1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Frederikssund
UDLØBET

Børnehuset Solstrålen

Husassistent til Børnehuset Skuldshøj - 22 timer

Deltid

Permanent

Sølvkærvej 4, 4050 Skibby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2562594
|
Indrykket for 27 dage siden
Du kan lide at koge pasta, varme færdiglavet mad og snitte grøntsager. Du forstår betydningen af, at maden ser indbydende ud, når små børn skal smage på noget nyt.
Du møder børnene med masser af smil og tålmodighed, når de gerne vil vide, hvad du laver.
Hvis det lyder som dig, så sæt dig godt tilrette og læs videre i ro og mag.

Din opgave
Vi får leveret mad to gange om ugen fra Fru Hansens kælder. De varme retter, som f.eks. er suppe, kødsovs eller fiskenuggets, er tilberedt og skal bare varmes og derefter anrettes.
Tilbehøret, som f.eks. pasta, ris, salat eller råkost, skal koges, skæres og snittes og anrettes i skåle og fade.
Hvis du ind imellem har tid til at bage en pladefuld morgenboller til fryseren, er det bare et plus.
Ud over at tilberede og anrette mad til ca. 80 børn og en pædagogisk bid til 16 voksne, består dit arbejde i at udføre egenkontrol, lettere rengøring efter madlavning, opvask og varebestilling samt modtagelse af varer. Du kan med andre ord arbejde struktureret og kan hurtigt få overblik over opgaverne.
To af dine nye kolleger i vuggestuen har tidligere været i køkkenet og vil hjælpe dig rigtig godt i gang med alle de opgaver, der er.

Professionelt arbejdsfællesskab
Vi vil sætte pris på, at du ikke er isoleret i køkkenet, men vil være en del af kerneopgaven og f.eks. kigge i en lille bog med et par børn, hvis du har en lille tidslomme mellem to opgaver.

Vi forventer også, at du vil bidrage til gode dialoger, både om mad og børn, og i det hele taget blive en del af det gode kollegaskab. Der vil være mulighed for vikartimer i det pædagogiske arbejde.

Pædagogikken
Vi arbejder i en neuropædagogisk forståelsesramme med fokus på børnenes individuelle behov, relationer mellem både store og små mennesker og ressourcesyn, hvor blikket er rettet mod det, vi lykkes med.

Vi arbejder også med afsæt i Low Arousal, som er en ”ro-givende” pædagogik med fokus på at forhindre, forebygge og håndtere konflikter. Tilgangen bygger på at møde børnene med ro, tryghed, anerkendelse og vensomhed. Vi forventer, at du har lyst til og evner at arbejde ud fra samme værdier.

Børnehuset Skuldshøj
Vores hus er opdelt i vuggestue og børnehave, som har hver deres køkken, men maden bliver primært tilberedt i vuggestuens køkken.

Huset ligger i gå- og cykelafstand til midtbyen, grønne områder og vandet.

Vi har lige nu 35 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn, som giver huset liv og glade dage.
Vi er 9 pædagoger, 4 Pædagogiske assistenter, to pædagogmedhjælpere, en husassistent og en leder.

Vores personalegruppe har en pragmatisk og humoristisk tilgang til hverdagen.
På travle dage arbejder vi fleksibelt og kan tåle, at dagens planlægning må ændres og tilpasses, ligesom vi hjælper hinanden med at bevare ro, overblik og anerkendelse.

Hvis du stadig læser med, håber vi du har fået lyst til at besøge os eller måske sende en ansøgning med det samme.

Du kan kontakte pædagogisk leder Pernille på mobil 51 32 44 45 for at aftale besøg eller høre mere om stillingen.

Løn fastsættes i forhold til overenskomst for husassistenter og forhåndsaftale mellem FOA og Frederikssund Kommune.

Ansøgningsfrist
23. april 2024 med ansættelse hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Husassistent
Frederikssund
Husassistent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Frederikssund
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Center for Job og Rådgivning

    Socialpædagog til Rådgivningshusets støtteteam

    Fuldtid

    Torvet 2, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hauge Møllevej 1, 3550 Slangerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Hovedgaden 34, 4050 Skibby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nygade 1, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 2, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job