1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Solrød
UDLØBET

Solrød Kommune

BI-konsulent til udvikling af ledelsesinformation

Fuldtid

Permanent

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

SE PÅ KORT
Solrød Kommune Rådhuset
ID: 2536336
|
Indrykket for 53 dage siden

Er du analytisk stærk og brænder du for datadrevet udvikling? Motiveres du af et ambitiøst fagligt miljø, hvor du har indflydelse og ansvar for løsningerne? Og er du personen, der kan videreudvikle vores arbejde med ledelsesinformation? Så er du forhåbentlig vores nye datastærke BI-konsulent.

Vi har implementeret KMD's ledelsesinformation og har været i gang de sidste ca. 5 år. Vi mangler en datastærk BI-konsulent, der kan fortsætte det arbejde. Vi arbejder med Business Intelligence for hele kommunen på tværs af fagområder. Vi har en samlet BI-løsning, hvor vi har data fra mange af kommunens fagområder - dels via egne fagsystemer og dels via det fælleskommunale FLIS-projekt. Vi ønsker at få alle disse data bragt i spil og understøtte alle ledelseslag i kommunen. Du vil sammen med en BI-kollega være projektansvarlige for den samlede BI-løsning, og du vil typisk skulle samarbejde med de øvrige konsulenter i Center for Økonomi og Indkøb samt ledere og fagpersoner på de områder, hvor der skal udvikles ledelsesinformation. 

Om dig

Vi forestiller os, at du kan sige ja til, at du:

  • Har indsigt i og forståelse for opbygning af ledelsesinformation, herunder den tekniske side med opbygning af rapporter, vedligeholdelse og distribution af disse. Vi bruger SAP Business Object / KMD Insight, men kendskab til SQL og powerpivot er også en fordel.
  • Kan arbejde selvstændigt, har gode samarbejdsevner og evnen til at komme i mål med opgaverne.
  • Kan gå i helikopterperspektiv og sætte dig ind i fagområdernes styringsbehov og dermed deres behov for af data.
  • Har en god organisatorisk forståelse og kan koordinere og kommunikere klart og effektivt.
  • Er systematisk og kan jonglere flere opgaver ad gangen.
  • Har gode analytiske evner og blik for muligheder.
  • Har erfaring med udvikling og implementering af ledelsesinformationssystemer og projektledelse.

Vi lægger vægt på, at du kommer med en solidt og relevant faglig ballast i forhold til databaserede analyser og styring af offentlige institutioner. Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, god teoretisk metode- og dataforståelse, erfaring med datamodeller, programmering og IT samt interesse i offentlig styring.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikling og vedligeholdelse af ledelsesinformation, herunder KMD Insight, FLIS og Excel.
  • Skabe sammenhænge på tværs af data, fagområder og ledelseslag.
  • Udarbejdelse, præsentation og forankring af ledelsesinformation.
  • Udbredelse af ledelsesinformation til nye fagområder.
  • Kvalitetssikring og validering af data.

Vi tilbyder

Stillingen er placeret i Center for Økonomi og Indkøb, som er Solrød Kommunes centrale økonomifunktion, der i forhold til økonomiske forhold understøtter kommunens ledelse, dvs. byråd, direktion, chefgruppe og de decentrale ledere i både den daglige og den strategiske styring af kommunen. Du får arbejdsplads på rådhuset, som ligger tæt på Solrød Strand Station og Køgebugt-motorvejen. Vi arbejder i et åbent kontorlandskab, hvor vi sidder 16 kollegaer sammen. Vi har en flad organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling. Du vil opleve en god og uformel tone på alle niveauer med plads til nye idéer og det konstruktive med- og modspil. Du bliver del af et fællesskab, som er præget af et godt kollegaskab og høj trivsel. Du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, og vi arbejder med frihed under ansvar. Som projektansvarlig vil du have rige muligheder for selv at definere jobbet. I Solrød kommune prioriterer vi fleksibilitet for medarbejderne. Vi har flekstid og Fleksibel Fredag i administrationen. Fleksibel Fredag betyder, at du som medarbejder fra uge til uge selv kan vælge, om du om fredagen vil arbejde hjemme, holde fleksfri eller arbejde på arbejdspladsen.

Overenskomst

Stillingen er indplaceret på basislønforløbet i overenskomst for akademikere i kommuner. Den erfarne kandidat vil evt. kunne tilbydes indplacering som specialkonsulent. Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til centerchef Tina Krøis Kjærsgaard på tlf. 56182254 eller mobilnr. 61689622.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest den 3. april 2024, kl. 10. Første samtale afholdes 11. april 2024. Anden samtale afholdes den 19. april 2024. Som led i rekrutteringsforløbet indhentes der telefonisk reference efter nærmere aftale med ansøgeren mellem første og anden samtale.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Sjælland
Konsulent
Solrød
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Solrød

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Solrød Kommune Rådhuset
    Nyt job

    Solrød Kommune

    Genopslag: AC generalist med interesse for børn og ungeområdet

    Fuldtid

    Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket i dag

    Center for Børn og Familier, Solrød Kommune søger en skarp og initiativrig akademisk konsulent. Dine arbejdsopgaver vil være mangeartede, men du forventes først og fremmest at skulle bistå med drift- ... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
    Solrød Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Har du lyst til at arbejde i en politisk styret organisation? Og vil du være med til at gøre en forskel for de mennesker, der er ledige eller er udfordret af en funktionsnedsættelse, så de kan få et t... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Rådhusholmen 10, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job