Hos Æblehaven i Haarby søger vi en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i aftenvagt.
Stillingen er på 28 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. april 2024 eller efter aftale. Både før og efter er en mulighed.
Æblehaven er et registreret Eden-plejehjem. Det betyder, at vi har fokus på en hverdag på beboernes præmisser og fokus på, at vi arbejder i deres hjem. Vores udgangspunkt er beboernes ønsker for en god hverdag, hvor der er plads til forskelligheder, forskellige ønsker, rytmer og individuelle behov og spontanitet i hverdagen. Vi lever livet hele livet!
Vi lægger stor vægt på muligheden for pludselige indskydelser i hverdagen, der gør livet lidt sjovere. Vi har stort fokus på at eliminere følelsen af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed i det daglige gennem netop spontanitet, inddragelse og nære relationer.
Vi har fokus på at skabe mening i hverdagslivet for den enkelte beboer og for fællesskabet, hvor der er plads til alt det sjove. Vores motto er: "Vi lever livet hele livet."
Lige for tiden har vi kat og fugle i udendørs voliere til stor glæde og adspredelse for vores beboere.
Vi har 35 beboere fordelt i fire huse med 8-9 beboere i hvert hus. Hvert hus har sit eget særkende, der er tegnet af beboernes ønsker og behov, og hvor der er plads til nye ønsker om forandringer i hverdagsmiljøet. Vi fungerer som små familier i de enkelte huse.
Vi lægger vægt på, at hvert hus som udgangspunkt har sit eget personale, som er en naturlig del af vores sammenbragte familie i huset sammen med beboerne og deres familier.
Vi uddanner både assistent- og hjælperelever, som indimellem også er med i aftenavgt
Du bliver én ud af fem aftenvagter, og du skal fungere selvstændigt i et af husene og skabe et godt og hjemligt miljø om aftenen sammen med beboerne.
Der er en fast medarbejder i hvert af de fire huse, foruden en springer, som arbejder på tværs af de fire huse med faste og akutte opgaver. Springeren kan tilkaldes til de fire huse ved behov for hjælp.
Herudover vil du:
Vi arbejder med udgangspunkt i de personalepolitiske værdier i Assens Kommune, som derfor naturligt præger vores hverdag.
Vi lægger vægt på, at du:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes, inden ansættelsen kan fuldføres.
Vi er en røgfri kommune, hvilket betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden.
Har du spørgsmål, eller har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Birthe Badstue på tlf.: 64 74 76 94.
Ansøgningsfristen er mandag den 12. februar 2024, og vi afholder ansættelsessamtaler løbende og med de sidste den 20. februar 2024.
Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du skal være vores nye kollega!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir