1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
UDLØBET

NORD ADVERTISING A/S

Afdelingsleder med fokus på projektstyring og ressourceplanlægning

Fuldtid

Permanent

Skanderborgvej 232, 8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
Nord Advertising A/S
ID: 2540900
|
Indrykket for 47 dage siden

Har du erfaring med personaleledelse og fokus på at skabe samt understøtte et positivt og produktivt arbejdsmiljø? Er du en forretningsorienteret lederprofil med vægt på økonomiske resultater og erfaring inden for projektstyring, koordinering og tilhørende ressourceplanlægning? Ønsker du at blive en del af "nord" – et full-service mediebureau i vækst?

Så kunne du være vores kommende Afdelingsleder med fokus på projektstyring og ressourceplanlægning!

Om jobbet

Da vores nuværende Afdelingsleder, efter ca. 20 år i virksomheden, har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en Afdelingsleder til at varetage ansvaret for ca. 15 medarbejdere, hvoraf de 10 er interne medarbejdere, og hertil kommer fast tilknyttede freelancere og studentermedhjælpere. Dine medarbejderes profiler favner bredt lige fra grafikere, tekstforfattere samt specialister inden for online markedsføring, hvorfor vi ikke forventer, at du har faglig indsigt i alle områder.

Som vores nye Afdelingsleder vil du få reference til vores Salgschef (Niels Harkjær), som har været i virksomheden i ca. 1 år. Vi er på en rejse med en lang række optimeringer i måden vi arbejder på, og det er derfor essentielt, at du ser positivt på forandringer og optimeringer – samt, at du sammen med en sund skepsis ser mulighederne frem for udfordringerne.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at:

  • Styre og koordinere ressourcer på en lang række projekter (200+ om året), typisk bestående af udarbejdelse af trykte magasiner samt kampagner for digitale kunder (se eksempler på projekter her: www.nordnord.dk/referencer).
  • Skabe, udvikle og drifte overblik og gennemsigtighed på vores projekter samt vores digitale kunder, med fokus på at sikre profitabilitet for virksomheden og optimal værdi for kunden.
  • Lede og udvikle dine medarbejdere.
  • Vedligeholde netværk af freelancere, så vi f.eks. sikrer bedst mulig support i peak perioder og på udvalgte projekter.

Om dig

Det er et krav, at du

  • Har erfaring som personaleleder af funktionæransatte.
  • Er forretningsorienteret og har fokus på produktivitet samt profitabilitet i dit daglige arbejde.
  • Er analytisk anlagt, og har fokus på at inddrage data i din måde at arbejde på.
  • Har erfaring med effektive programmer/værktøjer til ressourceplanlægning til projekter (gerne inden for markedsføringsverdenen, men dette er ikke et krav)

Vi ser det som en fordel, hvis du

  • Har kendskab til online og offline markedsføring.
  • Har erfaring fra en lignende rolle i et mediebureau.
  • Har erfaring som projektleder i et mediebureau.
  • Har kendskab til, eller erfaring med, at indkøre kunstig intelligens (AI) og eventuelt automatisering med fokus på optimeringer og mere effektive arbejdsgange.

Som person er du:

  • Struktureret og holder overblik.
  • Inkluderende i din lederstil og i dit samarbejde på tværs af afdelinger.
  • En medspiller, som forstår vigtigheden af den åbne dialog og feedback som et værktøj til at blive bedre.
  • Ansvarlig og motiveret af at have mange opgaver i gang på samme tid.
  • Målrettet og motiveres af at nå din afdelings samlede målsætninger.

Da din afdelings leverancer er afhængige af andre afdelinger, f.eks. overholdelse af salgsdeadline, overlevering af indhold til annoncer i magasiner mv., er dine samarbejds- og koordineringsevner vigtige. 

Dine fremtidige kolleger og medarbejdere kommer med vidt forskellig baggrund, og vi sætter pris på diversitet på vores arbejdsplads, da vi tror på, at det gør os bedre som virksomhed!

Det vi tilbyder

Hos nord prioriterer vi en flad organisationsstruktur, hvor der er kort afstand mellem medarbejder og direktør, hvilket bidrager til vores arbejdskultur.

Derudover tilbyder vi:

  • løn efter kvalifikationer
  • pensionsordning og sundhedsforsikring
  • et struktureret introduktionsforløb (onboarding) i din første tid hos os – med fokus på at lære virksomheden, vores produkter og dine kolleger at kende
  • et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og udvikling
  • (frivillig) motion i arbejdstiden (2 x 30 minutter om ugen – mandag og onsdag)

Om os

nord er et full-service mediebureau, som assisterer virksomheder med online og offline markedsføring. Siden 2002 har vi udarbejdet materiale for næsten 8.000 kunder. I 2017 startede vi et online mediebureau, Nord Digital, og tilsammen har vi i dag ca. 50 medarbejdere. Dermed er vi et mediebureau, der besidder ekspertviden og kan dække markedsføringsbehov inden for både offline- og onlinemedier. I 2020, i forbindelse med vores 20-års jubilæum, slog vi nord advertising og Nord Digital sammen - til virksomheden ”nord”, som dermed favner både online og offline markedsføring for erhvervskunder.

Vores vision er:

”Gennem relationer vil vi være den  
foretrukne samarbejdspartner inden for  
segmenteret online og offline markedsføring” 

Du kan læse mere om oswww.nordnord.dk.

...og det praktiske

  • Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat.
  • Arbejdsstedet er Skanderborgvej 232, 8260 Viby J.
  • Du ansøger via knappen "Send ansøgning" / ”Apply” (grundet GDPR accepteres ansøgninger ikke på mail).
  • Rekrutteringen håndteres af HRConnect. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Torben Østergaard ([email protected] eller +45 2876 5083).


Se mere på vores ansøgersite: https://hrconnect.ofir.com

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Aarhus
Projektleder
Midtjylland
Afdelingsleder
Aarhus
Afdelingsleder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

    Funktionsleder til indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet

    Fuldtid

    Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Kirkevænget 336, 8310 Tranbjerg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Kan du udføre energistyring på vores hospital samt understøtte energieffektiv udvikling og drift? - så er det dig, vi søger! Vi ønsker at begrænse vores energiforbrug på Aarhus Universitetshospital. S... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Agerøvej 7, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job