1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Frederiksberg Hospital

Bioanalytikerunderviser til Klinisk Biokemisk Afdeling

Fuldtid

Permanent

Nielsine Nielsens Vej 4, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2550425
|
Indrykket for 39 dage siden
Er du en erfaren bioanalytiker, og kan du lide at undervise? Brænder du samtidig for at udvikle og anvende din teoretiske og praktiske viden?

Så har vi netop jobbet til dig som bioanalytikerunderviser.

Om jobbet:

Hvert år afvikler ca. 70 bioanalytikerstuderende deres praktikforløb hos Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. I KBA søger vi derfor lige nu en erfaren bioanalytiker til en vagtfri stilling, der har lyst til at klæde de kommende bioanalytikere rigtig godt på gennem deres praktikforløb.

Du vil blive en del af et dynamisk og innovativt miljø, hvor du vil spille en vigtig rolle i forhold til at bidrage til udviklingen af fremtidens bioanalytikere og undervisningsområdet i afdelingen. Derudover vil du være med til at gøre en forskel for det biokemiske speciale og for patienterne gennem vedledning til de studerendes projekter.

Dine ansvarsområder vil være:

  • At planlægge og afvikle de kliniske undervisningsforløb for afdelingens bioanalytikerstuderende
  • At varetage den teoretiske og praktiske undervisning af vores bioanalytikerstuderende i henhold til studieordning og studieplaner
  • Vejledning og eksamination ved bioanalytikerstuderendes eksaminer
  • At koordinere samarbejdet mellem det kliniske uddannelsessted og Københavns Professionshøjskole (KP)
  • At udvikle undervisningsområdet på KBA Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Afhængig af dine kompetencer er der mulighed for at få yderlige arbejdsområder på afdelingen.
Dine kvalifikationer:

Vi søger en udadvendt og initiativrig kollega med følgende kvalifikationer:

  • Du har flere års erfaring fra klinisk biokemi eller lignende speciale, gerne som autoriseret bioanalytiker suppleret med et diplom, master o.l. eller er indstillet på at tage en
  • Du har lyst til at arbejde med mennesker og undervise
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du har lyst til at klæde de studerende godt på og være med til at vække/styrke deres interesse for biokemien
  • Du er opsøgende efter ny viden og holder dig ajour fagligt
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret med flere opgaver samtidig
Derfor skal du være hos os:

Du bliver en del af en afdeling med høje ambitioner i forhold til faglig kvalitet, forskning og samarbejde med resten af hospitalet. Vi har en uformel omgangstone, og du vil få en masse søde kollegaer, som alle hjælper til, at vi sammen når vores mål.

Vi tilbyder desuden:

  • Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du kan præge din egen arbejdsdag
  • Kvalificeret oplæring i de faglige områder du evt. ikke har kompetencer i
  • En arbejdsplads med nye faciliteter og moderne apparatur
Om vores afdeling:

I Klinisk Biokemisk Afdeling er vi ca. 140 ansatte, hvoraf ca. 80 er bioanalytikere. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, som alle er klar til at tage godt imod en ny kollega.

Afdelingen yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler, og vi afgiver godt 10,5 millioner analysesvar årligt. Vi driver lægevidenskabelig forskning på højt internationalt niveau og har til afdelingen et veludstyret forskningslaboratorium samt dyrestald. Vi varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi og farmakologi.

Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk/kba og se vores mange aktiviteter på https://www.linkedin.com/company/klinisk-biokemisk-afdeling-bispebjerg-og-frederiksberg-hospital/

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, medmindre andet aftales, og er vagtfri. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Shirwa Adan på telefonnummer 24 27 41 11, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen.

Starttid er efter aftale og der indkaldes til samtale løbende.
Ansøgning sendes via knappen "Send ansøgning".

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bioanalytiker
København
Bioanalytiker
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Bioanalytiker/laborant til Børneonkologisk Laboratorium, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Nielsine Nielsens Vej 4, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Nielsine Nielsens Vej 4, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job