1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse

Kommunale Ejendomme

Centerchef for Kommunale Ejendomme

Fuldtid

Permanent

Caspar Brands Plads 6, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2580062
|
Indrykket for 18 dage siden
Centerchef, der er lige så god til mennesker som til ejendomme
Det kan lyde paradoksalt, når det er Kommunale Ejendomme, vi snakker om, men det er i mødet med mennesker, at du er med til at sikre det gode samspil i den kommunale organisation, og som skal fastholdes og videreudvikles. ”Du skal være god til at kratte dig ind på andre mennesker” (citat afdelingsleder).

Ejendomsområdet i Slagelse Kommune har været centraliseret i en lang årrække, og du bliver en del af en kommune, der er på vej fremad med stormskridt. Byrådet har skabt et godt samarbejde på tværs af traditionelle opdelinger i ”højre og venstre” med det udtalte mål at lave langtidsholdbare politiske aftaler. Der er også kommet styr på økonomien, så der kan tænkes langsigtet. Dertil er den administrative organisation i 2023 blevet reorganiseret i en mere traditionel centermodel med en tværgående direktion for at strukturere og understøtte samarbejdet på tværs af organisationen bedst muligt.

Du får chefansvaret for et bredspektret center, der går fra ejendomsstrategi, byggeri- og anlæg til færgedrift, materielgård, kantiner, ejendomme og til direktørområdets fællesstab. Du kommer til at møde fagligt stærke afdelingsledere og medarbejdere, der både er glade for hinanden og for kollegerne i nabocentret. Alle sidder i samme hus på Dahlsvej 3 i Korsør, så adgangen til faglig og ledelsesmæssig sparring er nem. Dine fem afdelingsledere ønsker (mere) struktur og form på det løbende ledelsessamarbejde, og de har også lyst til at tale om ledelsesudvikling og ansvarsdeling mellem chef og afdelingsleder. Du skal derfor være god til – og får også muligheden for – at være ”leder-leder”. Har du også mere end et gran humor, gør det ikke noget.

Udover at være god til mennesker er du en dygtig leder, der har den ledelsesmæssige værktøjskasse i orden – og gerne erfaring med at lede andre ledere. Du er også god til at lede ærligt opad. At sige til, når du er enig, eller når du mener, at der skal hejses et flag til organisationens bedste. Det er en fordel at have et kendskab til ejendoms, teknik- og miljøområdet, så du forstår, hvilket mindset der præger den del af organisationen. Men det er også en fordel at have kendskab til, hvordan en kommune er skruet sammen generelt – for du kommer til at møde mange forskellige dele af den kommunale organisation, hvor kurs, koordinering og commitment er omdrejningspunktet i koncernen Slagelse Kommune. Du har en sikker hånd, når det kommer til at danne dig et økonomioverblik, og du har politisk flair. Endelig har du kunde- og serviceforståelse. Det er dét, Kommunale Ejendomme lever af, og som du har et naturligt anlæg for at forstå.

Der er rigtig gode og realistiske muligheder for at lykkes i stillingen, der virkelig kan give den ambitiøse chef en mulighed for at vise sit værd. Ikke fordi der er brug for revolutioner, men fordi der er brug for ledelse, ”styr på” basis og konsolidering.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstvilkår. Lønnen fastsættes i forhold til relevante kompetencer med et forventet lønniveau på cirka 940.000 kr. årligt. Dertil kommer pension.

Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos direktør Jesper Schlüter, tlf. 5154 8179.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil

Ansøgning:
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 15. maj 2024 kl. 8.30.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Centerchef
Slagelse
Centerchef
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    KINGS AND QUEENS ApS

    Bestyrer til vor drengeafdeling i Slagelse

    Fuldtid

    Nytorv 11B, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Holbækvej 11, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Algade 29, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Byskov Alle 37, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job