1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Roskilde

Region Sjælland

Afdelingslæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands universitetshospital, Roskilde

Fuldtid

Permanent

Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2584501
|
Indrykket for 16 dage siden

Afdelingslæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands universitetshospital, Roskilde

En stilling som afdelingslæge forankret i myelomatose-teamet på Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, er ledig til besættelse 1. juli 2024 eller senere efter aftale.

Om afdelingen:

Hæmatologisk Afdeling varetager både udredning, diagnostik og behandling af patienter med lymfekræft, myelomatose, leukæmier/MDS, kronisk myeloproliferative neoplasier og andre blodsygdomme.

Afdelingen er karakteriseret ved et højt fagligt niveau, et velfungerende tværfagligt samarbejde og en stærk ansvarsfølelse for regionens borgere med hæmatologisk sygdom.

Alle patienter tilknyttet afdelingen har en fast patientansvarlig læge, en rolle som vi tager meget alvorligt og som værdsættes højt. Blandt andet har afdelingen tidligere vundet ’Patienternes Pris’ på SUH, og scorede i højeste ende i LUP 2023.

Vi er en af Danmarks fem hæmatologiske centerafdelinger som i henhold til specialeplanen varetager højt specialiserede funktioner inklusive HDT med stamcellestøtte og på sigt CAR-T. Afdelingen har 28 sengepladser, stort ambulatorie, daghospital og procedurestue. Den udgøres af et myeloidt og et lymfoidt team, Klinisk Forskningsenhed samt en professor som udfører internationalt anerkendte forskningsprojekter inden for MPN og en forskningslektor med flere igangværende ph.d. forløb indenfor de lymfoide sygdomme. Der er et velfungerende samarbejde mellem lægerne i de to teams, vi underviser og vidensdeler på tværs ved morgenkonferencerne, med respektfuld anerkendelse af hinandens forskellige interesseområder. I afdelingen er vi 150 ansatte, heraf 15 vagtbærende speciallæger og 11 yngre læger. Vi har eget bagvagts- og døgndækkende forvagtslag.

Afdelingen har et stærkt uddannelsesmiljø og varetager både prægraduat uddannelse af medicinstuderende og postgraduat uddannelse af læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb inden for hæmatologi, onkologi, infektionsmedicin og dermatologi. Der er aktuelt tilknyttet 4 lektorater til afdelingen.

Der er stor forskningsaktivitet dels i form af kliniske behandlingsprotokoller, og dels i form af ph.d. forløb. Indenfor myelomatose-området er der aktuelt en øget forskningsindsats indenfor den kliniske forskning med flere protokoller for lægemiddelafprøvninger på vej.

Om stillingen:

Stillingen ønskes besat med en dedikeret og engageret speciallæge i hæmatologi med interesse for myelomatose og med brede hæmatologiske kompetencer indenfor alle de hæmatologiske fagområder. Det er en fordel at have forskningsmæssig erfaring.

Vi forventer at ansøger kan udføre klinisk arbejde på et højt niveau, træffe selvstændige beslutninger og påtage sig ansvaret som patientansvarlig læge i eget ambulatorie. I tæt samarbejde med afdelingens to andre myelomatose-læger vil du udgøre myelomatose-teamet, hvor du vil bidrage til afsnittets forskningsaktivitet ved at fungere som sub-investigator i igangværende kliniske protokoller, samt have potentiale for på sigt at kunne påtage dig rollen som principal investigator. Myelomatose-teamet er driftsmæssigt forankret i det myeloide team. Stuegangsfunktion vil primært involvere patienter med myelomatose, men vil således ofte også inkludere patienter med myeloide sygdomme.

Vi ønsker en kollega som vil bidrage til den fortsatte udvikling i vores myelomatose-team, som prioriterer det gode tværfaglige miljø, der allerede præger afdelingen, og som også kan varetage administrative funktioner. Vi er stolte af vores daglige vidensdeling, sparring med kolleger samt kliniske sidemands-undervisning af yngre læger og medicinstuderende, og ønsker en kollega som vil være en del af denne kultur.

Om ansøgningen:

Bedømmelsen vil ske på baggrund af motiveret ansøgning, curriculum vitae og ansøgers dokumenterede oplysninger om egne kompetencer indenfor hver af de 7 lægeroller. Ansøgningen sendes via link og vedlægges kopi af speciallægeautorisation.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for afdelingslæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger. Det er planen, at afdelingen flytter til Køge, når det nye sygehusbyggeri står klar til indflytning inden for en årrække, vi kender endnu ikke den endelige dato.

Vagt

Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse og den ansatte indgår i weekend- og helligdagsstuegang.

Udetjeneste

Stillingen er på nuværende tidspunkt ikke forbundet med udetjeneste, men afdelingen har satellit-funktion på Nakskov Sygehus, hvorfor ansøger skal være indforstået med at deltage heri som led i ansættelsen.

Yderligere oplysninger

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Sif Gudbrandsdottir, Hæmatologisk Afdeling, 47324578, [email protected]

Ansøgningsfrist 12. maj 2024

Samtaler forventes afholdt i uge 21 eller 22

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Sjælland
Afdelingslæge
Roskilde
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Afdelingslæge til Neuroradiologisk funktion ved Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

    Fuldtid

    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Sygehusvej 25, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job