1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Herning
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Herning

Controller til økonomistyring

Fuldtid

Permanent

Brændgårdvej 10, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2551179
|
Indrykket for 37 dage siden
Vil du være med til at sikre god økonomistyring i Administrations- og Servicestyrelsen? Har du en stærk økonomi- og regnskabsmæssig faglighed? Kan du løse og formidle komplekse problemstillinger? Ønsker du at indgå i et stærkt fagligt samarbejde med fokus på kvalitet og god service? Så har vi jobbet til dig, som controller i Økonomi.

Økonomikontoret – i hjertet af organisationen
Du bliver en del af økonomikontoret, som er en stabsfunktion med direkte reference til styrelsesdirektøren. Her har vi ansvaret for den overordnede økonomi i Administrations- og Servicestyrelsen. Styrelsen har et årligt budget på ca. 680 mio. kr. som anvendes til at understøtte de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen med f.eks. rekruttering, HR-udvikling, bygninger, facility management mm.

Vi søger en erfaren, fagligt stærk og engageret kollega
Vores kontor består af ni dedikerede kolleger, som sammen sikrer høj faglighed i opgaveløsningen. Samtidig understøtter vi din fortsatte udvikling. Du vil gennemgå en grundig oplæring, hvor vi prioriterer sidemandsoplæring af dygtige og erfarne kolleger. På den måde udvikler du de helt rigtige kompetencer til at løse opgaverne og får en unik viden om offentligt regnskab og gode relation til dine kolleger.

Konkret vil arbejdet bestå i at udforme økonominotater og beslutningsoplæg til styrelsens direktion. Hertil vil du indgå i arbejdet med kontrolmiljøet og controlling af udvalgte områder herunder budgetopfølgning, bidrag til måneds-, kvartals- og årsrapporter.

Stærk faglig profil
Du har praktisk erfaring inden for økonomi og regnskab, samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som fx cand.merc.aud., revisor eller lignende. Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, hvor du ser detaljerne i dine opgaver og er fokuseret på, at levere kvalitet, men også har øje for at prioritere og planlægge din tid.

Vi samarbejder med alle lederne i Administrations- og Servicestyrelsen og er ansvarlige for betjeningen af styrelsens direktion. Det er derfor vigtigt, at du kan skabe konstruktive samarbejdsrelationer og formår at formidle din økonomividen, så andre kan forstå det, såvel mundtligt som skriftligt.

Vi anvender SAP som økonomisystem og størstedelen af vores øvrige arbejde foregår i Office herunder Excel. Det vil derfor være en fordel, men ikke en nødvendighed, hvis du har interesse for og erfaring med håndtering af økonomidata samt erfaring med ERP-systemer.

Uformel omgangstone med højt til loftet
I Økonomi skal vi kunne begå os på alle niveauer i organisationen og fortrolighed er derfor vigtigt. Vi trives i det hektiske miljø, der omgiver en økonomienhed, som er i konstant udvikling, hvor der både er faste rutineopgaver, men også mange alsidige opgaver af høj kompleksitet. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en organisation, hvor du kan gøre en forskel.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 7. april 2024. Spørgsmål besvares gerne af fungerende økonomichef Simon Immersen Jensen på telefon 7237 1733.

Forventet tiltrædelsesdato er 1. juni 2024. Vi forventer at afholde første samtaler i uge 15. Der kan forekomme test i forbindelse med rekrutteringsprocessen samt indhentning af referencer og straffeattest forud for ansættelse.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Controller
Midtjylland
Controller
Herning
Økonomi
Midtjylland
Økonomi
Herning

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Herning

    Start din karriere som kontorelev i Vurderingsstyrelsen i Herning

    Fuldtid

    Brændgårdvej 10, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Lillelundvej 10, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Herning Kommune søger en ny planchef Vil du være en helt central aktør i Herning Kommunes udvikling? Har du en vision for at skabe de bedste rammer for borgernes liv, og vil du gøre Herning til en end... Læs mere
Søg efter andre job