1. Alle Job
  2. Industri
  3. Slagelse

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Leder til Fremdrivningsværkstedet i Korsør

Fuldtid

Permanent

Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2585404
|
Indrykket for 12 dage siden
Brænder du for ledelse og har du et godt kendskab til fremdrivningssystemer, herunder højtydende dieselmotorer?
Er du engageret og kvalitetsbevidst og sætter faglighed i højsædet? – Så er det dig vi søger!



Om os

Vedligeholdelsesområde Korsør er en del af den maritime organisation i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT). Fremdrivningsværkstedet er hjemmehørende i Korsør med en tilhørende filial i Frederikshavn.

Opgaverne består primært af reparation, vedligeholdelse og eftersyn af hoved- og hjælpemotorer, gear og propeller, styrings- og overvågningssystemer (Lyngsø og Rockwell) samt påhængsmotorer til gummibåde.

Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø i en højt kvalificeret og erfaren medarbejderstab med en god og uformel omgangstone. Vi lægger stor vægt på, at du tilfører en positiv energi, værdsætter ordentlighed og bidrager med godt humør.

På arbejdspladsen praktiserer vi en høj grad af frihed under ansvar, hvilket vi forventer, du vil honorere.

Om stillingen

Som leder af Fremdrivningsværkstedet i Korsør vil du skulle lede og fordele arbejdsopgaverne samt bidrage til det tværgående samarbejde med filialværkstedet i Frederikshavn. Du vil i samarbejde med værkstedslederen i Frederikshavn være ansvarlig for, at værkstedernes ressourcer til enhver tid anvendes hensigtsmæssigt.

Der er flere spændende funktioner, som gør din hverdag afvekslende og spændende.

Eksempelvis skal du forestå planlægning og udførelse af værkstedets opgaver, til tider i samarbejde med øvrige FVT-værksteder og/eller eksterne firmaer og ofte med forsvarets øvrige myndigheder/styrelser.

Du bliver ansvarlig for den faglige udvikling på værkstedet, blandt andet ved afholdelse af udviklingssamtaler med underlagt personel. Afholdelse af lønsamtaler og sygesamtaler er også en del af opgaveporteføljen.

Som en del af planlægningsvirket skal du bidrage til kalkulationer af værkstedets arbejdsopgaver, således de udføres i et helhedsorienteret perspektiv og med økonomisk bevidsthed for øje.

Du vil virke som fagmester på området og vil overfor kunder og brugere bringe din erfaring og kendskab med fremdrivningssystemer i spil.

Om dig

Vi forestiller os, at du er maskinmester, eller har et svendebrev inden for mekanikerfagene. Du har suppleret din uddannelsesbaggrund med en akademiuddannelse i ledelse. Har du kun dele heraf eller mangler du hele akademiuddannelsen, kan du ansættes på betingelse af, at du gennemfører denne på en uddannelsesaftale.

Du har kendskab til fremdrivningssystemer, gerne fra sejlende tjeneste i søværnet eller civilt rederi.

Du er fortrolig og erfaren med brug af IT-systemer og gerne rutineret bruger af SAP.

Du har en anerkendende tilgang til ledelse, hvor du medvirker til at medarbejdernes uddannelse og kompetencer bruges konstruktivt til at holde et højt fagligt niveau samtidig med, at du besidder evnen til at få din vilje igennem, når dette kræves.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i dit daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet i rette tid og mængde.

Du er omstillingsparat, udadvendt, proaktiv og har gode samarbejdsevner med respekt for kollegaers forskelligheder.

Du har gode kommunikative evner på dansk og engelsk i såvel skrift som tale.

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort til kat. B.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes som overværkmester i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Vedligeholdelsesområde Korsør, Orlogskaptajn Mads Seidler på telefon 7282 2501.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 8. maj 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Slagelse
Leder
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    TARGET Headhunting ApS

    QHSE MANAGER - BRANDSIKRING & SPRINKLERANLÆG

    Fuldtid

    Holbækvej 11, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Nytorv 11B, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Caspar Brands Plads 6, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Deltid

    Algade 29, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Byskov Alle 37, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Slagelse
Leder
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland