1. Alle Job
  2. IT
  3. Viborg
UDLØBET

Region Midtjylland - Sundheds-It

Data er en drivende kraft i vores indsatser bl.a. i vores tilpasning af hospitalet til det fremtidige sundhedsvæsen. Vil du være med til at drive indsatsen med data i Hospitalsenhed Midt?

Fuldtid

Permanent

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2554385
|
Indrykket for 34 dage siden

Sundheds-It søger en datakonsulent pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge.

Om stillingen

I datafunktionen under Sundheds-It laver vi fundamentet til, at Hospitalsenhed Midt kommer fra data til viden. Dette foregår i dagligdagen ved at udvikle BI-rapporter, udarbejde specialiserede dataudtræk, deltage i arbejdsgrupper og samarbejde på kryds og tværs internt i Hospitalsenhed Midt.

Vi har et stort og dybt kendskab til den regionale BI-portal og datavarehus, og vores BI-opgaver starter primært der, hvor de regionale standardprodukter stopper. En vigtig del af vores arbejde er derfor at omsætte disse data til produkter, der giver mening og indsigt for ledelser og klinikere.

Omdrejningspunktet i dataarbejdet på Hospitalsenhed Midt er vores lokale portal "Midt i Tal", og det er herfra, at vores kerneopgave med støtte til datadrevet ledelse og udvikling udspringer. Udover at uddrage viden fra data i tæt samarbejde med andre fagfolk skal vi også omsætte data og viden til ideer og nyudvikling. Vi er med som drivende kræfter i arbejdet. Du vil blive kollega til kompetente og driftige medarbejdere, og du vil få et tæt samarbejde med øvrige stabe i Administrationen, Hospitalsledelsen og ikke mindst de kliniske afdelinger. Ligeledes vil du indgå i et regionalt netværk og samarbejde med Region Midtjyllands BI-kontor og dine datakolleger på andre hospitaler i regionen.

Opgaverne vil mere præcist omfatte:

  • Udvikling og vedligehold af BI-rapporter på specialistniveau
  • Specialiserede datatræk 
  • Dataanalyse på analytikerniveau i tæt samspil med kolleger og klinikere
  • Sagsbehandling på dataområdet
  • Supervision af nøglepersoner og ledelser i afdelinger og centre
  • Projektdeltagelse i Sundheds-It i egne og tværgående projekter
  • Repræsentation af Hospitalsenhed Midt i relevante fora lokalt og regionalt.

Om dig og vores forventninger  

Du har interesse for arbejdet med data og er stærk heri, og din baggrund er på kandidatniveau og gerne med erfaring fra hospitalsområdet. Vi søger en kollega, der besidder et dybdegående kendskab til sundhedsdata og har god erfaring med analyse og databehandling. Desuden er specialistkompetencer i Tableau og T-SQL eller lignende værktøjer en stor fordel.

Herudover er det vigtigt, at du:

  • har forståelse for og lyst til implementeringsopgaven, når data skal ud at leve.
  • er vedholdende, struktureret og kan både arbejde i teams og selvstændigt 
  • let indgår i samarbejde med mange forskellige faggrupper, herunder vores kollegaer i klinikken.
  • kan formulere dig klart i både skrift og tale
  • har et godt humør, er positiv og samarbejdsvant.

Om Sundheds It
Sundheds-It er en stab i Administrationen i Hospitalsenhed Midt. 

Vi varetager en bred palet af udviklings- og driftsopgaver, der indebærer direkte samarbejde med de kliniske afdelinger og centre samt internt i Administrationen.

En hovedopgave for Sundheds-It er implementering af it-systemer og elektroniske løsninger, der har relevans for den kliniske hverdag i Hospitalsenhed Midt. Sundheds-It har en særlig stor rolle vedrørende den elektroniske patientjournal MidtEPJ og de beslægtede patientadministrations-, planlægnings- og logistiksystemer.

Sundheds-It arbejder også med data og analyse, og vi er stærke ved at have en tæt kobling mellem vores systemansvarlige og vores datakonsulenter, så uddata bidrager til både ledelses information og forbedringstiltag. Vi har som værdi og styrke, at vores specialister i Sundheds-It arbejder tæt sammen og skaber værdi ved fælles opgaveløsning.

Vi har mange kontaktflader ud i en spændende og driftig organisation, gode muligheder for personlig og faglig udvikling, engagerede kolleger og ikke mindst et frit og uhøjtideligt arbejdsmiljø baseret på en humoristisk tilgang til hinanden. Vi har en kultur, som baserer sig på tillid, respekt og engagement, og hvor vores faglighed og smidige tilgang til opgaverne er styrende for vores prioriteringer.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Alle Hospitalsenhed Midt’s fire matrikler er røgfri, hvilket indebærer, at personalet ikke ryger i arbejdstiden.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hospitalsenhed Midt, Sundheds It, Regionshospitalet Viborg.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sundheds-It chef Keld Bolby på tlf. 5124 5048 eller på mail: [email protected].

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest tirsdag d. 16. april 2024.

Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag d. 24. april 2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Datakonsulent
Midtjylland
Datakonsulent
Viborg
IT
Midtjylland
IT
Viborg

Andre job der minder om dette

    GRUNDFOS

    Lead Software Test Architect

    Fuldtid

    Viborg

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Morsøvej 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Er du supergod til at levere it-support? Og har du lyst til at være en vigtig del af at sikre, at pc’ere, mobile enheder, printere, it-systemer og netværk kører problemfrit hos vores mange brugere hos... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Viborg

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job