1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Ringkøbing-Skjern
UDLØBET

Ringkøbing-Skjern Kommune - Familierådgivningen

Socialrådgiver til Handicapteamet i Familierådgivningen søges

Fuldtid

Permanent

Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk, Danmark

SE PÅ KORT
Administrationen Ringkøbing
ID: 2546347
|
Indrykket for 51 dage siden

Familierådgivningen i Børn og Familie, Ringkøbing-Skjern Kommune, har fået tilført to nye socialrådgiverstillinger på baggrund af Barnets Lov. En af disse nye stillinger har vi placeret i vores Handicapteam, som derfor søger en ny kollega 37 timer ugentligt.


Familierådgivningen består af fem teams, hvis målgruppe er børn og unge med særlige behov, eller hvor det må antages, at der kan være et særligt behov for støtte. De fem teams er Handicapteamet, Forebyggelsesteamet, Anbringelses- og hjemgivelsesteamet, Familieplejeteamet samt Udrednings- og Behandlingsteamet. 

Handicapteamet
Teamet består aktuelt af 8 myndighedsrådgivere, hvoraf en er administrativ sagsbehandler. 

I Handicapteamet er det primære fokus børn og unge i alderen 0 – 18 år med nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne. Ligeledes kan der være søskendesager, så der arbejdes helhedsorienteret og med et blik på hele familien.

Det socialfaglige arbejde i Handicapteamet omhandler bl.a. 

  • Konsultative indsatser efter Barnets Lov § 30
  • Støttende indsatser efter Barnets Lov § 32
  • Merudgiftsydelse efter Barnets Lov § 86
  • Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets Lov § 87
  • Ledsageordning efter Barnets Lov § 89
  • Aflastning / afløsning efter servicelovens § 84, jf. Barnets Lov § 90

Vi har i teamet mange samarbejdsflader, som udover børnene og deres familier bl.a. omfatter dagtilbud og skoler, læger, sygehuse, aflastningsinstitutioner, afdelinger i Børn og Familie, og andre.

Vi tilbyder
En varieret og udfordrende arbejdsdag, hvor tingene kan gå hurtigt, og ikke to dage er ens.

  • Et tæt arbejdsfællesskab med fagligt dygtige kollegaer, der hjælper hinanden.
  • Et socialfagligt samarbejde i teamet, med fagkonsulent og teamleder. Det betyder helt konkret, at du ikke står alene med selve sagsbehandlingsarbejdet, men vil få tæt og relevant individuel sparring.
  • Et konstruktivt og ordentligt arbejdsmiljø, hvor der er opmærksomhed på individuel trivsel, men i høj grad også samlet trivsel i teamet og tværfagligt i organisationen.
  • En høj vægtning af faglig kvalitet og udvikling, herunder jævnlige sagsgennemgange og sparringsforløb med teamleder.
  • En høj grad af indflydelse og ansvar i den daglige planlægning af sagsbehandlingen.
  • En høj faglighed med fokus på mål, metodeudvikling, etik og retssikkerhed.
  • Deltagelse i gruppesupervision.
  • Et arbejdsfællesskab med stor åbenhed og tillid til hinanden. 
  • Individuelt tilrettelagt oplæringsforløb, hvor du de første 3 måneder er tilknyttet en mentor fra teamet.
  • En aktivitetsbaseret arbejdspladsindretning, som betyder, at vi flytter os rundt imellem hinanden og arbejder i de zoner, der passer til opgaven eller aktiviteten.

 

Vi ønsker os en ny kollega, som 

  • Er uddannet socialrådgiver.
  • Har kendskab til bestemmelserne i den nye Barnets Lov, og gerne til relateret lovgivning, der har betydning for den konkrete sagsbehandling. Vi forventer dog ikke, at du er ekspert i Barnets Lov – det er vi heller ikke på nuværende tidspunkt. J 
  • Har faglig relevant erfaring i myndighedsarbejdet med børn og deres familier.
  • Har tydelige mundtlige og skriftlige kompetencer og evner at formidle informationer samt træffe velbegrundede afgørelser.
  • Har lyst til ”nørderi” i forhold til de handicapkompenserende ydelser.
  • Kan arbejde både struktureret, selvstændigt, teambaseret samt tværfagligt.
  • Kan bevare overblikket og navigere med flere bolte i luften.
  • Er i stand til at bevare roen i akutte og konfliktfyldte situationer.
  • Arbejder med respekt for lovgivning og interne retningslinjer samt med fokus på inddragelse af borger og netværk.
  • Er ordentlig, nysgerrig, engageret og omstillingsparat - selv når det går stærkt.
  • Har fokus på muligheder og ressourcer, både i det konkrete sagsarbejde og i forhold til kolleger.
  • Ved, at administrativt arbejde er en stor del af jobbet – og trives med det.
  • Har kendskab til ICS og DUBU
  • Er en omsorgsfuld kollega, der meget gerne har humor og har fokus på, at vi spiller hinanden gode.

 
Børneattest og straffeattest indhentes ved indstilling til ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Send din ansøgning elektronisk til os, så den er modtaget senest mandag den 15. april 2024.

Torsdag den 18. april udvælger ansættelsesudvalget kandidater til samtale, og indkaldelse sker herefter via mail eller telefon.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 23. april 2024 på Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til
Socialrådgiver Rie Kiel på tlf. 21340690, tillidsrepræsentant for socialrådgiverne Britt Sørensen på tlf. 21749667, teamleder for Handicapteamet Marianne Støjberg på tlf. 20912665 eller leder af Familierådgivningen Lise Friis på tlf. 21996796.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Ringkøbing-Skjern
Socialrådgiver
Midtjylland
Sundhed
Ringkøbing-Skjern
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Den Selvejende Institution Fjordbrisen

    Fjordbrisen Ringkøbing

    Fjordbrisen søger socialpædagog, SSA eller lignende

    Fuldtid

    Vellingvej 34, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fjordbrisen søger socialpædagog, SSA eller andre medarbejder med relevant uddannelse, som brænder for at arbejde med udsatte børn og unge Vi søger socialpædagoger, SSA eller andre medarbejder med en r... Læs mere
    Den Selvejende Institution Fjordbrisen

    Deltid

    6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Administrationen Ringkøbing

    Deltid

    Nørredige 28, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Er du allerede klar til at søge dette job, så send en ansøgning med det samme. Som social- og sundhedshjælper arbejder du tæt sammen med dine kollegaer, hvor I sammen tager ansvar og ejerskab for at v... Læs mere
    Administrationen Ringkøbing
    Administrationen Ringkøbing

    Deltid

    Parallelvej 100, 6960 Hvide Sande, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Leder du du efter Et spændende job med mening? Et godt studiejob til cv´et? Har du Lyst til at hjælpe andre mennesker? Sans for at yde pleje og praktisk hjælp? Et positivt livssyn og er en loyal kolle... Læs mere
    Administrationen Ringkøbing
Søg efter andre job