktionen for udenrigsministeriets sociale medier i forbindelse med EU-Formandskabet i 2025. Vi søger en dygtig kollega, som kan arbejde selvstændigt med at skrive fængende tekster samt producere grafisk og visuelt indhold til Udenrigsministeriets Facebook, X, Linkedin, YouTube og Instagram. Du kender forskellen mellem reach og impressions, har styr på digitale værktøjer og ved, hvorfor REELS præsterer bedre end 16:9 på Instagram. Du skal kunne producere stærkt visuelt indhold, som er vedkommende og relevant for Udenrigsministeriets målgrupper og kende til de mekanismer, der sikrer vores budskaber gennemslagskraft og engagement på sociale medier. Du skal være hjemmevant i produktionen af en bred vifte af indholdstyper herunder korte videoer og være god til at omsætte komplicerede politiske sager og tiltag til lettilgængelig formidling.

Herudover skal du kunne fungere som sparringspartner og idéudvikler sammen med Udenrigsministeriets fagkontorer, og du skal være med til at rådgive organisationen i brug af sociale medier. Det er vigtigt, at du er initiativrig, har gode samarbejdsevner og er serviceminded, da du får en bred samarbejdsflade på tværs af ministeriet. Endelig skal du have forståelse for og lyst til at arbejde inden for rammerne af en politisk styret organisation.

Om dig

Det er en fordel,

  • at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne et par års arbejdserfaring inden for digital kommunikation og særligt sociale medier.
  • at du er kreativ og dygtig til at producere indhold til sociale medier på tværs af platforme, målgrupper og formater.
  • at, du er erfaren bruger af programmer til grafisk produktion og billedredigering i professionel sammenhæng f.eks. Adobe-pakken eller Canva.
  • at du har solidt kendskab til platformene (X, LinkedIn, Facebook, YouTube og Instagram), herunder løbende følger med i platformenes udvikling, og du har styr på digitale værktøjer og målgrupper.
  • at du udviser selvstændigt initiativ, er opsøgende i dit arbejde og kan sikre, at kommunikationsindsatser bliver fulgt til dørs.
  • at du har lyst til at arbejde i en travl enhed med en omskiftelig hverdag, der følger den politiske dagsorden og mediernes døgnrytme.
  • at du har specifik erfaring med politisk kommunikation på sociale medier.
  • hvis du har erfaring med tage billeder samt filme og producere video.
  • Erfaring med annoncering og kommunikationsmåling er et plus.
  • at du har gode sprogkundskaber på dansk og engelsk.


Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Lønindplacering vil svare til fuldmægtigniveau. Der tages højde for allerede tilegnede kvalifikationer. Stillingen er ikke forbundet med forflyttelsespligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Arbejdsstedet er Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K.

Tiltrædelse

1. august 2024. Der stiles mod at holde ansættelsessamtaler i uge 22.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 2. maj 2024 kl. 23.59. Stillingen søges under ”ledige stillinger” på www.um.dk. Vi skal have en målrettet og motiveret ansøgning, der også bør indeholde oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde, kvalifikationer, sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Udenrigsministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger

Eventuelle spørgsmål rettes til souschef Marie Dørup Olesen på telefon 33 92 03 01.

Spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår bedes rettet til chefkonsulent Eva Bagge Steenberg, telefon 30 22 00 52.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.



Om os

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
København
Kommunikationsmedarbejder
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Energistyrelsen

    Erfaren kommunikationsmedarbejder til vores kampagneteam

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Deltid

    København

    Indrykket for 19 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Serridslevvej 2A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være en del af Danmarks største offentlige arbejdsplads? Københavns Kommune søger kontorelever i økonomi. Hvis du vil være en del af et stærkt fagligt fællesskab, så skal du søge en kontorelevs... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job