1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Glostrup
UDLØBET

Fødevarestyrelsen, Glostrup

Er du jurist og brænder du for en alsidig hverdag med fokus på god forvaltningskultur? – Fødevarestyrelsen

Fuldtid

Permanent

Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2566353
|
Indrykket for 23 dage siden
Er du jurist og brænder du for en alsidig hverdag med fokus på spændende juridiske udfordringer og god forvaltningskultur kombineret med fødevaresikkerhed?

Har du lyst til at arbejde med juraen i et fagligt stærkt og velfungerende team, der sikrer korrekt og ensartet kontrol og sanktionering i arbejdet med fødevaresikkerhed? Så er du måske vores nye jurist i Center for Jura og Kontrol.

Opgaver
Du vil få en bred vifte af arbejdsopgaver inden for offentlig forvaltning og sagsbehandling på fødevareområdet.

Du kommer bl.a. til at arbejde med
• juridisk rådgivning og tværfaglig sparring med fødevarekontrolenhederne
• generel forvaltningsret og strafferet
• aktindsigtssager
• kvalitetssikring af afgørelser, fx forbud, påbud, og bøder
• behandling af klagesager, som afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet
• undervisning af fødevarekontrolenhederne
• juridisk sparring med dine kollegaer i Kontrol og Forvaltning og øvrige enheder i styrelsen

Om dig
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. – enten med erfaring inden for forvaltningsret og evt. strafferet eller nyuddannet, og du synes at fødevareområdet kunne være spændende.

Som jurist er du skarp og evner at bruge dine juridiske kompetencer i en tværfaglig sammenhæng.

Du trives i en hverdag, som er præget af forskellige opgavetyper, og hvor dagene er fyldt med spændende opgaver og sjældent ligner hinanden. Vi samarbejder om opgaveløsningen, og vi har derfor brug for, at du er klar på at tage initiativ og ansvar, således at vi i fællesskab kommer i mål med opgaver af høj juridisk kvalitet.

Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner samt formår at formidle komplicerede juridiske problemstillinger på en letforståelig måde for personer uden juridisk baggrund.

Om Kontrol og Forvaltning Du bliver en del af et velfungerende og stærkt fagligt miljø i enheden Kontrol og Forvaltning med 49 engagerede og dygtige medarbejdere. Teamet Rådgivning og Sanktionering (ROS), som du bliver en del af, består af 17 jurister fordelt på lokationer i Glostrup og Aarhus. ROS er organiseret i et fødevareteam fordelt på de to lokationer og et veterinærteam i Aarhus. Du vil blive en del af fødevareteamet bestående af 10 jurister, og din arbejdsplads vil blive i Glostrup. Teamspirit vægtes højt, stemningen er god og alle hjælper hinanden og byder ind på løsning af opgaverne.

Vi tilbyder en varieret og udfordrende arbejdsdag i et tværfagligt miljø med en uformel atmosfære og engagerede kollegaer. Vi har en høj faglig standard, hvor sparring på tværs af fagområder er en naturlig del af hverdagen. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og opdatering inden for styrelsens faglige områder.

Fødevarestyrelsen arbejder aktivt med at understøtte netværk og sparring for jurister. Vi afholder jævnligt netværksmøder med faglige oplæg, og en gang om året samles alle jurister i Fødevarestyrelsen til en fælles juristdag.

Om vores arbejdsplads og hvad vi kan tilbyde
Fødevarestyrelsen har fleksible arbejdstider og fokus på sundhed og trivsel.

Vi har en god kantine, gratis fitnessfaciliteter, en velfungerende personaleforening, og så ligger vi kun 5 minutters gang fra Glostrup station. Desuden har vi en stor og gratis parkeringsplads, hvis du kommer i bil.

Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig senest den 1. juli 2024. Vi forventer at holde 1. samtaler d. 6. og 7. maj og 2. samtaler d. 13. maj 2024.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Stillingen er en fuldtidsstilling med en arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

Ansættelsesområdet er Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV og andre relevante bilag online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 28. april 2024.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Linda Rosenstand på telefon 72 27 62 27. Du kan læse om os på www.fvst.dk.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Glostrup
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
Glostrup
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    National enhed for Særlig Kriminalitet - Ejby

    Jurist til ledelsessekretariatet i National enhed for Særlig Kriminalitet

    Fuldtid

    Ejby Industrivej 125, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Stationsparken 27, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Stationsparken 27, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job