1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Er du jurist og har du lyst til at arbejde med GDPR på klima-, forsy-nings- og grunddataområdet?

Fuldtid

Permanent

Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2555319
|
Indrykket for 36 dage siden
Så har vi den helt rette stilling til dig som vores nye GDPR-jurist i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Om jobbet

Du skal medvirke til udmøntning af styrelsens strategiske målsætninger om høj tillid til anvendelsen af data. Det gør vi ved at fokusere på lovlighed, sikkerhed og gennemsigtighed i databehandlingen. Databeskyttelse sikres i vores forretning og opgaveløsning – fra vores store it-løsninger til vores interne processer.

Du indgår i et team, hvor der arbejdes med informationssikkerhed og databeskyttelse. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets DPO-enhed er også placeret i teamet, der består af sikkerhedsmedarbejdere, jurister og jurastuderende. Teamet er kendetegnet af høj faglighed, tæt samarbejde om opgaverne og vidensdeling.

Sikkerhedsteamet indgår i Kontor for It-styring og -drift, hvor der er stærke kompetencer inden for organisatorisk og teknisk it-sikkerhed. Du får rig mulighed for at arbejde med andre fagligheder og derved styrke og udvikle din juridiske disciplin og tænke i løsninger.

Du bliver en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncernnetværk for databeskyttelses- og informationssikkerhedsambassadører. Internt i styrelsen deltager du i vores faglige jura-netværk.

Dine opgaver

Du skal dels koordinere og styre de processer i styrelsen, der følger af persondataforordningen, dels på egne områder stå for gennemførelsen.

Dine opgaver indebærer at du skal:

  • Bistå og rådgive styrelsens forretningsenheder om databeskyttelse
  • Deltage i forretningsprojekter, hvor databeskyttelse tidligt skal indtænkes i de digitale løsninger.
  • Føre og vedligeholde fortegnelsen over behandlingsaktiviteter
  • Udarbejde risikovurderinger og konsekvensanalyser
  • Udarbejde databehandleraftaler og føre tilsyn med leverandørerne
  • Gennemføre awarenesskampagner
  • Sagsbehandle tilsyn, som føres med styrelsen
  • Rapportere til styrelsens sikkerhedsudvalg.
  • Være tovholder for styrelsens ambassadørkorps for databeskyttelse og informationssikkerhed
Din profil

Du har en juridisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med databeskyttelsesområdet eller fra en offentlig arbejdsplads, men du kan også være nyuddannet med relevante databeskyttelsesrelevante fag fra studiet. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med databeskyttelse eller interesse for databeskyttelse og offentlig forvaltning
  • Er analytisk, struktureret og kan facilitere og drive processer
  • Har interesse for digitalisering og data
  • Motiveres af resultater og er vedholdende
  • Er god til at samarbejde og trives med en bred kontaktflade
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder

Du bliver en del af en arbejdsplads med en dyb faglighed, hvor der er højt til loftet. Du kommer til at lære meget nyt på kort tid, du får superdygtige kolleger. Du vil blive fagligt udfordret og får et selvstændigt ansvar. Du får løbende kompetenceudvikling, så du kan holde dig faglig skarp på opgaverne og hos vores interessenter.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent efter overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse fra den 1. juni 2024 - eller efter aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Stæhr Mikkelsen på telefon 7254 5749.

Sådan søger du

Du søger jobbet online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 14. april 2024. Vi regner med at holde samtaler den 17. og 18. april 2024.

Om styrelsen
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur sikrer, at nogle af de mest anvendte og relevante offentlige data om vores land er let tilgængelige og kan kombineres på tværs, så de understøtter digitaliseringen af samfundet. Vi fremmer en velfungerende konkurrence til gavn for danske forbrugere og virksomheder og skaber forudsætningen for fremtidens digitale samfund med fokus på innovation og god bredbånds- og mobildækning i hele Danmark.

Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der står i spidsen forarbejdet med at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. i 2030, og vi arbejder for, at denne reduktion understøttes af data.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
GDPR-jurist
København
GDPR-jurist
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Trafikstyrelsen

    Jurist til tværfaglige opgaver på luftfartsområdet

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Gammel Køge Landevej 26, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job