1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Hovedstaden

Forsvaret

Indtag rollen som vores nye IT-supporterelev hos Lokal IT på Svanemøllens Kaserne

Fuldtid

Permanent

ID: 2575532
|
Indrykket for 19 dage siden

Indtag rollen som vores nye IT-supporterelev hos Lokal IT på Svanemøllens Kaserne

Brænder du for at lære om IT-support, og kan du se fordele ved en IT-supporteruddannelse, hvor du:
• Får en målrettet og professionel 2-årig uddannelse inden for IT-support.
• Bliver en del af en anderledes og spændende arbejdsplads.
• Bliver en del af et superfedt IT-supportteam med højt humør og tæt samarbejde.

Så synes vi, at du skal gribe muligheden og blive vores næste IT-supporterelev.
Om os
Lokal IT-Servicecenter på Svanemøllens Kaserne er en sektion med i alt 9 engagerede og dygtige IT-medarbejdere, hvoraf to IT-medarbejdere er placeret på Frederiksberg Slot.

Vores primære opgave er at levere support til bl.a. Forsvarsakademiets ansatte og studerende. Vores arbejdsdag er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi tager et fælles ansvar for trivslen, har en uformel omgangstone samt en åben og ærlig dialog. Hos os er det vigtigt, at vi udvikler kompetencer, viden og engagement til bedst muligt at realisere og understøtte afdelingens mål og prioriteringer. Stillingerne indeholder mange spændende udfordringer inden for installation og klargøring, brugeradministration, konfiguration af IT- og AV-udstyr samt direkte brugersupport. I samarbejde med andre afdelinger i forsvaret vil du også komme til at arbejde med IT-infrastruktur, herunder bl.a. drift af servere og netværk.
Om stillingen
Du vil veksle mellem undervisning på en erhvervsskole og praktik på dit praktiksted, så du tilegner dig de praktiske færdigheder og faglige kompetencer, der skal til for at blive IT-supporter.

Du vil indgå i det lokale Servicedesk team, hvor vi yder daglig support, foretager fejlfinding og generelt fokuserer på at give vores kunder den bedste support, så de kan passe deres arbejde. I starten vil en del af tiden være præget af oplæring med henblik på, at du med tiden, i større grad, vil blive specialist i fejlsøgning og tilretning af Forsvarets mange forskellige applikationer.

Vi har lavet et lille udkast til, hvad vi formoder, at du vil blive klædt på til at kunne efter 2 år hos os:
• Bidrage til en bedre opgaveløsning og derved skabe fremdrift.
• Træde i karakter, tage initiativ og ansvar for egne opgaver og arbejdsdag.
• Supportere brugerne og konfigurere udstyr selvstændigt.
Om dig
Vores forventninger til dig som kommende elev er, at du minimum har gennemført Grundforløb 2, eller gør det inden ansættelsesstart, under Data- og kommunikationsuddannelsen med et tilfredsstillende resultat.

Du er en succes hos os, når du viser ansvarlighed og yder kvalitet. Det er en vigtig værdi i Forsvaret. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Derudover vil du opleve, at du skaber værdi hos os, når du:
• Ønsker at blive en dygtig supporter, der løser opgaverne servicemindet og samvittighedsfuldt
• Er nysgerrig og engageret af natur
• Er villig til fortsat at lære og implementere ny viden, så du løbende udvikler dig

Hvis du er fyldt 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du have udarbejdet en
realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole du har taget dit Grundforløb på og sende den med i ansøgningen. Hvis du ikke har fået udarbejdet en RKV, så kan du også tage den med til en eventuel samtale.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.115,83 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 20.673,31 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Leder/IT Allan Leo Hammer Smidt på 728 17182 eller Lærlingekoordinator - IT Henning Worm på 2270 7437.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.

Sådan søger du
Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsproces:
• Vi har ansøgningsfrist den 20. maj. 2024
• Vi holder samtaler løbende og senest efter fristens udløb
• Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. juli 2024 eller efter aftale.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, forvalter og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup. Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-supporter
Hovedstaden
Elev og Trainee
Hovedstaden
PC-supporter
Hovedstaden
Help Desk Agent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    IT-Universitetet i København

    IT-Supporter elev til IT-Universitetet i København

    Fuldtid

    Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Jernholmen 12, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Herlev Ringvej 15, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job