1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Gentofte
UDLØBET

Gentofte Kommune

Daglig leder til Jægersborg Børnehus, afdeling Tjørnestien

Fuldtid

Permanent

Tjørnestien 11, 2820 Gentofte, Danmark

SE PÅ KORT
Gentofte Rådhus (Gentofte Kommune)
ID: 2547616
|
Indrykket for 39 dage siden

Er du en engageret leder med passion for inklusion og udvikling? Vil du være med til at skabe et inspirerende miljø for børnene i vores moderne og rummelige institution? Så er du måske vores nye daglige leder til Jægersborg Børnehus, afdeling Tjørnestien!

Om os:

Jægersborg Børnehus, afdeling Tjørnestien er placeret i et nyere, stort og lyst hus, der indbyder til fysisk udfoldelse og spændende legemiljøer. Med vores store naturlegeplads og nærhed til Gentofte sø, Hundesø Mosen og Jægersborg boldbaner, tilbyder vi en unik ramme for leg og læring. Vi er et kommunalt dagtilbud med omkring 70 børn i alderen 0-6 år, fordelt på 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper med en åbningstid der hedder kl. 7.00 til 17.00 mandag til fredag.

Vi tror på et inkluderende menneskesyn, hvor alle, uanset baggrund og forudsætninger, er værdifulde deltagere i fællesskabet. Vi stræber efter at skabe et miljø præget af tillid, venlighed og dialog, hvor både børn, medarbejdere og forældre føler sig set og værdsat. I praksis betyder det, at det er afgørende for os at vi som voksne også indgår legende, nærværende og tilgængelige i den pædagogiske praksis. Vi lykkes derigennem med at skabe pædagogisk kvalitet, som vi i den grad er stolte af og værner om.

Dine opgaver og vores ønsker til dig:

Som Daglig leder vil du have ansvaret for den daglige drift af børnehuset på Tjørnestien. Du vil være med til at implementere vores inklusionsvision i praksis og understøtte at alle børn trives, dannes og udvikler sig. Du vil have fokus på personaleudvikling og være med til at sikre, at Tjørnestiens medarbejdere kontinuerligt tilegner sig ny viden og udvikler deres faglighed.

Du vil indtræde i et ledelsesteam, hvor vi løser opgaverne gennem dialog og sparring, hvor vi hjælper, støtter og udfordrer hinanden, samt udvikler os såvel ledelsesmæssigt som personligt sammen. Som en del af ledelsesteamet vil du være med til at sætte rammer og retning for den fortløbende udvikling af Jægersborg Børnehuse og du vil indgå i kontinuerlige fælles ledermøder med ledelsesparrings- og mulighed for refleksion. Du fokuserer på børnehuset på Tjørnestiens daglige ledelse i samarbejde med Jægersborg Børnehus´ institutionsleder, som du også refererer til

Vi ønsker os derfor, at du er en fagligt stærk, visionær og dynamisk leder med et glimt i øjet og, at du både kan jonglere med legetøj og ledelsesopgaver. Du sætter pris på at være tæt på praksis gennem faglig ledelse og kan samle medarbejdere og forældre om den fælles pædagogiske retning. Derudover ønsker vi os at du har:

  • Relevant uddannelse og erfaring med at jonglere med både pædagogik og personaleledelse.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Engagement i forhold til inklusion og børns trivsel og udvikling.
  • Et stort hjerte og et smittende godt humør.
  • Lyst til at lære og udvikle dig selv og dit team.

Til gengæld tilbyder vi:

Kan du se dig selv som en del af et engageret og kompetent ledelsesteam og kollegaskab med en uformel omgangstone og vil du også investere i os? Så tilbyder vi et inspirerende og inkluderende arbejdsmiljø med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får engagerede kolleger og et godt, tæt samarbejde med forældre. Som daglig leder vil du sammen med institutionslederen have medansvar for at sikre drift og udvikling af den pædagogiske kvalitet og praksis.

I Gentofte Kommune er alle institutionsledere og daglige ledere en del af ledernetværk. Både på tværs af institutioner og i et samarbejde med forvaltningen. Det er også vigtigt at fremhæve, at vi arbejder meget målrettet og nærværende for den gode onboarding af nye ledere og medarbejdere, så alle lander godt og sikkert i kommunen og en ny praksis.

Ansøg nu og bliv en del vores fantastiske institution

I Gentofte Kommune har vi et meget stort fokus på den gode rekruttering. Derfor afholder vi et online møde 4. april kl. 15.30-16.00. Du kan helt frivilligt logge ind i mødet (både med eller uden billede) og høre mere om Jægersborg Børnehus, afdeling Tjørnestien og stille alle de spørgsmål du måtte have. Det har ikke betydning for vores rekruttering om du deltager i det online møde eller ej. Mødet er helt frivilligt og den gode mulighed for spørgsmål. Klik her for at deltage i mødet

Du kan også kontakte institutionsleder Anna Sofie Reimann Aabro på 21796192 hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme på et uforpligtende besøg i Tjørnestien. Og endelig kan du også kontakte souschef i Dagtilbud Caroline Sehested på 21569168 for yderligere oplysninger.

Vi håber, at vi har fanget din nysgerrighed!

Ansøgningsfristen er 8. april 2024.

Første samtalerunde forventes afholdt fredag 16. april.

Der vil i forbindelse med 2. samtalerunde være en test.

Anden samtalerunde forventes afholdt onsdag 24. april.

Tiltrædelse er 1. juni 2024 eller snarest derefter.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og straffeattest.

Vi arbejder digitalt i Gentofte Kommune. Derfor modtages ansøgninger udelukkende via den digitale ansøgningsformular.

Ansættelse sker efter overenskomst og aftale om Ny Løn, samt efter lokal forhåndsaftale.

Øverst på formularen

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Anna Aabro

Leder

[email protected]

Mobil: 21796192

Anne Caroline Sehested

[email protected]

 

Ansøgningsfrist: 8. april 2024 klokken: 23:59

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Institutionsleder
Gentofte
Institutionsleder
Hovedstaden
Daginstitutionsleder
Gentofte
Daginstitutionsleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Coca Cola

    Senior Manager, Commercial Strategy - Europe

    Fuldtid

    Philip Heymans Alle 17, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nybrovej 98, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Strandvejen 148, 2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Nybrovej 98, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Nybrovej 98, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job