1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Chefsygeplejerske søges til Afdeling for Karkirurgi, en del af det fælles Hjertecenter på Rigshospitalet. Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2024 eller efter aftale Vores chefsygeplejerske for karkirurgisk afdeling går på pension og spørgsmålet er -

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2557146
|
Indrykket for 34 dage siden
Vores chefsygeplejerske for karkirurgisk afdeling går på pension og spørgsmålet er - Skal du være vores nye kollega?

Hjertecentret er landets største center inden for højt specialiseret behandling og pleje af patienter med alle former for hjerte-, kar-, lunge- og infektionssygdomme. Centrets mål er til stadighed at være den faglige reference, en imødekommende samarbejdspartner, og det foretrukne behandlingssted for patienter med behov for specialiseret behandling og pleje af hjerte-, kar-, lunge- og infektionssygdomme.

Centret er organiseret i fem afdelinger: Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi, Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Afdeling for Hjertesygdomme, Afdeling for Karkirurgi og Afdeling for Infektionssygdomme. Hver afdeling ledes af en afdelingsledelse bestående af en cheflæge og en chefsygeplejerske.

Hjertecentret arbejder som en del af Rigshospitalets vision og et ambitiøst strategiarbejde i centrets afdelinger, frem mod en arbejdsplads, hvor medarbejderne gennem en frisættelsesdagsorden, når deres fulde potentiale og tager medansvar for at hospitalet er til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen.

Om Afdeling for Karkirurgi

Afdeling for Karkirurgi har som Region Hovedstadens eneste indenfor specialet et særligt ansvar for at varetage behandling og pleje på et højt fagligt niveau indenfor det karkirurgiske område. Vi er en akutkirurgisk afdeling, som modtager patienter fra Region Hovedstaden, Grønland og Færøerne hele døgnet, og som har landsdelsfunktion på enkelte områder.

Vi har en stadig opmærksomhed på betydningen af det tværfaglige samarbejde med gensidig respekt for alle fagligheder og funktioner. Et grundlag som samarbejdet med andre afdelinger, både internt og nationalt, hviler på i det fælles ansvar vi har for patientgruppen. Præ- og postgraduat uddannelse og kompetenceudvikling er derfor integreret og væsentlig i såvel det daglige som i afdelingens strategiske arbejde. På flere områder har vi udviklet både mono- og tværfaglige kompetencer og varetager forebyggelse, undersøgelser, konsultationer og behandling i teams på tværs af afsnit og fagligheder. Som strategisk indsats arbejder vi i øjeblikket med Fælles beslutningstagning, Psykologisk tryghed og Innovation.

I afdelingen er vi meget optaget af hverdagslivet for de patienter, som kommer vores vej forbi, og vi har et stærkt udviklings- og forskningsmæssigt fokus i oplevelsen af at være menneske og familie, der bliver ramt af alvorlig sygdom.

afdelingen består af to sengeafsnit organiseret som én fælles enhed med indlagte patienter, dagkirurgiske patienter og et ambulatorium med tæt samarbejde om det dagkirurgiske afsnit. Derudover er der en fælles operationsgang, hvor opgaven omkring patienterne løses i tæt samarbejde med Afdelingen for Kræft og Organsygdomme. Afdelingen har desuden udefunktion på Gentofte Hospital, primært med behandling af patienter med åreknuder. I alt 32 senge på Rigshospitalet og ca. 57.300 ambulante besøg fordelt på de to matrikler.

Om stillingen
Chefsygeplejersken udgør sammen med cheflægen afdelingsledelsen, som er ansvarlig for kvaliteten i patientbehandling og pleje, forskning, uddannelse og udvikling, optimal drift og økonomi i afdelingen samt overholdelse af relevante patientrettigheder. Til at løfte opgaven sammen med afdelingsledelsen er der 3 teamledelser, ledere af forskningsenheden og en ledende lægesekretær, der referer direkte til afdelingsledelsen. Aktuelt arbejdes med udvikling af teamledelsesstrukturen og organisering. I direkte reference til chefsygeplejersken er der 3 oversygeplejersker, 2 kliniske sygeplejespecialister, 1 ph.d. stud/post doc. med sygeplejefaglig baggrund som pt. er ledig, 1 klinisk underviser, 1 ledende lægesekretær samt 125 medarbejdere.

