1. Alle Job
  2. IT
  3. Aalborg
UDLØBET

TECHCOLLEGE

Vil du være med til at uddanne fremtidens bedste data-teknikere? - Genopslag

Fuldtid

Permanent

Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2546545
|
Indrykket for 42 dage siden

… Så er det dig, vi leder efter!

TECHCOLLEGE søger en dygtig IT-faglærer, der er god til at lære fra sig, og som motiveres af at skabe læring og udvikling hos unge mennesker. Det her er chancen både for erfarne faglærere og dem, der gerne vil snuse til hvordan det er at bruge sine IT kompetencer til at undervise. Stillingen er i første omgang som timelærer, det betyder at timetallet er fleksibelt men op til fuld tid. Såfremt du i stedet ønsker en fast stilling som faglærer må du gerne skrive det i ansøgningen, og vi vil se om vi kan finde en løsning på det.

Som person er du god til at skabe tillid og kontakt til unge mennesker, samtidig med at du har en naturlig autoritet, kan sætte tydelige rammer for det faglige samvær med eleverne og kan arbejde fokuseret med udvikling af deres faglige færdigheder og personlige kompetencer. Du vil gerne samarbejde med kolleger på en uddannelse, hvor I selv er med til at skabe udviklingen.


Jobprofil
Som faglærer på data- og kommunikationsuddannelsen skal du uddanne næste generations dygtigste IT-håndværkere. Du skal inspirere, dygtiggøre og løfte vores elever både fagligt og socialt. Dine arbejdsopgaver spænder derfor vidt, og du skal være med til at løse mange forskellige opgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer, herunder også planlægning, udvikling og tilrettelæggelse af både teoretisk og praktisk undervisning.

Det vigtigste er, at du elsker tanken om at give vores Data-elever læring og livsmuligheder. Du er selvfølgelig fagligt dygtig selv, men brænder også for at hjælpe og guide eleverne til at blive næste generation af fremragende IT-folk.


Din profil
Vi forventer, at du er en ægte IT-haj  – altså er fagligt velfunderet både praktisk og teoretisk.
Det betyder ikke det helt store for os præcist hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, så længe du har tilegnet dig kompetencer og har lyst til at lære dem fra dig.

Vi har generelt masser af opgaver indenfor netværk/servere/cloud osv. Derfor er det umuligt at beskrive præcist hvilke kvalifikationer du skal have. Faktisk kigger vi hellere på hvilke kvalifikationer du har og tilpasser dit program ud fra det. Ingen kan alt og vi forventer heller ikke, at du kan alt på nedenstående liste – men her er lidt inspiration til emner du måske kan undervise i:

  • Windows og Linux
  • Cloud
  • Cluster
  • Netværkssikkerhed
  • Netværk – gerne CCNA og CCNP
  • Netværksdesign
  • Serveradministration og Servere generelt
  • Det er også en fordel, hvis du har erfaring med WLAN og/eller cybersecurity

Igen. Der findes næppe et menneske som kan alt på listen. Hvis du kan noget, eller noget relateret, så hører vi gerne fra dig og tager en snak om, hvorvidt vi kan stykke noget sammen som begge parter er tilfredse med.

Herudover forventer vi, at du:

  • har respekt for vores elevers forskelligheder
  • kan påvirke andre på en positiv måde
  • har lyst til at indgå i et samskabende undervisningsmiljø og tage medansvar for at løse opgaverne
  • holder dig fagligt orienteret i fællesskab med dine kollegaer
  • er positiv af natur og ser muligheder frem for begrænsninger
  • gerne har erfaring med undervisning. Ellers så sørger vi for, at du bliver fagligt klædt på til at undervise.

Det er dig, vi søger, hvis du er klar på at blive fagligt udfordret – også af de unge – og hvis du bliver inspireret ved tanken om at uddanne og forme fremtidens bedste IT-håndværkere.


Vi tilbyder:
Som faglærer på TECHCOLLEGE bliver du en del af et undervisningsteam med kompetente og engagerede kolleger. Vi har store ambitioner for vores elever og for teamet. Vi er derfor organiseret i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi kontinuerligt interesserer os for, hvordan vi kan udvikle og forbedre vores arbejde med eleverne, så de bliver så dygtige som muligt under deres uddannelsesforløb.

Vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til at få netop dine behov for arbejdstider, ferier og vilkår i øvrigt til at gå op. Worklife balance er vigtigt for os, så du kan forvente at vi er friske på også at hjælpe dig med at få det til at gå op – uanset om du kun har enkelte timer om ugen eller er på fuld tid.

Du vil sammen med dine kollegaer have stor indflydelse på din egen dagligdag og kan derigennem skabe et spændende og kreativt job med gode muligheder for at udvikle dig personligt. Vi er en arbejdsplads, hvor vi hele tiden uddanner os både fagligt og pædagogisk, og som en moderne skole arbejder vi på at udvikle vores eget fagområde med nye og spændende aktiviteter. Vi går op i at have et sundt og konstruktivt arbejdsklima, en uformel omgangstone og godt humør i dagligdagen.


Ansættelse:
Stillingen er på op til fuld tid. Som udgangspunkt indgås en tidsbegrænset kontrakt for et bestemt timetal op til fuld tid. Såfremt du er på jagt efter en fast faglærerstilling på fuld tid må du gerne skrive det i ansøgningen, da nærværende opslag kan konverteres til en sådan.

Aflønning sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Da det er et krav, for at kunne undervise på en erhvervsskole, at man har en pædagogisk diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller tilsvarende, vil vi tilbyde uddannelsen som et led i din ansættelse, såfremt du ikke har den.


Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt senest 1 juni 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Morten Svensgaard på telefon 2526 6364

TECHCOLLEGE har en af de største data- og kommunikationsuddannelser i landet, og vores undervisningskoncept er som udgangspunkt projektorganiseret.

Vil du vide mere om uddannelsen på TECHCOLLEGE, så klik ind på vores hjemmeside:
http://www.techcollege.dk/alle-uddannelser/datatekniker-og-it-supporter/


Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 7. april 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Timelærer
Nordjylland
Timelærer
Aalborg
Faglærer
Nordjylland
Faglærer
Aalborg

Andre job der minder om dette

    AMU Nordjylland

    Faglærer med el-teknisk baggrund

    Fuldtid

    Sofievej 61, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Deltid

    Fredrik Bajers Vej 7, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    På Sporet 4, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job