1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Herning

Skatteforvaltningen, Herning

Business Intelligence analytiker – med fokus på statistiske analyser af HR-data

Fuldtid

Permanent

Brændgårdvej 10, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2580130
|
Indrykket for 16 dage siden
Ønsker du at arbejde med dataanalyse og BI i en HR-afdeling? Kan du skabe ny viden gennem statistiske analyser, som kan understøtte Skatteministeriets koncern i at arbejde strategisk med HR-data? Så er dette job i Administrations- og Servicestyrelsen i Herning måske lige et for dig.

Dine arbejdsopgaver
Vi er i fuld gang med at opruste vores analytiske kompetencer, hvor der er fokus på statistiske analyser af HR-data, og du vil blive en del af denne rejse. Din primære opgave bliver at udarbejde statistiske analyser af HR-data, som skaber indsigt og værdi for vores samarbejdspartnere i Skatteministeriets koncern. Du vil samtidig skulle bidrage med at omsætte komplekse analyser på en lettilgængelig måde.

Analyserne foretages på tværs af forskellige datakilder. Du vil fx komme til at arbejde med statistiske analyser, som sammenstiller data på tværs af vores forskellige spørgeskemaundersøgelser om ansattes oplevelser i rekrutterings-, onboarding- og fratrædelsesperioden. Derudover sammenstilles data med fx personaleomsætning, sygefravær mv.

Jobbet indebærer dataanalyse og rapportering i bred forstand og rummer stort set alle facetter af datahåndtering, modellering og analyse. Det er vigtigt, at du har erfaring med dette.

Holistisk tilgang til dataunderstøttelse af forretningen
Vi søger dig, som har en stærk passion og forståelse for dataanalyse, og som brænder for at understøtte koncernen med strategisk anvendelse af HR-data. Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for enten samfundsvidenskab eller naturvidenskabelige uddannelser inden for fx data science, matematik eller lignende. Det vigtigste er, at du har gode analytiske, statistiske og metodiske færdigheder.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med:

  • principperne bag statistiske analyser, datahåndtering og datamodellering
  • Python eller lignende statistikværktøjer
  • Microsoft Power BI, eller lignende rapportværktøjer
  • værdien af datadrevne beslutninger
  • at sætte dig ind i slutbrugerens situation for at skabe den bedst mulige analyse
  • at indgå i projektorganiserede samarbejder på tværs af fagligheder.
Vi har i kontoret en "makkerordning", som betyder at vi sørger for en grundig introduktion og oplæring, så du får de bedste betingelser for en god start.

HR Business Intelligence – dit nye kontor
I HR Business Intelligence leverer vi HR-rapporter og analyser, som danner grundlaget for datainformerede beslutninger på tværs af koncernen, og vi understøtter styrelserne i strategisk anvendelse af HR-data.

Du bliver en del af et ambitiøst arbejdsmiljø med kollegaer, der har mange forskellige faglige baggrunde, og hvor faglig sparring på tværs er i højsæde. Du skal derfor også have lyst til at indgå i et fagligt fællesskab og i et samarbejde med resten af enheden.

Arbejdsmiljø præget af samarbejde og udvikling
Du kan se frem til at blive en del af et engageret og tillidsbaseret arbejdsmiljø præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes, og hvor der er plads til videreudvikling. Derudover er der i kontoret et rigtig godt socialt miljø, hvilket vi vægter højt. Arbejdsmiljøet er også præget af gode fleksible arbejdsvilkår. Desuden tilbyder vi en alsidig hverdag, hvor dine arbejdsopgaver påvirkes af forretningens nuværende behov og efterspørgsler.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 13. maj 2024 kl. 12.00. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Annemette Marie Eskildsen på telefon 7237 8739 eller konsulent Morten la Cour Houbak på telefon 7237 6119.

Der kan indgå en logisk test, personanalyse og case i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Forventet tiltrædelsesdato er 1. august 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
Midtjylland
Analytiker
Herning
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Herning

Andre job der minder om dette

    VIA University College

    Administrativ medarbejder til VIAs kreative uddannelser søges

    Fuldtid

    Birk Centerpark 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Brændgårdvej 10, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job