Chefsygeplejersken har sammen med cheflægen en væsentlig opgave i at understøtte og videreudvikle det tætte samarbejde på tværs af afdelingerne i centret og med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.

Chefsygeplejersken har et særligt ansvar for rekruttering, udvikling, uddannelse og forskning i relation til den særlige sygepleje, der knytter sig til patientgrupperne. I stillingen vil du sammen med cheflægen have et tæt ledelsessamarbejde med afdelingsledelsen for operationsgangen i Center for Kræft og Organsygdomme.

Sygeplejen er forankret i et samarbejde på tværs af centrets afdelinger. Der arbejdes med kompetenceudvikling, præ- og postgraduat uddannelse, kliniske problemstillinger samt forskning og udvikling på tværs af afdelingerne i et stærkt sygeplejefagligt fællesskab. Som chefsygeplejerske har du, sammen med de øvrige chefsygeplejersker, en særlig rolle i at stimulere dette samarbejde. Det understøttes af såvel ledelses- som faglige udviklingsmøder.

Profil og uddannelsesmæssige krav

Personligt evner du at være:

  • faciliterende, medinddragende, nærværende og empatisk i dialog med medarbejdere, patienter og pårørende, ledelsesgruppen og samarbejdspartnere.
  • fokuseret på faglig og ledelsesmæssig udvikling og sparring – både for ledelsen og for de mange talentfulde medarbejdere i afdelingen. Du har mod til at delegere og ønsker at indgå i arbejdet frem mod en med en mere frisættende ledelsesstil jævnfør Rigshospitalets vision.
  • stærk til at kommunikere og sikre højt informationsniveau og faglig dialog som udgangspunkt for udvikling og trivsel.
  • i stand til at kunne balancere hensigtsmæssigt mellem den daglige drift, uddannelse og forskning på en sådan måde, at centret kan nå de mål, der sættes.
  • struktureret og initiativrig og forstår at sikre drift, kvalitet, arbejdsmiljø, klar retning og fokus på muligheder og løsninger.
  • i stand til, i samarbejde med cheflægen, at sikre, at afdelingen indgår i tæt konstruktivt tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger og specialer, nationalt og internationalt.
  • kompetent til at lede og facilitere udviklingsprocesser, så både indefra kommende og udefrakommende tiltag implementeres og forankres i afdelingen.
Fagligt har du:
  • gerne erfaring med afdelingens fagområder, eller andet relateret fagområde.
  • dokumenteret relevant ledelsesmæssig uddannelse og ledelseserfaring. Gerne erfaring med ledelse af ledere.
  • relevant videreuddannelse inden for sygeplejen (på kandidat- eller masterniveau).
  • dokumenterede ledelses- og samarbejdsevner samt organisatorisk og strategisk forståelse.
  • gennemslagskraft og evne til at repræsentere afdelingen, centret og Rigshospitalet.
  • forståelse og erfaring med at agere med mange samarbejdspartnere i en kompleks organisation.
  • prioritering af forskning og uddannelse med alle faggrupper for øje.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte cheflæge Nikolaj Eldrup tlf. 2894 7946, centervicedirektør Inge-Lise Knøfler tlf. 4025 9624 eller centerdirektør Thomas Høi-Hansen tlf. 4157 2699.

Der henvises i øvrigt til ledelsesregulativ for Region Hovedstaden, Rigshospitalets vision og centrets og afdelingens egen hjemmeside.

Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 24. april 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 7. maj 2024 og 2. samtalerunde mandag den 13. maj 2024.
Ansøgning sendes via link på denne side.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefsygeplejerske
København
Chefsygeplejerske
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Oversygeplejerske/Ledende projektsygeplejerske søges til Klinisk Forskningsenhed i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Kay Fiskers Plads 10, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Kronprinsessegade 26, 1306 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job