1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Viborg
UDLØBET

Flyvestation Karup

Hærkommandoens Uddannelsessektion (G7) søger en kaptajn til håndtering af internationalt samarbejde

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2547059
|
Indrykket for 41 dage siden
Vil du indgå i et element, der håndterer Hærens internationale samarbejde og øvelsesplanlægning?
Kan du lide at have en spændende og afvekslende arbejdsdag med daglig kontakt til - og koordination med Hærens myndigheder samt internationale partnere?
Bliver du motiveret af et antal rejser til Hærens internationale samarbejdspartnere i løbet af året?
Er du god til samarbejde og har en positiv indstilling, samt en der kan arbejde selvstændigt på baggrund af direktiver?
Vil du gerne arbejde i et internationalt miljø?

Så er du måske den, vi søger til stillingen som sagsbehandler i Hærkommandoens Uddannelsessektions Internationale Samarbejdselement (INTSAM).

Om os

Hærkommandoens væsentligste opgaver er at opstille og uddanne landmilitære kapaciteter til både indsættelse og beredskab samt fungere som Nationalt Landmilitært Hovedkvarter i krise/krig.

Hærkommandoens Uddannelsessektion (G7) er ansvarlig for den overordnede planlægning af uddannelse og aktiviteter i Hæren, og giver direktiver og befalinger for uddannelsesvirksomheden og koordinerer uddannelse mellem myndighederne. I rammen af det Nationale Landmilitære Hovedkvarter håndterer G7 ligeledes den overordnede planlægning af uddannelse og aktiviteter, herunder uddannelsesaktiviteter for internationale samarbejdspartnere under ophold i Danmark.

Uddannelsessektionen består af fire elementer; enkeltmandsuddannelseselement, enhedsuddannelseselementet, internationalt samarbejdselement og simulationselementet.
Uddannelsessektionen koordinerer uddannelse for enheder og enkeltpersoner samt nationale, internationale og værnsfælles øvelsesaktiviteter.

Elementet for internationalt samarbejde består af fire medarbejdere, der forestår koordination af Hærens samarbejde med allierede, med særligt fokus på international øvelsesvirksomhed og uddannelsessamarbejde. Dette sker i tæt dialog og samarbejde med Hærens myndigheder, øvrige dele af Hærkommandoen, Forsvarskommando og internationale samarbejdspartnere. Samarbejdet omfatter derved en bred værnsfælles og international kontaktflade.

I det Internationale Samarbejdselement lægges der stor vægt på at løse opgaver i et godt og positivt samarbejde, som fordrer gode relationer på tværs af mange nationer. Som sagsbehandler vil du skulle løse opgaver med stor selvstændighed og i et tillidsbaseret, anerkendende og udviklende samarbejde, hvor omgangstonen er venlig og imødekommende. Du vil skulle deltage i national og international mødevirksomhed, hvor du i et team såvel som selvstændigt skal repræsentere Hærens interesser.

Vi kan tilbyde en udfordrende og lærerig hverdag, hvor alle byder positivt ind med deres kompetencer, viden og erfaring, således at opgaverne bliver løst bedst muligt.

Om stillingen

Stillingen er en sagsbehandler stilling på niveau II, hvor man som stabsofficer har tæt kontakt til Hærens myndigheder og ofte eksponering for Hærens øverste ledelse.

Stillingen er udviklende og kræver at du både har selvdisciplin, struktur og kan overholde terminer – både med lang og kort frist.

Dine arbejdsområder vil blive sammensat i forhold til baggrund og kompetencer, men omfatter i udgangspunktet at:

• Planlægge og koordinere international øvelsesdeltagelse for Hærens myndigheder.
• Koordinere international øvelsesdeltagelse ved danske øvelser og konkurrencer.
• Koordinere og afholde bilaterale møder med internationale samarbejdspartnere.
• Byde ind med din specialeviden fra tidligere tjeneste og erfaringer.
• Bidrage til rådgivning af Hærens Øverste Ledelse omkring nuværende og fremtidige internationale samarbejder.
• Koordinere udveksling af enheder og enkeltmand med udenlandske samarbejdspartnere.
• Samarbejde med Forsvarskommandoens Operationsstab J7 om deltagelse med enheder i strategisk relevante internationale aktiviteter.

Hver sagsbehandler tildeles specifikke samarbejdspartnere, hvorefter alle interaktioner og aktiviteter samt status for samarbejdet primært behandles via pågældende sagsbehandler.
Du deltager i planlægnings- og koordinationsmøder i udlandet med internationale samarbejdspartnere, og i besøg på internationale øvelser, hvori Hærens enheder deltager. Du må derfor forvente en vis rejseaktivitet til planlægnings- og øvelsesaktiviteter nationalt og internationalt samt i forbindelse med koordination med underliggende myndigheder.
Ud over nogle faste aktiviteter er der som udgangspunkt stort råderum og fleksibilitet, både hvad angår afholdelse af friheder samt hjemmearbejde.
Du vil i stillingen kunne blive afklaret til OFU/MMS afhængig af din tidligere tjeneste, og det er muligt at læse OFU/MMS i stilingen. Der træffes en individuel aftale om forhold herfor.

Om dig

Du er en kaptajn, der kan lide udfordringer på flere niveauer med erfaring fra tjeneste ved en eller flere af Hærens enheder, og gerne med erfaring fra udsendelse i internationale missioner. Det tilrådes at stillingen søges efter endt tjeneste på minimum underafdelingsniveau. Erfaring fra tjeneste ved anden stab, eksempelvis bataljons-/afdelingsstab, eller højere stab på NIV I vil være en fordel, men er ikke et krav.
Du prioriterer samarbejde, ser løsninger frem for begrænsninger, er fleksibel og går altid efter kvalitet i opgaveløsningen. Du har gode diplomatiske evner og formår at skabe gode relationer gennem dialog og samarbejde med officerer og befalingsmænd på tværs af nationale og internationale myndigheder og institutioner. Du besidder stærke kommunikative evner og kan formulere dig tydeligt og præcist både skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk. Indgående kendskab til øvrige sprog vil være yderst velkomne.
Stillingen kan søges af M321 kaptajner, herunder de som ønsker optagelse på VUT II/L eller af den erfarne M321 som sigter imod personlig udnævnelse til major (M322).

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos major Jacob Calstrup Schmidt (FKO-H-G73A) på telefon 7281 1727 eller oberstløjtnant Jesper Møller-Pedersen (FKO-H-CHG7) på telefon 2466 5661. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 7. april, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse 1. juni 2024 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajn
Midtjylland
Kaptajn
Viborg
Sagsbehandler
Midtjylland
Sagsbehandler
Viborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Karup

    Sagsbehandler til Personel- og Organisationselementet (G1) i Hærkommandoens Stab

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job